Top 5 – Julen er de sorte hjerters fest Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/7f/ab/ae/black-metal-christmas-60-1481130769.jpg
07. December 2016    

Ja, så skal vi til det igen. Der er stadig billetter til en af vores yndlingsfestivaler, og for at vi ikke skal efterlades mutters alene i selskab med svenskerne, bringer vi dig fem (musikalske) grunde til, at DU også skal afsted til Black Christmas Festival.

Titel
+ Primordial + Marduk + Taake + The Haunted
Dato
16-12-2016
Koncertarrangør
Forfatter

1. Rotting Christ leverede en af årets bedste koncerter

… Da de spillede for nogle måneder siden på Beta, og derfor kan de næppe skuffe igen. Derudover er Rotting Christ en af forfædrene i den famøse black metal-genre, og derfor et must see band, for til forskel fra alle andre, der har været i scenen i knap 30 år, holder de græske satanister stadig 666% på alle punkter.


2. Primordial er verdens bedste band

Eller, det er de i hvert fald ifølge Jacob Dinesen, Devilutions skifter. I og med, at han (ifølge sig selv) altid har ret og det er ham, der derfor skal bestemme i sidste ende, må hans udsagn om Primordial nødvendigvis være sandt.


3. Hader du jul, elsker du Marduk

Dels, fordi Marduk er medstifter af festivalen, men også fordi et band vist ikke kan komme længere væk fra alt det, julen repræsenterer – de er nemlig indbegrebet af metallens mest obskur genre, black metallen. Da de blev stiftet, var deres mål nemlig at være det mest blasfemiske band i verden, hvilket de så sandeligt har opnået. Lad os bare lade det stå med, at vores anmeldelse af bandets koncert på Black Christmas Festival sidste år havde overskriften ”Jesus blev gennemkneppet”.


4. Hader du jul, elsker du også Taake

De – eller rettere, han – er nemlig kendt for at hylde vrede, smerte, det uforsonlige og det ubehagelige, som vores anmelder Kent Kirkegaard Jensen så fint har beskrevet musikprojektet. Det, der imidlertid er endnu federe ved Taake er, at bagmanden Hoest har en forkærlighed for sære instrumenter, som han har det med at putte ind i sin ellers meget onde black metal; og så bliver alt lige pludseligt festligt!


5. Ola Englund

Det kan godt være, at han ligner Jesus, og dermed er meget julet i det, men ikke desto mindre skal han opleves live, når The Haunted går på scenen. Alle guitar- og gearnørder behøver ikke en dybere forklaring, men skulle du, kære læser, ikke falde under disse kategorier, så kan det kortes ned til, at det er sjældent, at en black metal festival får besøg af en YouTube-kendis.

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her