WOA '11: Stærkt og episk
Populær
Blind Guardian skuffede ikke det store publikum på sin hjemmebane i landet, som har en vis præference for klassisk heavy og storladne elementer.
Welcome to Dying
Nightfall
Time Stands Still (at the Iron Hill)
Fly
Tanelorn (Into the Void)
Imaginations From the Other Side
The Bard's Song - In the Forest
Wheel of Time
Valhalla
Mirror Mirror
Torsdagens program på Wacken går under sloganet 'A Night to Remember' og ligger altid fortrinsvis i den grøft, hvor der kan synges med på sangene. Med Blind Guardian blev der da også givet fuld hals fra de mange fremmødte, der allerede på 'Welcome to Dying' havde smurt halsen med tilpas meget øl, så den nu kortklippede Hansi Kürsch i front nærmest ikke havde behøvet at synge.
Men det gjorde han nu alligevel, og det gjorde han sådan set i fin form. Han er ikke en af verdens største sangere, men i kraft en god stemmestyring og hans og bandets eminente sans for episke melodier, så kommer vokalen i mål i sikker stil.
Når kameraerne zoomede ind på Hansi, så man nærmest tårer i øjenkrogene på manden. Ingen tvivl om at udsigten fra en af de to kæmpe scener på Wacken er noget, som kan gøre et band stolt. Blind Guardian har spillet på festivalen en håndfuld gange siden sin første optræden dér i 1992, og man kan sagtens sige, at bandet er vokset med festivalen. Så at bandet har fået en plads på 'A Night to Remember', hvor ingen gæster er mætte af musik endnu, eller har alt for gale tømmermænd, må helt klart været en betydelig skalp at tage.
Når ballader gør godt
Lyden var ganske glimrende, men jo nærmere man rykkede ind for at stå lige ud foran scenen, jo dårligere og mere basset blev lyden, hvis man forsøgte at komme tæt på scenen. Lyden var langt bedre ude i siden, hvor man dog måtte affinde sig med en lidt dårligere vinkel at se bandet fra. Heldigvis benytter Wacken sig af et professionelt kamera-crew som vil få Roskildes ditto til at virke som folk fra et aftenskolekursus. Der var derfor masser af detaljer at se, hvis man lige tog et kig på skærmene i ny og næ.
De fleste ballader i bands, som ellers godt kan lide at give den gas med dobbeltpedalerne, er svære at få gennemført uden at showet mister lidt af pusten og den opbyggede stemning. Men med 'The Bard's Song' gjorde jublen og den store fællessang, at nummeret faktisk gjorde det hele lige en tand mere skarpt. Og med 'Valhalla' kort efter og fyrværkeri på scenen og tonseren 'Mirror, Mirror' til slut, så havde både band og publikum gjort sin pligt for et show, som bestemt vil være værd at huske.