Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 - Den store metalliske folkeafstemning

Populær
Updated
Top 5 - Den store metalliske folkeafstemning

Snart gæster Metallica Royal Arena, og for en stribe danske bands er ventetiden mere højspændt end som så: De dyster nemlig om supportjob for verdens mægtigste Metallica, et nyt band for hver aften. I ugens top 5 ser vi nærmere på, hvordan kampen om pladsen i rampelyset udfolder sig.

Kunstner
Genre
Koncertarrangør
Forfatter

1. Artillery

Artillery spillede thrash i starten af firserne og "voksede op" med Metallica i Københavns studier, da Artillery indspillede debutpladen 'Fear of Tomorrow' og Metallica deres 'Ride the Lightning' og 'Master of Puppets'. Begge thrash-bands, der stadig er her efter 30 år i branchen.

Artillery er Artillery.
Stem på Artillery.
De fortjener en plads udenom afstemningen.
Stem på Artillery.

2. Coversange

Iotunn har indspillet dette hæderlige cover af 'Fade to Black'. Klart til at blive delt på alle platforme.

&feature=youtu.be

Nicklas Sonne/Defecto har også været hurtigt med en indspilning af det evigt grufulde monsterhit 'Enter Sandman'.



3. Facebook spam x 666

Hvis man er så uheldig at kende omtrent alle medlemmer i samtlige bands, fylder deres kamp for supportjobbet en del på Facebook. Dertil naturligvis en allerhelvedes masse sponserede opslag om, hvorfor lige netop band X fortjener DIN stemme.

Positivt: Der er ikke plads til historier om børn, løbeture, luftfotos af mad eller andre af Facebooks vanlige banaliteter.
Negativt: Der er helt usandsynlig meget om Metallicas folkeafstemning.

4. En spirrende lokalpatriotisme

Mere end et enkelt band har fremhævet tilknytningen til deres lokalområde, og der er blevet delt mangen en lokalavishistorie om, at byens stolte sønner har mulighed for at varme op for selveste Metallica, hvis blot DU gør din borgerpligt og stemmer.

5. Smadret ben

Det virkede for Dave Grohl, det virker for Nicklas Sonne/Defecto. Nicklas Sonne var fandens uheldig under bandets koncert forleden i Odense og smadrede sit ben. I sagens natur spillede han koncerten færdig, siddende på gulvet med en ispose.

Alle sympatistemmer kan trygt sættes ud for Defecto.