Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Som Rammstein uden guitar

Populær
Updated
Som Rammstein uden guitar
Som Rammstein uden guitar
Som Rammstein uden guitar
Som Rammstein uden guitar
Som Rammstein uden guitar

Parzival spiller excentrisk industrial musik, og det dansk/russiske band er nu aktuelle med sit sjette album.

Kunstner
Titel
Urheimat
Dato
04-04-2011
Distributør
Karakter
3

Der skal være plads til lidt af hvert på de hersens Devilution-sider, og denne gang måtte anmelderen ty til Wikipedia, for lige at blive helt klog på, hvad presseskrivelsen egentlig prøvede at fortælle. Parzival siges nemlig at spille EBM/industrial/goth, og hvad var det her EBM egentlig?

Dermed har anmelderen også røbet, at han måske ikke var den mest passende til at skrive om skiven, men på den anden side, så er der vist ikke så mange EBM-lyttende folk på redaktionen. Og det er jo trods alt i sidste ende "bare" musik.

Nå ja, vi kom jo væk fra hvad EBM egentlig er... Wiki'en sagde electronic body music, og at det skulle dække over en blanding af industrial music og electronic dance. Og det mest alment kendte eksempel, der blev givet var nok Kraftwerk.

Men Parzival er nu anderledes. Det er ganske dystert og selvom overskriften antyder, at der ikke er guitar, så er det ikke helt sandt. Guitar er der af og til, men ikke som et bærende element, snarere som et sjældent krydderi hist pist. De tyske tekster og den halvvejs snakkende vokal gør det svært ikke at tænke Rammstein og især dette bands første par albums, hvor de elektroniske elementer var større.

Det lyder militant og samtidigt meget teatralsk. Det er ganske vellykket, selvom en heavyrotte nu savner sin guitar. Variationen kan være svær at finde, især fordi vokalen ikke flytter sig mange millimeter fra sin snakkende stil, og det er kun lidt kvindekor, som skaber variation i nogle af sangene.

Men alligevel så er 'Der Geist des Barons' anderledes end de foregående sange, og den efterfølgende 'Leben Ist Fabrik' har trods en dyster maskinel tilgang faktisk et let poppet tiltag og karakter af noget, som kunne have radioens interesse.

Parzival er et anderledes band, som kan anbefales folk med trang til industrial parret med dysterhed og et godt flow i sangene. Bandet kan i øvrigt opleves på The Rock den 17. juni, hvis man ikke er taget på Copenhell.