Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

WOA '17 – Fredag

Updated
WOA '17 – Fredag

Fredagen på Wacken Open Air 2017 bød på store oplevelser. Emperor skulle have været et højdepunkt, men blev en fuser. Marilyn Manson derimod gav et brag af en koncert.

Spillested
Dato
04-08-2017
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen

Efter at torsdagens program var blevet fordøjet i lejren fredag formiddag, var det ellers op til scenerne igen for at opleve et langt og alsidigt program. Først fangede vi Lacuna Coil på den store Harder-scene klokken 12.00. Efterfølgende slog vi kløerne i Clawfinger på Louder-scenen lige efter frokost og begav os efter regnskyllet ud til teltet for at opleve Dog Eat Dog på W:E:T Stage for at fuldføre det nostalgiske halvfemsertrip, vi havde udset os fredag eftermiddag. Derefter tilbage til Louder, hvor Paradise Lost havde noget bedre vejr om eftermiddagen og endda nåede at lufte en ny sang, der har fået titlen ’Blood & Chaos’. Derudover var forsanger Nick Holmes i strålende humør bag sine solbriller, og Wacken blev trakteret med bl.a. ’Embers Fire’ og naturligvis ’Beneath Broken Earth’ samt ’The Longest Winter’.

Samtidig med Paradise Lost spillede Trivium ovre på Faster-scenen, hvor de gav en træg omgang til de fremmødte. Derfor brugte vi resten af den tidlige aften på at finde noget foder, og det betød, at vi kom ud på noget af en tur. Ørkenvandring vil være det forkerte ord at bruge her, for det var mere en anstrengende tur gennem mudderet. Regnvejret torsdag og det sidste skyl under Clawfinger betød, at festivalpladsen var én stor mudderpøl. Heldigvis var det flere steder så tyktflydende, at det ikke sprøjtede op på ben og underkrop, men hagen ved det er så, at det er mere klæbrigt og tungt og derfor hårdere at bevæge sig frem og tilbage. Den nedsatte mobilitet gjorde derfor, at vi kun lige nåede at få lidt ris og kylling det ene sted og faldt til ro ved en bod, der serverede kolde Beck's.

Hen på aftenen var det så tid til de store kanoner. Emperor skulle headline Faster-scenen klokken 21.30 og fremførte hele ’Anthems to the Welkin at Dusk’, mens Megadeth bagefter tog sig af den midterste Harder-scene klokken 23.00. Begge udmærkede koncerter, der dog næppe vil gå over i historiebøgerne.

Langt mere kontroversielt og mindeværdigt blev det, da Marylin Manson over midnat lukkede fredagens fest ned med et brag af en koncert, hvor det dog lige så meget var det, der kom ud af munden på Manson mellem sangene som selve musikken, der vil blive husket. Et kærkomment afbræk fra den politiske korrekthed og generelle flinkeskole, som metalmiljøet efterhånden har udviklet sig til på godt og ondt.

Mudderhelvedet fra torsdag og fredag efterlod os tilbage med den klare dom, at selvom Wacken nok har investeret kraftigt i dræn og gjort adskillige tiltag for at minimere eftervirkningerne af store regnskyl på græsmarker, når der samtidig er 75.000 mennesker, der vandrer hvileløst henover samme, så er det stadig ikke tilstrækkeligt. Det er ganske simpelt ikke godt nok, at Wacken Open Air hvert eneste år bliver ødelagt fuldstændig, hvis vejrguderne lige åbner sluserne i dagene op til eller en enkelt gang på selve festivalen. Rodnettet og vegetationen er fuldstændig ødelagt og kan ikke holde på vandet eller få det til at sive længere ned. Det er en skam, for det sætter i den grad en dæmper på lysten til at vandre frem og tilbage mellem scenerne og indtage en masse koncerter. Vi havde planer om at se langt flere bands, end det blev tilfældet, men forholdene umuliggjorde det ambitiøse program planlagt hjemmefra. 

I stedet måtte vi drukne sorgerne i lejren, hvor der heldigvis ingen mudder var, fordi der hverken var trafik af biler eller gåben. Her blev det alt for sent, førend vi omsider fandt dynen og luftmadrassen for at sove. Det skulle hævne sig lørdag morgen.

Læs anmeldelse af Lacuna Coil her
Læs anmeldelse af Clawinger her
Læs anmeldelse af Dog Eat Dog her
Læs anmeldelse af Trivum her
Læs anmeldelse af Emperor her
Læs anmeldelse af Megadeth her
Læs anmeldelse af Marilyn Manson her