Top 5 - bedste vikingemetal-plader

Odin, mjød og søslag. Nordisk mytologi og vikingelivet er fokus for bands musik og image. I ugens top 5 giver vi et bud på de fem bedste plader med bands, der spiller såvel hårdtslående som smuk vikingemetal.

I denne uge udsender Einherjer deres sjette plade ’Av oss, for oss’. Det norske band hører til blandt de væsentligste grupper, der pionerede med den såkaldte vikingemetal i starten af 1990’erne.

Islandske sager og asatroens dyrkelse af de nordiske guder og vikinger er som skabt til at danne baggrund for metal-bands. Dels fordi vikingetidens voldsomme verden går perfekt til den aggressive musikform, og dels fordi metalgenren altid har haft smag for også at dyrke det episke, romantiske og storslåede.

I ugens top 5 går vi bag om den såkaldte vikingemetal, der skal forstås som en betegnelse frem for en subgenre til heavy metal. Fællesnævnerne er nordisk mytologi og vikingeuniverset, mens musikken sagtens kan variere mellem forskellige stilarter. 

Ser man på Wikipedias liste over bands, der spiller vikingemetal, virker det derfor temmelig misvisende, når grupper som Emperor, Mortiis og Storm figurerer. Sidstnævnte var Satyr (Satyricon) og Fenriz’ (Darkthrone) sideprojekt, hvor de spillede folkemetal og på karrierens eneste udgivelse ’Nordavind’ i 1995 fortolkede norske folkesange med et antikristent twist.

Folkemetal og vikingemetal krydser muligvis nogle af de samme veje, men de dækker over to forskellige definitioner.

Top 5-listen giver et bud på de bedste plader og starter meget passende med vikingemetallens vigtigste udgivelse. Nemlig den, hvor det hele startede.

1. Bathory – Hammerheart (1990)

Thomas ”Quorthon” Forsberg er kendt for at tage nogle af de første spadestik til black metal, da han debuterede med Bathory i 1984. Men seks år senere tog han endnu et skridt og blev en pioner inden for episk metal, der dyrkede nordisk mytologi. Tonerne kunne så småt allerede høres i 1988 på ’Blood, Fire, Death’, men på ’Hammerheart’ var hele pladen – det grafiske udtryk, teksterne og musikken – rendyrket bygget op omkring vikingernes tro.

Der er konsensus om, at ’Hammerheart’ er udgivelsen, der pustede liv i vikingemetal og inspirerede andre til at følge trop. Ikke mindst grundet videoen til det ti minutter lange nummer ’One Rode to Asa Bay’, der ofte blev vist på MTV’s heavyprogram Headbangers Ball, der var med til at sørge for udbredelsen af Bathorys toner og visuelle udtryk, som skabte en ny stil.



2. Enslaved – Frost (1994)

Hvor Bathory indledte æraen til vikinge-metallen, var det norske Enslaved, der for alvor førte asa-faklen videre og udbredte det hjørne af black metal-genren, som tog vikingekonceptet til sig.  Black metallens kristne had passede især godt at kombinere med den ”perfekte verden”, før troen på Jesus tog over.

Trioen med Grutle Kjellson (Bas/vokal), Ivar Bjørnson (guitar/synth) og Trym Torson (trommer) debuterede allerede tidligere på året med fuldlængden ’Vikingligr Veldi’ (med tekster på islandsk og gammel norsk), men det var med vikingemetallens ypperste hovedværk ’Frost’, at de perfektionerede den hedenske romantik og tilbedelsen af den nordiske mytologis guder med aggressiv black metal, som var den smedet i Udgårds mørke.

Fra åbneren, det stemningsfulde titelnummer, der aggressivt går videre og amok i ’Loke’, over ’Yggdrasil’, hvor Odin og livets træ tilbedes, til den smukke og voldsomme lukker ’Isöders Dronning’ er pladen én lang rejse til fordums tid, som ingen bands har gjort kunsten efter så suverænt.



3. Einherjer – Dragons of the North (1996)

Med ep’en ’Leve Vikingånden’ i 1995 var der ikke megen tvivl om, hvilken stil norske Einherjer dyrkede. På fuldlængdedebuten ’Dragons of the North’ skiftede bandet dog modersmålet ud med engelsk undtaget et enkelt nummer, ’Slaget ved Harfsfjord’, baseret på et fortælling om slaget skrevet af en norsk poet i det niende århundrede.

Beretninger om berømte slag i vikingetiden er ganske typiske for de nordiske vikinge-bands. På ’Dragons of the North’ adskiller Einherjer sig fra landsmændene i Endslaved ved meget mere melodiøse kompositioner og mindre fokus på hidsig black metal. Einherjer skabte en gennemført og stemningsfuld udgivelse, der gav vikingemetallen en lyd, der var mere episk og nationalromantisk. Einherjer ramte desværre aldrig det samme niveau igen. 



4. Amon Amarth – Fate of Norns (2004)

Amon Amarth er kommercielt set nok det største navn inden for vikingemetal. Mon ikke også de fleste af Devilutions læsere har oplevet svenskerne live, som på Copenhell i 2013, med store vikingeskib på scenen og bagtæpper med oldnordisk grafik. De forstår i den grad at sælge varen, de gode svenskere. Den melodiske dødsmetal er suppleret med tekster, der er gennemsyret af mytologien om de gamle guder.

De har mange gode udgivelser på bagen siden dannelsen i 1992, men ’Fate of Norns’ synes at være højdepunktet. Det er også her, vi finder hittet, det obligatoriske ekstranummer, ’The Pursuit of Vikings’, hvor publikums næver fluks ryger i vejret til det kendetegnende guitarriff, der åbner sangen.



5. Helheim – Jormungand (1995)

Opkaldt efter dødsriget i nordisk mytologi spiller nordmændene i Helheim ikke overraskende rasende black metal. Pladen blev optaget i det berømte black metal-studio Grieghallen i Bergen med Erik ”Pytten” Hundvin i producerstolen. Samme sted, hvor både ’Frost’ og ’Dragons of the North’ også blev indspillet.

Men modsat kollegaerne i Enslaved og Einherjer er der sjældent noget melodiøst eller romantisk at komme efter på ’Jormungand’, der er gruppens debut og stadig bedste udgivelse. Frontmand V’gandrs vokal er nådeløs skrigende og  musikken voldsom og brutal. Det er black metal, der hylder asatroen på effektiveste og ondeste vis.