Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

WOA'13: Ondsdag

Populær
Updated
WOA'13: Ondsdag

Ingen tidlig død, trods mødet med det spændende folk, som jeg med en ikke umærkbar lettelse kunne konstatere både pisser i hegnet, drikker skarpe og går med vest.

Spillested
Dato
31-07-2013

Nerverne ville næsten ingen ende tage onsdag morgen, da det var blevet tid til at drage mod den så vel omtalte tyske pløjemark. Hurra. Da der var tanket behørigt op ved Poetzsch (så vi kunne blive ”store i slav’et”, som deres motto lyder) gik det frisk ned gennem nordtyskland til tonerne af Carcass’ nye album, som var blevet anbefalet af redaktionens nordjyske regent Kong Kent, og manden havde en pointe i sin anbefaling. I kan godt glæde jer til d. 13. september, hvor ’Surgical Steel’ kommer på gaden! Endnu engang går tankerne på, hvor opløftende det er at være en del af så differentieret redaktion, der brænder for det samme, men stadig kan diskutere og være uenige på barnlig vis og alligevel headbange arm i arm til såvel ældre som nyere indspark i metalhistorien.

Efter at have oplevet det, kan jeg vist godt sige allerede, obligatoriske sug i maven ved at passere Wackens byskilt, gik luften en smule af ballonen, da karavanen efterfølgende holdt stille i over en time, og vi fandt ud af, at vi befandt os i den forkerte kø. Flere paniske opkald til redaktøren senere lykkedes det dog at tjekke ind på backstageområdet ved 18-tiden. Akkurat tidsnok til at gå glip af samtlige bands onsdag, da der naturligvis først skulle bygges et fort på det meget præcist opmålte område, vi blev guidet hen til (”jaa!”, ”nein!”, ”wieder!”, ”ein bisschen länger!”). Men det kunne vi vel have forudsagt, eftersom redaktionskejseren kører slæde af urealistiske dimensioner, hvilket dog skulle vise sig at være rart, da den senere både fungerede som oplader til mobiler og dockingstation, madrasoppuster, køleskab, lageropbevaring, musikanlæg og spejlboks.

Heldigvis var skribent Turið på pletten til færøske SIC og senere Ophidian I, så en del af redaktionen fik da hørt noget. Skarpt.

Da de første ruller gaffertape var brugt på pavilloner, langbordet sat op, og diverse ynkelige telte rejst – jeg kan i øvrigt afsløre, at redaktionens hårdeste banan sover i et lyserødt ét af slagsen med fesenlilla overtelt – var det tid til almen druk, shots og mere Carcass på docken, inden Wackens mest frygtede fjende skulle ses i øjnene. Tysken.

Den viste sig at være helt absurd ufarlig. Det blev dog for eksotisk efter at have passeret madboden med kräuter käse tilstrækkeligt mange gange. Det lød sært og udansk. Currywürsten blev dog godkendt, men af ren frygt kom resten af festivalens måltider til at bestå af barbecue-svin på spyd og frikadellesandwich, der efter flere interessante diskussioner inden bestilling også lod til at hedde ’frikadelle’ på tysk (den efterfølgende research viser dog, at man korrekt bør bestille en fleischklöschensandwich, men det kan de fandeme godt glemme! Bitte ...).

Efter en lang og succesfuld dag (som sagt, ingen døde, og stadig med lang udsigt til den frygtede skidepine og væsener som Mambo Kurt) var det med positive forventninger, at jeg kravlede under dynen for at vågne op til torsdagen, der både skulle byde på Annihilator og Deep Purple blandt flere, der desværre viste sig at være en blandet fornøjelse. Find links til torsdagens anmeldelser her.

Onsdag:
SIC
Ophidian I