Askeskyens Top 5 Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/74/c5/bb/20962_top5asche1_1272278675.jpg
26. April 2010    

Bare fordi der igen må flyves, er der jo ingen grund til ikke at hylde asken i metalform.

Kunstner
Dato
26-04-2010

Her er 5 bud fra Villumsen til hvad man kan vælge at høre for at mindes flyaflysninger og megen snak om aske i medierne.


1. Rammstein - Asche zu Asche

Naturligvis skal sangen fra 'Herzeleid' være på listen. Er man fx taxa-chauffør og savner mulighederne for fede ture under askeskyens påvirkning af flytrafikken, så er tysk bedst at råbe sine frustrationer ud til.

2. Burzum - Aske

Denne EP, der senere blev genudgivet med debutalbummet som 'Burzum/Aske', er den perfekte følgesvend, hvis der stadig er lidt raseri i kroppen over forsinkelser eller aflysninger i forbindelse med flyveforbuddet.

3. Necrophagist - Only Ash Remains

Ah, tysk teknisk dødsmetal, der hylder asken. En 2-i-1-musikløsning, der ikke kun indeholder dødsmetal, da der i outro'en spilles en guitarsolo afledt af den russiske komponist Sergei Prokofievs værk 'Romeo & Juliet Suite' skrevet til fremførelsen på Kirov Teateret i Leningrad.

4. Fear My Thoughts - Vulcanus

Mere tysk. Denne gang Fear My Thoughts dejlige instrumentalskæring 'Vulcanus' fra albummet af samme navn. En dyster sag at køle ned på, når forbudstiden over luftrummet er væk, og samfundet fungerer "normalt" igen. Om sangen kan mane Vulcanus til ro, så vulkanen Eyjafjallajökull atter kan sove sødt, vides ikke.

5. Pain of Salvation - Ashes

Ligeledes en lidt stille sang at køle ned på. Fra albummet 'The Perfect Element: part 1', da der var væsentligt mere bid i de svenske gutter anført af mastermind Daniel Gildenlöv. Og det til trods for, at 'Ashes' er en smuk og stemningsfuld lille sag, som nogle bekendte af og til kan finde på at synge 'Genie in a Bottle' (Christina Aguilera) indover. Skamme sig, skulle de!

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her

Har du allerede en profil? så eller Opret en profil