RF '13: Fredag

Fredagen på Roskilde var en farverig palet, der indeholdt hornmusik, spoken words, rock, psykedelisk folk, doom, progressiv, pop, thrash og Volbeat.

Efter anbefaling fra en æret Devilution-kollega fik jeg kæmpet mig ud af fjerene og bevæget mig op til Cosmopol til kl. 12 middag, hvor The Soul Rebels Brass Band stod klar. Men hvorfor i alverden skulle en metalfan spilde sin tid på hornmusik? Jo, The Soul Rebels var nemlig en del af Metallicas jubilæumskoncerter tilbage i 2011, og her spillede de egne udgaver af Metallica-numre. Dem blev vi imidlertid ikke præsenteret for denne ”festivalmorgen”. Det kunne i stedet blive til coverversioner af Michael Jacksons ’Billy Jean’ og Eurythmics’ ’Sweet Dreams’ og alt i alt en af de bedste og festligste oplevelser på dette års festival.

Rollins var godt skåret for tungebåndet

Jeg blev med andre ord hængende til den bitre ende og missede derfor starten af Henry Rollins' spoken word på Odeon. Men man faldt hurtigt ind i, hvad det var, han stod og gav en munter overhaling. Uden at tage munden for fuld, så er Rollins indbegrebet af ”at have talegaverne i orden”. Det er imponerende. Især historien om hans ophold i Pakistan under mordet på Benazir Bhutto og den panik, der spredtes efterfølgende, gjorde indtryk.

Efter Rollins var der en pause indtil Turbonegro på Orange i det planlagte skema, så der var tid til at tanke op og nyde festivallivet i solen. Desværre fangede Turbonegro mig overhovedet ikke, så det blev i første omgang kun til nogle få numre. Jeg tog i stedet turen tilbage til Odeon, hvor Jonathan Wilson spillede psykedelisk country og folk, hvilket egentlig var en udmærket oplevelse for en gammel Pink Floyd-fan.

Fra Jonathan Wilson gik turen over Turbonegro, der spillede sidste (og bedste) nummer, ’I Got Erection’, til Gloria, hvor doom-duoen Talbot var ved at gøre sig klar. Det var min Talbot-debut, og de gjorde det for så vidt udmærket, men hvis man insisterer på ikke at have guitar med i sit orkester, så bør man have lidt mere smæk på bassen.

Pachmachégrisehoved som guitarafløser

Nærmest umiddelbart herefter ventede Devin Townsend Project på Odeon. En koncert, jeg havde set uhyggeligt meget frem til. Der gik rygter om, at projektets sommerkoncerter var på nippet til at blive aflyst pga. guitarist Dave Youngs ”family emergencies”. Men heldigvis for os blev koncerten gennemført på ægte Devin Townsend-manér med et grisehoved af papmaché som stand-in. Sætlisten var naturligvis præget af Dave Youngs fravær, så det blev et lidt tungere sæt end senest i Amager Bio, og der blev tilmed ikke plads til (særlig mange) numre fra pladerne under Devin Townsend Band-prædikatet. Hvorom alting er, så blev numrene leveret i overlegen stil med vanligt glimt i øjet.

En tydeligt tilfreds Devin Townsend takkede af, og jeg gik på jagt efter en fadøl. Rihanna var næste artist på Orange og Kreator en halv time efter på Arena. Popdivaen lod vente på sig og overskred sit starttidspunkt med en halv time. Giraffen skulle imidlertid ses. Det blev dog kun til et halvt nummer med forfærdelig lyd, men til gengæld helt uden nerve. Afsted til Arena og Kreator, som heller ikke syntes at ramme dagen. I hvert fald fik de ikke helt den respons fra publikum, som de gør syd for grænsen, og det irriterede tilsyneladende Mille Petrozza (vokal, guitar). Bandet lod sig ikke slå helt ud og leverede en rutineret koncert.

Sidst på dagens skema stod Volbeat. Hver gang jeg oplever dette band, overraskes jeg over, hvor stort det er blevet. Og deres optræden på Orange var absolut ingen undtagelse. Mange var mødt troligt op, og der blev sunget med på livet løs. Dertil gav Michael Poulsen (sang, guitar) Rihanna et par svinere for at have fået tidsplanen til at skride, og bandets nye guitarist Rob Caggiano gav prøver på sit ret så habile guitarspil. Et glimrende punktum på en herlig dag.

Læs vores anmeldelser af fredagens koncerter her:

HENRY ROLLINS - Odeon
TURBONEGRO - Orange
METZ - Pavilion
TALBOT - Gloria
THE DEVIN TOWNSEND PROJECT - Odeon
KREATOR - Arena
VOLBEAT - Orange