Top 5 - Vinylhipsteri Populær

http://devilution.dk/media/reviews/photos/thumbnail/680x680s/70/c5/2b/23912_5866288339-d148285a3f-o-1383018038.jpg
12. Oktober 2013    

Med det ædle mål for øje at blive udråbt til heavymetalhipster og fremtidsforskrækket har skribent Molin fyret sin ellers betragtelige CD-samling og i stedet påbegyndt et liv i vinyl, sådan som han ikke nåede det, sidst den slags var moderne. Her følger fem mere eller mindre ringe begrundelser.

Kunstner
Titel
Powerslave
Forfatter

1. Lyden

"Det siges, at lyden er bedre og varmere, og den diskussion er andre velkomne til at tage, da jeg aldrig har dyrket hifi - men jeg kan godt lide, når det skratter. Maskiners skramlen er altid fornøjelig."

2. Samlingen

"Det begyndte at blive fjollet, at mangt en cd er blevet indkøbt, kopieret til iTunes/Windows Media Player og netværksharddisk for at ende sit liv virtuelt på telefon og fysisk i en kasse på loftet, da en mindre københavnsk lejlighed ikke længere byder plastikdåsen velkommen."

3. Indkøbet

"Og nu hvor musikken igen står fremme, er glæden ved at gå på udkig efter godter i musikforhandlernes sortiment vendt tilbage. Det føles ikke engang fjollet at generhverve sig LP-versionen af den Compact Disc, man netop har skilt sig af med - blandt andet fordi man får næste punkt med."

4. Omslaget

"Kun Heimdalske øjne kan på cd-udgaven af coveret spotte de grundigt skjulte detaljer på Iron Maidens 'Powerslave', hvorimod det på den dejligt uhandy mumificerede LP er muligt at finde hilsenerne til både tidlig graffiti og Indiana Jones. Engang var et cover vist nok kunst, og det fandtes med både kalejdoskopiske muligheder og indpakket i bananer eller demin."

5. Fraværet af Repeat og Random

"Der er dog også en praktisk ulempe. Først fik jeg kassettebåndoptageren, der selv skiftede side, og siden CD-afspilleren med repeat. Fra da af blev det muligt at lade musikken køre i evigheder uden stillingtagen - praktisk, smart og usundt, og Spotify/Wimps playlister har kun gjort ondt værre. En god Long Playing record roterer sjældent i mere end 20 minutter, før nålen skal løftes."

"Næste stop lakplader og spolebånd, og er der nogen, som har set min walkman og dertilhørende blyant?"

Læserkommentarer

Der er endnu ikke nogen kommentarer fra brugerne her