Top 5 - Copenhell-typerne Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/b5/76/f4/19369154-1567012846671580-169391093-o-43-1497880462.png
19. Juni 2017    

Da Copenhell igen i år er vokset i størrelse, vil der være formentlig være en del beton-debutanter blandt billetkøberne. Til disse er her en guide over fem klassiske typer, man kan finde og/eller optræde som, hvis man ønsker at blande sig med mængden og ikke stikke ud.

Fotograf
Jacob Dinesen

1.    Familiefaren/Fem-hestes-typen

Reelt set er der tale om to forskellige typer, men da der er en del overlap, bliver de i denne top 5-kontekst slået sammen. Både Familiefaren og Fem-hestes-typen er kendt fra arrangementer som Grøn Koncert, AC/DC- og Metallica-koncerter. Han/hun bærer typisk stråhat, Iron Maiden-shirt, shots-rør i samtlige tøjsprækker og enkelte hudflapper, flankeret af en femskudsfadølshank i hver arm til at supportere den voksende dunk, der ufrivilligt er tvunget ud over siden på de lidt for stramtsiddende jeans. Familiefaren/Fem-hestes-typen kommer primært for hovednavnet – og for Biergarten. Du ved allerede, hvilken kunstner han ønsker fra DJ’en, og det rimer uforståeligt nok på John Mayer.

Der hvor Fem-hestes-typen adskiller sig fra Familiefaren er på indtaget af alkohol. Familiefaren har typisk et køligt og snusfornuftigt overblik over, hvad han indtager. Han ved, at ungerne venter derhjemme med et støjniveau højere og voldsommere end til en Hatesphere-koncert. Fem-hestes-manden lægger hjernen på hylden, så snart han træder ind på Copenhells ikoniske Highway to Hell. Han er oftest at finde i bar overkrop, typisk forrest til alle koncerter, oftest den med den rødeste hud grundet en frisk blanding af for meget sol og ditto alkohol – tænk Ibiza-englænder, men uden fodbold og med sejere musiksmag. Det er denne type, der oftest bliver lidt for kærlig, startende på meget maskulin vis med primal-opførelse blandt vennerne, afsluttet af en kærlig tudetur og ”du er min bedste ven/veninde”-talen.

Find dem: til Five Finger Death Punch, Slayer og i Biergarten.

2.    Metalkårderne/Heavy metal hipster-typen

Der er ikke meget battle-vest, ølvom eller trve dødsmetal over denne type. Det er dem med de hvide T-shirts, det elegante miks af Joe And the Juice-juicer-håret og Baresso-barista-tatoveringerne. Alt sidder perfekt, også selvom det lige har regnet blod i døds-regnvejr. De er typisk unge, og derfor dem, der hører det der moderne unge-metal med de mange breakdowns og det let skizofrene miks af ren vokal og skingre skrig.

Metalkårderne er mere kontrollerede i deres alkohol-indtag. Fadøl er godt, men der skal også være plads til en vodka med Red Bull. Isæt når der skal være energi til Architects kl. lort torsdag aften.

Hvis der pludselig dufter rent og med et hint af Issey Miyake, har du sandsynligvis forvildet dig ind blandt gruppen. Hvis det virker afskrækkende, kan det afhjælpes med kolde fadøl og en tur i Smadreland.

Find dem: til Architects, Every Time I Die og Motionless in White

3.    ”Se mig”-typen

”Haha se ham/hende, han/hun har taget et ko-kostume på”. En sætning, man kan være så heldig at støde ind i på Copenhell. Koen er egentlig en dyreart, som primært hører til på Roskilde Festival, Hjallerup Kræmmermarked og til polterabend. Man kender det og nikker officielt anerkendende, men sender et usynligt dræberblik efter personagen, der skal udstille sin sjovhed for omverdenen ved at krænge sig ned i et ikke-krops-flatterende outfit for at blive transformeret til ko, gris, elg eller andet klodset dyr. En drage ville måske gå an ...

Dyre-kostumet er desværre ikke det eneste eksempel. ”Se mig”-typen er en spilopmager. Typen, der har en sjov hat på, lidt underlige solbriller eller en finurligt anderledes T-shirt. Specielt T-shirten vinder mere og mere plads i denne types repertoire. Den lyserøde Slayer T-shirt, T-shirten med "death metal" skrevet i en regnbue eller den klassiske sorte tee med død, ødelæggelse og Celine Dion-logoet. Det er altid lårklaskende morsomt.

Find dem: Alle steder. De er, sjovt nok, umulige at overse.
 
4.    Battle-vest-typen - Denne type er en af Copenhells største grupperinger. Men de deler sig grundlæggende i to segmenter:

4. 1.    Den trve
Det store rygmærke er ulæseligt, men helt sikkert tilhørende et band, der kun udgiver på kassettebånd printet i færre eksemplarer end antallet af bandmedlemmer. De små patches er er hjemmesyet ud fra instruktioner købt på diskette i Ungdomshuset. Det er fucking trve!

4.2.    Den untrve
Vesten er en cowboy-jakke købt i H&M, den er ikke slidt, men nusset, der er Iron Maiden på ryggen, og mærkerne tilhører kun de helt store, for længst ufarlige bands som AC/DC, Volbeat og det der amerikanske band med en dansk trommeslager (trommerne på 'St. Anger' stinker).

Find dem til: Den trve er, hvor trve metal er: På bakken, hvor de diskuterer, hvorfor Sodom, Venom og Sadistic Intent ikke er blevet booket til Copenhell. Den untrve: SLAYER!!!
 
5. Tintin-typen

Ham/hende, der står med notesblokken og skribler gennem hele koncerten. Det moderne pendant benytter oftest telefonen, men skulle man være i tvivl, er her naturligvis tale om anmelderne. Dem er der også en hel del af på Copenhell. Alle de store medier bliver denne ene gang om året, tilnærmelsesvist interesserede i solid tråd og det der magiske land med folk, der på kærlig vis drikker sig fulde og skråler med på farlig musik. Hertil er der naturligvis specialisterne, der har deres daglige gang i miljøet.

Kendetegnet for alle: De kan findes enten med telefonen/blokken i hånden eller armene over kors med en lettere skeptisk mine. Anmelderne er formidlerne, de, der efterfølgende beklager sig over, at du som publikummer kun kendte ’The Final Countdown’, da Europe spillede – shame on you – alle ved, deres andet album er bomben!

Typisk er den seriøse og pligtopfyldende anmelderen flankeret af en oftest fuld og magtliderlig fotograf, der forfejlet tror, at billeder fortæller hele historien.

Find dem: I V.I.P. baren – det eneste reelle privilegium ved at anmelde. Den er ikke meget billigere, men køen er lidt kortere. Fotografen kan findes surmulende i sin bil, i gang med at opdatere de sociale medier om alt og alles uduelighed.  

Bobleren:

Blackman-typen
Dette års version af Copenhell byder desværre ikke på mange muligheder for at fremvisende prangende corpse-paint til passende musik. Men få holder ud og kan findes, hvis du leder grundigt.
 
Hvis du selv vil kaste dig ud i at være Blackman-typen, er det heller ikke nemt. Corpse-paint er desværre for denne type ikke praktisk i høj sol eller hård regn. I heden kommer man hurtigt til at ligne en, der har glemt at vaske muddermasken af efter wellness, og dødsregn er nærmest kryptonit for panda-malingen. Derfor må Blackman belave sig på primært at være skræmmende ved hjælp af bleg hud.

Find dem: Det bliver måske lidt svært, men prøv i skyggen.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her