Top 5 - Undgå dette på WOA'14

I forlængelse af vores musikguide til Wacken Open Air 2014 har vi lavet en lille top 5 over de ting, du skal holde dig fra dernede.

Vi kender det alle. Fristelser. Der er mange af dem. Det hele startede med den satans slange og det lækre æble, som den beskidte tøs ikke kunne holde sine fedtede fingre fra, og siden har det udviklet sig til et helt univers af ting, der på overfladen virker lækre, men når først man får tænderne i det, bliver man slemt skuffet, da det ofte er den sikre vej til et moralsk morads, som det er næsten umuligt at redde sig selv op fra uden samtidig at skulle gå bodsgang og bære på en evig skam. Bare fordi man lige skulle prøve, ikke? Du kender det. Du har også set 'It's Friday' med Rebecca Black, hørt Miley Cyrus, set De Unge Mødre, læst Billed Bladet, spist sushi, købt vinyler efter 1993, groet overskæg selvom hårpragten ikke rigtig var til det alligevel og spist slik og chips, selvom du for syttende gang er på slankekur for lige at tiltrække lidt til sengekantsromantik i det, der ellers ville blive en ensom stund.

Nuvel. Fristelser er der også mange af på Wacken Open Air. Der er både dem, hvorfra man skal suge, indtil yveret er knastørt, og så er der dem, du for alt i verden må undgå. Ellers begynder du den rutsjetur, vi i sidste uge kaldte "... en social og mental deroute, hvorfra der ikke er nogen frelse. Har du først smagt på den forbudne frugt bliver du hvirvlet ind i denne malstrøm af delirisk nonsens. Og når du først er fanget i det pjat, så slipper det ikke taget igen. Så ender det med, at du af uvisse årsager drages mod disse vederstyggeligheder hvert eneste år på Wacken...".

Så altså. Her er fem ting, du for alt i verden må undgå. Lad nu være. Og vi ved godt, at denne advarsel naturligvis har samme effekt på uvorne unger og teenagere, som advarsler fra forældre har det. De stryger lige hen til det, som en ko, der for første gang er på græs og lige skal snuse til det elektriske hegn. De bliver slemt skuffede, og forældre kan bagefter spørge 'Hvad sagde vi?'. Det samme gør vi efter Wacken Open Air 2014, når du brødebetynget må konstatere, at du alligevel lige skulle snuse til de dybt åndssvage forsøg på underholdning mellem koncerterne.

1. Mambo Kurt

Af uvisse årsager er manden blevet kult på Wacken Open Air. Mangen en ungersvend er blevet set juble i Biergarten, når denne særprægede mandsperson maltrakterer ellers udmærkede musiknumre i det, der bedst kan betegnes som et uskønt samleje mellem kunst og noget, der bestemt ikke er det.

2. Wackinger Village

Siden Enslaved og Amon Amarth sådan for alvor fik kilet vikinger ind i vores metalliske musik, er det kun gået én vej. Nedad. Alt skal inficeres med træskjolde, kohornshatte, pelsdragte og mjød i horn. På Wacken blev det sidste år institutionaliseret med denne by af ligegyldigheder. Det har intet med metal at gøre, men mange synes, det er sjovt at lege Thor eller Freja. 

3. Red Hot Chilli Pipers

Navnet alene indikerer, at det er ubegribelig dumt. Det er det også. Det er den skotske version af Mambo Kurt, omend deres egnethed på diverse instrumenter overgår tyskeren i nogen grad. Men altså. Sækkepiber og William Wallace forsøger at gøre det samme ved rocknumre, som Mambo Kurt. De har opnået en kæmpe popularite - de er reelt populære og ikke bare kult. For man kan ikke være kult, når man har så stort et publikum. Det er eneste forskel på Mambo Kurt og Red Hot Chilli Pipers. I essensen er de to alen af ét stykke. De suger som igler på andres kunstværker og gør det på hver deres perverterede måde, der så serveres som underholdning til masserne. Føj, vi har gennemskuet det pjat.

4. J.B.O.

James Blast Orchester. Endnu en parodi på vores tunge musik. Det er dog så tysk, at det ikke giver mening, medmindre man er opfostret på udelukkende doven bajersk øl og karrypølser. Har man fået anden næring end dette og RTL, så vil man brække sig i lårtykke stråler ved blot at nærme sig en af de monitorer, der blæser deres ualmindeligt dumme fjollerier ud mod publikum. De prøver at være sjove, men udmærker sig ved aldrig at være det. Det i sig selv er dog en så fantastisk bedrift, at man næsten skulle mene, at det var en præstation i sig selv. Men det er det ikke. Vi skal heller ikke have ros, hvis vi laver en sætning, hvor vi staver hvert eneste ord i sætningen forkert. Så skal vi brændes på bålet. Så tja, J.B.O.... vi ses til Sankt Hans!

5. Fallerede firseranmeldere

Før var han så glad. Da var han langhåret. Nu er han korthåret. Meget korthåret. Og vred. Kender du historien om Samson? Hvis ikke, så skal vi gøre det kort. Ser du en meget korthåret anmelder fra Devilution, der i knap 20 år havde hår til lænden, så undgå ham. Han er blevet så sur og trist. Hans sociale kapital er faldet i takt med lokkerne. Forvent ikke andet end vrisne udbrud på vores Facebook-side derfra i år. Fra 2004 til 2014 på Wacken betyder, at 11. gang må være den gang, hvor det hele brænder sammen for ham dernede. Det kan ikke blive kønt. Så lad være med at spilde din tid på den gamle nar. Det er vigtigere, du får set Emperor og Carcass!

For du skal ikke se Crematory. Se selv her hvorfor: