Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Top 5 - Power metallisk Jobopslag

Populær
Updated
Top 5 - Power metallisk Jobopslag
Top 5 - Power metallisk Jobopslag
Top 5 - Power metallisk Jobopslag
Top 5 - Power metallisk Jobopslag

Devilution har en dragejæger i folden til at anmelde power metal. Men én er ikke nok, og derfor ønsker vi at udvide staben. Ugens Top 5 er derfor et jobopslag med fem ufravigelige krav til ansøgerne.

1. Du skal kunne lide power metal. Ja, vi mener det! Du skal kunne lide og forstå power metal for, hvad det er, og for, hvad det ikke er. For en af de hjemlige breddegraders mest udskældte af metallens mange subgenrer fortjener ligesom alle andre afgreninger af djævelens udvalgte musik at blive taget seriøst.

2. Du skal være nørdet. Og dette er naturligvis ment som en reference til, at alle, der elsker power metal, også elsker rollespil. Men også fordi vi forventer, at vores skribenter dyrker musikkens historie og er klar til at dykke helt ned i detaljer fra genrens opståen og til de nyeste opkomlinges leg. 

3. Du skal kunne nedlægge en drage! Du vælger selv våben – sværd, økse eller pen. Alle ved, at power metal handler om at jage drager, og en god anmelder skal selv have udmærket sig i den ædle disciplin.

4. Du skal kunne skrive! Absolut ikke på vers, men gerne med pomp og pragt, med schwung og storladne fraser og en krøllet tunge. Fjerpen og pergament som foretrukne våben er så absolut at foretrække, og vi forventer, at skribenten selv donerer blod til blæk.

5. Du skal have holdninger, være kritisk, kunne skelne skidt fra kanel og være klar til at stå ved, at du alene ligger inde med sandheden, fordi du har ret, og fordi du har styr på argumenter og facts. Et krav, der gælder alle vores anmeldere!

Power metal-konger i power metal-land – Avantasia på Wacken 2014 (med Pretty Maids sanger Ronnie Atkins på gæstevokal):


Vil du være med til at lave Danmarks bedste metalmagasin? skriv til os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.