Roadburn Festival 2014 - Fredag

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/6c/60/99/24324-e2p7239-1397723035-69-1401119994.jpg
16. April 2014    

Fredagen stod i proggens tegn for Devilutions gæstereporter, der dog også nåede at se Candlemass og lod sig lokke til at se Opeth.

Kunstner
Spillested
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Forfatter

Festivalens ubetinget travleste dag, festivalens kuraterede dag, som Mikael Åkerfeldt fra Opeth i spidsen for. Godt man kunne starte dagen med at kravle ud af teltet som en anden snegl, smide sig i græsset midt i dyreparkens skov (ja, campingpladsen befinder sig midt i en dyrepark) og slubre lidt kaffe og andre substanser. Men idyllen varede ikke længe. Allerede først på dagen var der et alvorligt koncertoverlap mellem Tyranny og Magma.

Fransk weirdprog

Væltende ud af bussen faldt valget i første omgang på Tyranny, med besked til de andre tropper om at skrive en sms, i fald Magma var ved at jævne Main Stage med prog. Tyranny rystede lidt gang i det lidt trætte ben med deres sneglende funeral doom, men jeg var mere i stødet til fransk weirdness med vokalharmonier, så efter et enkelt eller to numres Tyranny spænede jeg over til Magma og heldigvis for det. Godt ladet op på Hollands fineste grønt og med god hjælp fra et velspillende og otte mand stort band, der præsterede en minutiøst tight koncert, blev Magma et af festivalens musikalske højdepunkter. Blandingen af jazz, vokalharmonier, proggede lange passager og det selvopfundne sprog Kobaïan passede sært nok fint ind i Roadburns ellers mere gloomy profil. Der var i hvert fald godt med udstenede og rockende hoveder at spore i mængden af mennesker. Men det er også svært ikke at holde af Magmas særheder, selvom nogle ville kalde visse af koncertens sekvenser for lettere gøglede. En perfekt start på en dag, der skulle vise sig at byde på en perlerække af fine koncerter, men også en håndfuld skuffelser, der dog var til at overskue.

Menneskeofringer, sinddsygehospitaler og succes

Efter Magma var det Comus, der indtog Main Stage. Efter deres fabelagtige koncert på Roadburn i 2010 var forventningerne høje. Ikke at de havde mere materiale at spille ud fra, inden koncerten i 2010 havde de mere eller mindre kun mesterværket 'First Utterance' fra 1971, samt comebackpladen 'Out of the Coma' som fundament for koncerten. Sætlisten bestod hovedsageligt af numre fra debutpladen, samt to numre fra 'Out of the Coma', hvilket var en nærmest identisk sætliste i forhold til 2010-koncerten. Men det gjorde absolut ingen forskel for oplevelsen af at se det, der må være det bedste progressive folkband, der eksisterer, for anden gang. Main Stage blev hvirvlet ind i et univers af dystre fortællinger om mord, menneskeofringer og sindssygehospitaler, ledt an af frontmand og guitarist Roger Woottons snøvlende, vrøvlende og vrængende vokal. Ligesom i 2010 holdt Roger Wooton sig ikke tilbage fra at udvise total perfektionisme, han spiller gerne en sekvens om i det tilfælde, at han spiller forkert. Det er absolut ikke en koncertdræber, selvom det kan lyde som det; manden kan time selv rettelser med en selvfølgelig præcision, så det ikke fremstår som et afbræk i et nummer, men som en nødvendighed. Jeg kan ikke lade være med at holde af denne side af Comus. Denne tagen sig tid til at udfolde musikken helt perfekt er krafteddeme beundringværdig. Jeg var igen blæst bagover af Comus, et band, man virkelig skal gøre sig selv den tjeneste at se. Selv de nyere numre, der til 2010-koncerten forekom lidt forkølede, blandede sig perfekt med resten af 1971-sætlisten og blev spillet med en overbevisende sikkerhed. Den totale succes.

Progfiaskoer og progmareridt

Efter Comus tog vi en kort afstikker til svenskerprog i form af Änglagård, der efter sigende var beundrede af 90ernes hårde norske black metallere, blandt andre Euronymous. Green Room var for en gangs skyld til at vade ind i uden videre, og også til at vade ud af igen, for det lød ikke videre imponerende. Men det er heller ikke nemt at løfte byrden efter Comus, man bliver en anelse kritisk efter ren mesterlighed. Trettioåriga Kriget, et andet, men ældre svensk progband, der også spillede på Green Room, lød slet ikke som forventet, på den dårlige måde. Deres selvbetitlede album fra 1974 er ellers en lille perle, der også ofte krediteres for at sætte gang i den svenske progbølge, men der var ingen bølger at spore i Green Room. Den koncert blev for mit vedkommede overstået på et halvt nummer.

Men videre til de gode oplevelser! Goblin, eller Claudio Simonetti med hyremusikere, indtog scenen og trak publikum gennem et sæt, det hovedageligt bestod af nedbarberede versioner af diverse soundtracknumre, blandt andet fra 'Suspiria', 'Phenomena' og 'Dawn of the Dead'. Selvom visualsne til de respektive soundtracknumre fremstod en anelse forhastede, så var det en fryd at høre 'Phenomena' til billederne af Jennifer Connelly, der blev brutaliseret i en svømmepøl af insekter og slim samt forulempet af maddikedrengen. Af og til blev det lige lovlig pøllet, men overordnet fungerede den simple bandopstilling ganske fortræffeligt, selvom der manglede nuancer i lydbilledet, med tanke på albumversionerne af soundtracksne. Alt i alt en herlig koncert, hvor jeg blev sendt direkte tilbage til barndommens gyserfilmsskræk. Desuden har jeg drømt om zombieapokalypser de sidste par nætter, så noget må ha’ hængt ved!

Sidste rigtige stop denne aften var Candlemass på Main Stage, en koncert, jeg virkelig havde set frem til. Den skuffede på ingen måde! Dette kan i læse mere om i anmeldelsen nedenfor. Aftenen sluttede helt og aldeles med Opeth, som jeg havde lovet en fellow Devilutionskribent at se, selvom jeg egentlig ikke bryder mig om Opeths polerede lyd. Jeg bad om en salgstale, der skulle overbevise mig om, at jeg skulle se den skide koncert, men fik blot at vide, at han havde set Opeth fire gange, og de havde været ringe hver eneste gang. Jeg holdt til en tre numre, der reelt set lød ganske tilforladelige, men stadigvæk for pæne i mine ører. Rygtebørsen dagen efter påstod dog, at Opeth reelt set præsterede at spille en god koncert! Tillykke, Opeth!

Læs desuden anmeldelser af dagens koncerter med:

MAGMA
HARSH TOKE m. LENNY KAYE
COMUS
CANDLEMASS
og
OPETH


Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her