WOA'16: Reportagen fra mudderet Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/2b/d6/17/-XSF6770-40-1470904213.jpg
10. August 2016    

Wacken Open Air 2016 var faretruende tæt på at gentage sidste års mudderhelvede, men helt galt gik det heldigvis ikke, og vi fik flere gode koncerter med derfra.

Spillested
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen

TORSDAG
Vores Wacken Open Air startede i år om torsdagen, hvor vi kørte fra Danmark tidligt om morgenen, fik sat telt op og etableret lejren, før vi midt om eftermiddagen begav os op mod scenerne for at høre noget musik.

I år havde vi en erfaren rotte med og en anmelder, der skulle besøge festivalen for første gang. Heldigvis havde de to forskellige dagsordener, hvorfor vi torsdag både skulle se koncerter i teltet og på de store scener.

Torsdag startede rent musikalsk, da polske Vader gav koncert på Headbanger's Stage, efterfulgt af både Tsjuder, Immolation, MardukThe Black Dahlia Murder og Therapy? under samme teltdug, der jo dækker over både Headbanger's Stage og W:E:T Stage. Scenerne er placeret lige ved siden af hinanden i det store Bullhead City Circus, som teltet kaldes. Det ligner da også en stor, hvid teltdug udefra med de mange flag blafrende i vinden. Indenfor er der barer, der serverer kolde drinks og masser af fed musik. Faktisk var det her, vi tilbragte mest af vores tid i år, på grund af arrangørernes placering af bands.

Da Marduk var overstået, delte vores delegation sig op. Den ene del vandrede gennem mudderet for at se Iron Maiden på True Metal Stage, mens den andel del blev tilbage i teltet og fik set både The Black Dahlia Murder og Therapy?.

Turen fra Bullhead City Circus op til det store festivalområde var den eneste tur, der blev taget i almindelige sko. Underlaget var stadig ikke helt trampet til mudder og kunne derfor foretages uden risiko for at blive gennemblødt. Men da Iron Maiden havde spillet i et stykke tid, åbnede himlen sig, og så startede det første af mange regnskyl, der i løbet af de næste dage skulle forvandle det grønne græs på markerne, hvor køerne normalt står, og som festivalfolket får lov at låne en uges tid hver sommer, til en mudderpøl, der bragte minder om Wacken 2015, der i regn overskyggede Roskilde Festival i 2007. Og det siger ikke så lidt.

Heldigvis holdt vejrguderne sig trods alt til blot at true med sådanne forhold. Mudderet kom, men ikke i så voldsomme mængder, at det umuliggjorde transport til og fra scenerne. Da Iron Maiden sang på sidste vers, fortrak vi til VIP-baren, hvor pressen kan stå og føle sig vigtig. De havde kolde Beck's Indian Pale Ale, som vi nød nogle stykker af efter en lang aften med musik på små og store scener. Derefter med shuttle-bus tilbage til det campingområde, der er afmærket til os vigtige journalister.

FREDAG
Fredagen startede desværre med et endnu større regnskyl om formiddagen, mens vi lå sikkert inde i vores heldigvis vandtætte telte. Det betød, at vi måtte have vandrestøvlerne frem af oppakningen, da vi endelig turde begive os uden for luftmadrassernes trygge favn. På de store scener skulle Entombed A.D. Indvarsle fredagens program for os på Black Stage, og det stod vi og så sammen. Herefter skiltes vores veje, da den ene del ville se Bullet for My Valentine på True Metal Stage, Tarja på Black Stage og Caliban på Headbanger's Stage, mens den anden del begav sig ud i teltet for at høre Alcest1349 og Ihsahn.

Fredag var en tætpakket dag med masser af spændende oplevelser både på og uden for scenerne. Vi fik vandret nogle kilometer i mudderet, og den ene anmelder tog sammen med fotografen en pilgrimsrejse ud gennem det store campingområde, hvor vi så både aparte og fantastisk opfindsomme lejre. Vi så også strandede biler, der var begravet så dybt i mudderet, at man fik helt ondt af ejerne.

Det var også fredag, vi for alvor tog livtag med den kulinariske del af Wacken Open Air. Noget af torsdagens foder var på mystisk vis kommet op igen ude ved siden af teltene, fandt vi ud af fredag morgen. Ejeren bekendte nærmest stolt kulør. Vi gik derfor andre steder hen fredag, hvilket bragte os forbi kylling og ris fra en asiatisk forhandler, pasta fra Italien og stegt kød på grill. Udvalget på Wacken Open Air bærer præg af, at fast food er vigtigere end reelle kulinariske oplevelser. Her er vi vigtige journalister måske en anelse for forkælede fra vores erfaringer med hjemlige festivaler som Roskilde Festival og Copenhell, hvor især førstnævnte udmærker sig. På Wacken er der skam også et bredt udbud, og der er også sørget for tilbud til veganere og andre grupper, der har specifikke ønsker og krav, men kvaliteten nærmer sig ikke de danske forhold. Hvis vi skal driste os til at anvende en reference fra automobilbranchen, så er Wacken lidt mere 10-40-olie, end man kunne ønske sig. Jævnt, og du kommer igennem uden problemer. Men man kunne godt ønske sig mere.

Eller også hælder vi fintfølende vigtige journalister bare for lidt alkohol indenbords, siden vi er så kræsne og rynker på næsen.

Fredagen var også dagen, hvor vi fandt ud af, at en essentiel del af Metal Market er forsvundet. De lange rækker af boder, hvor man kan købe trøjer, lædertøj, hatte, solbriller, babytøj med AC/DC-logoer på, nittearmbånd og alt mulig andet skrammel, har i over 10 år blot været en portal til de hellige haller, der er det telt, hvor man overdækket kan gå og nørde musik i form af vinyler, cd'er, box-sets og meget mere. Nu er boderne med tekstiler der stadig, men der er intet telt med musik?!

En af vore anmeldere gik langt og længe rundt om boderne for at finde det, der jo da om noget måtte være hele hjertet af denne del af festivalområdet. Men nej. Teltet var væk. Kun to små boder havde lidt musik. Området var simpelthen blevet inddraget til en ny scene. Beer Garden. Her kunne man stå og drikke øl og høre Mambo Kurt, W:O:A Firefighters osv. Anmelderen gik derfra trist og græd indvendigt. En æra på Wacken er forbi. Her har den anmelder fundet mange små godter og lukket pinlige huller i samlingen, uden at nogen har fået noget at vide om forsømmelserne. Det var et godt sted at gå hen, hvis man ikke ret gerne ville tages i at stå derhjemme med sin samling og ikke have den helt rigtige version af en specifik udgivelse.

Så slukøret gik anmelderen tilbage til festivalområdet, hvor der skulle indtages mere musik sammen med resten af delegationen, førend mørket faldt på. Ligesom torsdagen blev fredag nat afsluttet inde i det aflukkede område, hvor vi tidligere på dagen havde været så heldige at møde andre danskere og dele røverhistorier.

LØRDAG
Festivalens sidstedag blev en ambivalent størrelse. Som de fleste andre festivaler var der tidligt på dagen opbrudsstemning. Hjulpet godt på vej af endnu en trist morgen-regnskylle. Det er muligt, at årets mudderoplevelse langt fra havde samme styrke som andre år, men det gavnede ikke humøret i situationen. Udsynet fra lejren ned mod pladsen var nærmest demotiverende. Folk med mudder hele vejen op til knæene kæmpede sig vej mod de store scener. Virkelig? En dag til i det møghelvede? Endnu en dag, hvor intet blev gjort for at mindske mudderet. 27 års erfaring er åbenbart ikke nok, når det kommer til opdæmning af noget så aparte som gennemblødt jord.

Udover en mindre håbløshed over at skulle tilbage i smatten bød sidstedagen på nogle uheldige logistikproblemer, der mindskede anmelderstaben til én enkelt mand. En uheldig situation på papiret, men grundlæggende var der tre koncerter, der absolut skulle ses, og disse lå nærmest lige efter hinanden. Thomas Gabriel Fischer og Triptykon på Black Stage, Twisted Sisters afskedskoncert på True Metal Stage og Parkway Drives debutkoncert på Wacken, sat til at lukke Party Stage. En stærk trio, der alle spillede noget af det bedste på dette års festival.

Oven på en lang udmattende dag, hvor tanken om mere mudder, mere mad, der giver dårlig mave og endnu flere besøg på toiletter, hvis tilstand på ingen hjalp mavekrisen, var tre vellykkede og særdeles gode koncerter lige præcis, hvad den tilbageværende anmelder havde behov for. Tre vellykkede koncerter, der på mange måder stod i relief til den samlede festivaloplevelse.

Inden det kom så langt, stod den på zombie-trav sammen med størstedelen af Wackens gæster. Op til pladsen, ind på pladsen og rundt på pladsen. Heldigvis med rigelig sol. Med minimalt overskud og energi blev dagens base den store træ-hjort på hovedpladsen. En festlig installation, der bidragede med skygge og højt festhumør. Det første velset, det andet en kamp at forholde sig til. Her blev tiden brugt på dårlige jokes, iagttagelse af festivalens spændende eksistenser og snak om de foregående dages koncertoplevelser i godt selskab.

Som man siger, går tiden hurtigt i godt selskab. Efter et hurtigt besøg hos Wacken Nacken var det på tide at nyde aftenens tre stærke koncertoplevelser. Da først mørket havde lagt sig, og sidste punkt på dagsordenen, Parkway Drive, havde forladt Party Stage, var der ikke meget tilbage at fornøje sig med. Man kunne se forbi True Metal Stage, der bød på Dio Disciples. Endnu en kalorielet gang underholdning designet til at påvirke folks nostalgi-følelse, uden reelt at give nogen som helst værdi. Både Simon Wright, Craig Goldy og Scott Warren var med, men det eneste, der rigtig imponerede, var hologram-gengivelsen af Dio selv på 'We Rock'. Resten var noget af en flad oplevelse. Størstedelen af tiden kæmpede to kopi-Dio-vokalister, om at efterlignede en af heavy metal største stemmer, mens de tre "originale" medlemmer leverede baggrundsmusik. Der faldt hammeren. Wacken 2016 var for alvor slut.

Slut med musikalske oplevelser, gode som dårlige. Tilbage var kun turen til Danmark, der startede med turen tilbage til lejren. En tur, der virkede længere end de andre dage. Benene var trætte, hovedet var fyldt, og kroppen ødelagt. Heldigvis for alle andre i lejren gled anmelderen i mudderet og afsluttede aftenen i klistret tilstand. Smurt ind i, hvad der kun kan have været en kombination af regn, jord og urin. Det løftede humøret for alle andre. Som vanligt var de første navne til næste års festival allerede offentliggjort. Folk i lejren var begyndt at tale om, hvorvidt der skulle købes billet til 2017-versionen. Diskussionen bød på masser af argumenter. For såvel som imod. Denne anmelder har endnu ikke taget stilling. Har du?

Læserkommentarer

Fin festival. Men det er meget skidt at Wacken for andet år i træk INTET gør for at stoppe mudderet inde på pladsen.
Det gjorde de førhen...

Så ingen WOA 2017 for mig som det ser ud ligenu...
Kommenteret af jrimmen 15. August 2016
Senest opdateret: 15. August 2016
Blandt de 100 mest flittige kommentatorer  -   Se alle kommentarer fra denne bruger (5)

Enig

Fin festival. Men det er meget skidt at Wacken for andet år i træk INTET gør for at stoppe mudderet inde på pladsen.
Det gjorde de førhen...

Så ingen WOA 2017 for mig som det ser ud ligenu...