Top 5 - Freddie Mercury

Den 24. november er det 25 år siden, at Freddie Mercury, rockens måske allerstørste stemme forlod os, og alt sidenhen har som bekendt været den rene jammerdal. Derfor har vi fundet fem fede hardr ockede præstationer fra mesteren og Queen frem.

1. ’Innuendo’ fra 'Innuendo' (1991)
"Titelnummeret på svanesangen fra 1991 er fabelagtig, storladen, ond, tung og rummer alt, hvad Queen kunne, når de var bedst – og så en smuk flamenco-solo fra Yes-guitarist Steve Howe. Og den dødeligt syge Freddie synger smukt, stort og enestående på sine sidste vers. Måske det bedste nummer fra bandet udover denne listes bobler".



2. ’Sheer Heart Attack’ fra 'News of the World' (1977)
"Selvom den oprindelige glamrock var ved at forsvinde i glemslen, så indrammer en skinger Mercury genren fint".



3. ’Mustapha’ fra 'Jazz' (1978)
"Vrissen guitar, aggressivt klaver, en skingrende skør tekst og en veloplagt entertainer i front giver et bud på, hvordan hard rock burde lyde i Mellemøsten".



4. ‘Gimme the Prize’ fra 'Kind of Magic' (1986).
"Brian May er yderst veloplagt og kaster riffs og soloer i grams på et både tungt og pompøst nummer, og den fine vokal får en hidsig snert, der er er med til at illustrere hans unikke spændvidde og mangfoldige udtryk".



5. ‘Let Me Entertain You’ fra 'Jazz' (1978)
"Et hidsigt riff, det store korarbejde og en lidt hæs og beskidt Mercury lægger bunden for et nummer, der sjældent hviler længe i samme passage eller stemning. Her i liveudgave fra 'Queen Live Killers', der udkom året efter".



Bobleren: ’Bohemian Rhapsody’ fra 'A Night at the Opera' (1975)
"Det er endda overflødigt at skrive, at præsentation er overflødig. Kender du ikke dette nummer, er du enten ignorant eller en sølle stakkel – højst sandsynligt begge dele. Oprindeligt tre numre, Mercury ikke kunne få til at fungere, hvorefter han klaskede dem sammen i verdens bedst fungerende genreforvirring. Efter sigende skulle de tre resterende medlemmer have tabt en kæbe eller to, første gang de hørte det, og Mercury to minutter inde i sangen sagde: ”And this is where the opera-part sets in.”

Han skrev i øvrigt slutningens ikoniske heavyrock-riff på klaver! Ondskab kommer i mange former.