Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 – Danzigs mange identiteter: En skitse i fem sange

Populær
Updated
Top 5 – Danzigs mange identiteter: En skitse i fem sange

I denne Top 5 ser vi nærmere på, hvordan den lille gigant Glenn Danzig sætter sig selv i scene. Følg med på en rejse gennem et univers med den inkarnerede ondskab, glorværdige skæbner, masser af damer og storhedens melankoli.

Kunstner
Forfatter

Den 26. maj udkom Danzigs seneste album, 'Black Laden Crown', det første album med nyt materiale siden 2010. Her viser Glenn Danzig sig mest af alt som en aldrende rocksanger, der nok kan lave passabelt materiale, men ikke kan genfinde magien fra tidligere tider, ej heller stemmen.

En krank skæbne for den lille mand med det store ego, men en kærkommen lejlighed til at tage et kig på en lille del af de mange identiteter, Glenn Danzigs multi-facetterede jeg-fortæller tidligere har taget på sig i sine sange. Det er sange fra dengang, hvor myten Danzig stadig fandtes. Hvor Danzig var noget af det sejeste seje, og Glenn Danzig endnu ikke var blevet fotograferet i færd med at købe kattemad, skære kager ud eller i øvrigt vise sin menneskelige og hverdagslige side. Dengang vi troede på, at han var i pagt med djævelen.


1. Danzig: Ondskaben selv og formidabel elsker



'I'm the One' fra 'Danzig II: Lucifuge' er typisk for Danzig-identiteten, idet den viser en Danzig på én gang forbundet med ondskaben og en stor erot. I sangen afslører en mørkhåret kvinde under et samleje  akkompagneret af ulvenes hylen, intet mindre  med Danzig-fortælleren, der på dette tidspunkt i sangen er fem år, at Danzig-fortælleren er "The One", der skal "set the world to rights / make it tremble in fear", samt at "the night is your only love / lots of girls gonn' be hurt", og at det ikke vil blive noget nemt liv. Sådan er det at være sangenes Danzig. Ikke nemt, præget af en stor skæbne, men dog med visse fordele blandt damerne, der i øvrigt blot skal rykke lidt nærmere, såfremt de ønsker at møde ondskaben selv.

2. Danzig: Skørtejæger, kussetyv, sangtyv



Danzig-fortælleren indleder denne klassiker fra debuten 'Danzig med en opfordring til at kalde ham for "The Hunter", for "That's My Name", og det virker jo på mange måder logisk nok, når nu det er hans navn, selvom det måske er et lidt sært navn, forældrene har valgt. Men på den anden side kan man jo skifte navn.

I hvert fald har Danzig-fortælleren ganske meget succes med damerne, så man kan jo undre sig over, hvorfor han egentlig gider jage, når han bare kunne vente på, at de kom til ham, men Danzig-fortælleren er alligevel den proaktive type. I hvert fald har han ikke brug for mange remedier i sin jagt: "Don't need no love gun / Don't need no kissing". Ikke nok med, at Danzig-fortælleren stjæler damerne; Glenn Danzig var også så venlig at kreditere sig selv som sangskriver, selvom den var skrevet af Booker T. and the MGs med Carl Wells og udkom første gang i 1967 i en indspilning med bluesmusikeren Albert King, og både Blue Cheer, Ike & Tina Turner og Led Zeppelin (der som bekendt heller ikke var meget for at kreditere forfatterne til de covernumre, de indspillede) havde indspillet den eller dele af den inden Danzigs version. Men hey, Danzig har lagt kortene på bordet og fortalt, at han er en fandens karl.

3. Danzig: Ondskaben selv og formidabel elsker (igen)



'Heart of the Devil' fra 'III: How the Gods Kill' viser en Danzig-fortæller, der har store sammenfald med fortælleren i 'I'm the One' – er det mon den samme, der er blevet voksen? En fandens karl er i hvert fald også denne Danzig:

"I can make the world
Tremble and shake
I can make the skies
black in my wake
I can make a girl
So eager to please
I can make a young girl
Lay down
For me
Because I'm evil"

På mange måder heldigt for os andre, at Danzig- fortælleren mest bruger kræfterne til at være rocksanger (og måske lidt det med damerne).

4. Den livstrætte Danzig



I 'I'm the One' spåede den mørkhårede kvinde Danzig-fortælleren, at "the path you walk / gonn' be hard one to tread". Og måske er det ikke altid lige nemt at være ondskaben selv og skidegod til at bolle. I hvert fald afslører Danzig-jeget på 'Tired of Being Alive' fra 'II: Lucifuge', at han er ... ja, "Tired of being alive / Spite of the bleeding / Bleeding light / And I'm tired of their bleeding light". Og det er ikke kun lyset, der vækker fortællerens ennui: "Never scared of the things men fear / Never easy / Never clean / To be a beast among human sheep". Sand storhed kan ofte medføre isolation, men er det virkelig det værd, synes Danzig-fortælleren at spørge.

5. Den livstrætte Danzig (igen)



Sand storhed kræver sine ofre. Ikke kun blandt damerne, træerne og verden, men også for Danzig-fortælleren selv. På et tidspunkt må man kaste lændeklædet i ringen og affinde sig med, at man ikke er udødelig, og at man er 'Going Down to Die', som det hedder på 'Danzig 4:

"And I know
That it's true
All the fire
Has burned thru
Well you know I've played
So hard
And the light
Grows so dim
And my time's getting slim
All the words
Just don't mean much"

For mange fans var det også, som om bandet og myten Danzig var døde efter det fjerde album, mens mennesket i al dets fejlbarlighed tog over. Danzig forlod Rick Rubins label American Recordings i en regn af anklager om ubetalte royalties, bandets originale line-up gik i opløsning, og efterfølgeren, 'Danzig 5: Blackacidevil', fremmedgjorde med tidstypiske industrielle eksperimenter størstedelen af fanbasen, og Danzig blev aldrig helt til ondskaben selv igen.