Top 5 – Cremen af den danske undergrund

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/35/51/88/851841-1-1525111430.jpg
08. April 2018    

Vejen til succes er ofte belagt med huller og brosten. Det gælder både band og lytter. Men der er hjælp at hente: Vi giver en indføring i den del af undergrunden, du ikke vidste du burde kende.

Forfatter

I dagligdagens stress og jag er det nemt at ty til de sikre valg. En menneskelig svaghed, som sjældent kommer nye spillere til fordel. Devilution ønsker derfor at hjælpe de hungrende danske metalhorder med at kende forskel på lort og lagkage, men uden at spilde tid på unødvendig harceleren mod kønsløse middelmådigheder og primale énmandsprojekter fra Gram og omegn fokuserer vi ensidigt på cremen af den danske undergrund, som fortjener langt mere opmærksomhed, end den hidtil er blevet givet.

1 . LLNN
Som rester af det hedengangne The Psyke Project har Rasmus Sejersen og Christian Bonnesen lidt at leve op til. Hvor fortiden var mere aggressiv, er der unægtelig et mere futuristisk udtryk over arvtagerne. Den post-apokalyptiske atmosfære tager udgangspunkt i hardcore med hidsig råben og tunge lydmure, suppleret af sirligt orkestrerede arrangementer til yderligere at sætte de dystre lydbilleder i relief. Ganske vist har de både et album og en split samt koncerter på Roadburn, A Colossal Weekend og When Copenhell Freezes Over på samvittigheden, men med et nyt album lige på trapperne kan det ikke udelukkes, at undergrunden snart er for lille til deres format.



2 . Morild
På trods af blot 26 minutters musik på cv'et må vi rose Morild for at have fundet deres eget take på blackgaze-genren med højtbelagte harmonilinjer til både at bryde med og supplere de krasse skrig og det intenst fræsende tempo. De storladne lydflader er især det, der får Morild til at skille sig ud fra deres beslægtede landsfæller, og live er deres flirt med UV-lamper og farverige væsker i ansigtet med til at understøtte deres dystre lydbillede. Vi håber dog snart de får mere materiale til rådighed, for koncerternes varighed er unægtelig stadig til den korte side.



3 . (0)
Til den mere eksperimenterende side fremstår (0) som en underligt udefinerbar størrelse, der låner i øst og vest og samler en kaskade af metalliske og dronende indtryk i en smeltedigel af brutalitet og eklektisk sangskrivning. Den hidsige vokal forener sig med inspirationer fra Gojira og Mastodon til Tool og ambient electronica, uden det virker forceret. Medlemmernes baggrund er endnu ukendt, men med sange af relativt høj  kaliber og et vovemod til at sprænge rammerne for det forventede er (0) kommet godt fra start. Om de også holder live, kan I læse nærmere om her, for de havde deres livedebut i weekenden til Royal Metal Fest.

4 . TRWLR
Det er med stormrige bølgeskvulp, at TRWLR med blot én fuldlængde på bagen sætter blackcore på Danmarks-kortet med dystre lydmure og knusende guitarer i front. Alle referencerne til havet, som reflekteres i bandnavnet, supplerer glimrende de mere harmonisk vuggende passager, hvor de live til gengæld fremstår som et kaotisk hellride med moshing, blod på tanden og en forsanger, der gerne involver de forreste rækker i galskaben, hvis festen står lidt for stille. Kan du lide din black brutal og fræsende, så fortjener ’Vestare Mare’ din opmærksomhed.



5 . Fra Verdens Ende
Mens Holger Danske sidder og piller navle andetsteds i byen, har en eklektisk powertrio travlt med at finde deres eget ståsted et lettere udefinerbart sted mellem doom, psych, stoner og prog. De første to demoer driver tungt og hvileløst omkring, og de tågede strukturer modsvares med syleskarpe riffs, der især kommer til deres ret live. Trommeslageren vægter det enkle og hårdtslående, bassen mestrer både de signifikante tunge grooves og de tekniske finesser, mens forsangeren på trods af en lettere søvndyssende røst opvejer for dette med både svævende passager og betonriffs af den gamle skole.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her