RMF'13: Lørdag Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/bf/2e/8f/23370_-h1w3967-1366069429.jpg
14. April 2013    

Efter en god og fugtig fest fredag var det tid til hovednavnet Satyricon om lørdagen, og hele dagen blev et festfyrværkeri af gode koncerter.

Spillested
Dato
13-04-2013
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen

Redaktionen vågnede sådan midt på formiddagen i en lejlighed ude i Højbjerg. De fleste af os kan huske, hvordan vi kom dertil. Alle sofaer og stuegulvet var belejret af søvnige metalfrænder, der nok lod fredag være fredag i lidt mere end de 24 timer, man normalt lader et døgn vare. Når man udfordrer matematikken og ens leverceller, så er der som regel en pris, der skal betales dagen efter. Heldigvis var værten behjælpelig med rundstykker og juice. Efter en kort opsummering af gårsdagens begivenheder og hurtig domsafsigelse over hvem der bar skylden for, at det gik så galt, som det gjorde (fotografen fik skylden), var det af sted mod Voxhall igen.

Vi ramte Voxhall lige som belgiske The Last Shot of War spillede deres sidste to sange. Det ville være uretfærdigt at anmelde den på den baggrund, men vi kan da nøgternt konstatere, at de gjorde, hvad de kunne med det, der var mødt frem. Som vi har skrevet så mange gange før i festivalreportager, så er det aldrig rart at være første band en lørdag på en festival, der strækker sig over en weekend. For vores redaktion var ikke de eneste, der fejrede fredagens program med en smule gæret fluidum efterfølgende. Fremmødet var derfor en anelse sparsomt. Men i gang kom vi da.

Italienske Eyeconoclast havde jeg egentlig set frem til. Det kunne gå hen og blive meget godt eller meget skidt. Der sneg sig dog noget andet ind i stedet. Et interview med Satyr fra Satyricon i lige præcis de samme 40 minutter hvor Eyeconoclast spillede. Oprindeligt havde vi aftalt med pladeselskabet, at vi skulle interviewe Satyricon forud for festivalen. Det blev planlagt, at vi skulle snakke med Satyr. Så gik det i vasken. Senere kom der besked om, at vi så i stedet kunne snakke med Frost. Det gik også i vasken. Til sidst blev det aldrig til noget. Ikke jordens undergang, eftersom jeg har interviewet både Satyr og Frost tidligere. Satyr var i en hotellobby i '06 i forbindelse med Danish Metal Awards, og Frost var i '09 forud for de sidste shows inden de tog sig den pause, der kom til at være i et par år. Men så få timer før vi skulle ind på Voxhall lørdag tikkede der en besked ind om, at nu kunne vi godt interviewe Satyr alligevel. Så glæd jer til næste uge, hvor vi bringer interviewet med hovedpersonen, der afslører lidt om, hvad vi har i vente, og hvad han har brugt tiden på siden han trak stikket i 2010.

Derefter var det så først danske Hell's Domain, der gav den gas, efterfulgt af dødsfest med Decrepit Birth, Cattle Decapitation og Cryptopsy før svenske Dream Evil og norske Satyricon lukkede og slukkede Royal Metal Fest 2013.

Lad det være sagt med det samme. Devilution var svært imponerede over RMF'13. Afviklingen var gennemført. Størstedelen af navnene på plakaten leverede gode koncerter, og publikum var der heldigvis også. Der var ikke helt udsolgt, men et forsigtigt gæt er, at Royal Metal Fest også får lov at starte festivalsæsonen igen i 2014. Vi krydser i hvert fald fingre, for det var en virkelig god fest i år. To skønne dage i Aarhus, hvor også pølseboden ude foran blev besøgt nogle gange.

Ideen med biergarten på Atlas var også fin. Der var en fed atmosfære, dejlig lunt, og så var det hyggeligt at kunne gå rundt og se på musik, gennemtrawle cd'er og vinyler, kigge på guitarer og få sine plader signeret af forskellige bands over weekenden, der holdt Meet'n'Greets. Fed tilføjelse, som vi håber, er med til at sikre en gentagelse i 2014. Der blev da også tid at observere et par bands med kritiske øjne. Følg vores links nedenfor og læs vores anmeldelser af dem.

Læs om Decrepit Birth på Royal Metal Fest 2013 her

Læs om Cattle Decapitation på Royal Metal Fest 2013 her

Læs om Cryptopsy på Royal Metal Fest 2013 her

Læs om Dream Evil på Royal Metal Fest 2013 her


Læs om Satyricon på Royal Metal Fest 2013 her

Læserkommentarer

Det var en helt fantastisk weekend!
Vader & Cryptopsy var højdepunkterne for mig sammen med cover versionen af "Crystal Mountain". Og altid en fornøjelse at kloge den sammen med devilution skribenterne.

Dinesen; hvornår kommer NAVNET!??

Fantastisk

Det var en helt fantastisk weekend!
Vader & Cryptopsy var højdepunkterne for mig sammen med cover versionen af "Crystal Mountain". Og altid en fornøjelse at kloge den sammen med devilution skribenterne.

Dinesen; hvornår kommer NAVNET!??