Sød tortur for ørerne
Populær
Cannibal Corpse har med 'Torture' begået en ganske gedigen plade, som med tyngde, brutalitet og groove nok skal få smilene frem hos deres fans.
2. "Sarcophagic Frenzy" 3:42
3. "Scourge of Iron" 4:44
4. "Encased in Concrete" 3:13
5. "As Deep as the Knife Will Go" 3:25
6. "Intestinal Crank" 3:54
7. "Followed Home Then Killed" 3:36
8. "The Strangulation Chair" 4:09
9. "Caged...Contorted" 3:53
10. "Crucifier Avenged" 3:46
11. "Rabid" 3:04
12. "Torn Through" 3:11
Cannibal Corpse er en institution indenfor dødsmetal. En genre, hvor de måske er det største navn nogensinde. Ser man på salgstal er der i hvert fald ingen tvivl om, at Cannibal Corpse fra Buffalo, New York er det bedst sælgende nogensinde. Det gjorde selvfølgelig heller ingen skade, at de havde en gæsteoptræden i Jim Carreys gennembrudsfilm "Ace Ventura". Bandet har udgivet en stribe genredefinerende plader, der siden hen har affødt et utal af bands, som med varierende grader af succes har forsøgt at kopiere Cannibal Corpses "gore"-inspirerede dødsmetal.
Da den oprindelige forsanger Chris Barnes forlod bandet i 1995 kom der i stedet George "Corpsegrinder" Fisher ind. Men i stedet for at gå i glemmebogen, har Cannibal Corpse fortsat ufortrødent med den samme opskrift og menu, som millioner spiste af i starten af halvfemserne. Her i 2012 er spørgsmålet så, om deres 12. album 'Torture' kan vække appetitten hos de tilbageværende fans, samt måske vække et par afpillede lig op af graven og tilbage i kannibalernes regi?
Det er min umiddelbare dom, at det kan pladen godt. 'Torture' er en samling gode sange, der viser Cannibal Corpse fra deres stærke side. De har både groove, dybde og melodi, der gør at man kan skelne sangene fra hinanden og det lyder godt. Allerede på åbningssangen 'Demented Aggression' kan man høre, at de har ramt noget denne gang. Det bliver kun bedre med 'Sarcophagic Frenzy' og 'Scourge of Iron', der følger efter og viser Cannibal Corpse fra en ganske alsidig vinkel. Virkelig gode sange, der måske er nogle af de bedste i mange år.
Produktionen står Erik Rutan igen for. Siden 'Kill' har han været fast mand bag knapperne for Cannibal Corpse og det gør slet ingenting. Han har et godt øre for, hvordan de gerne vil lyde. 'Torture' mangler da heller ikke noget på lydfronten. Masser af kædesavsguitar, knastør dobbeltpedal og Fishers velkendte growl. Det hele hænger sammen.
Læg hertil, at Cannibal Corpse netop viser mere end én side, fint illustreret på 'Followed Home Then Killed', som starter med en rolig intro og så går over i en hæsblæsende melodi med introbreaks i mellem versene mere end antyder, at bandet gerne vil eksperimentere en smule og ikke holde sig fuldstændig til den formel og opskrift, som de for over 20 år siden selv var med til at skabe.
Med Alex Webster som en af de primære sangskrivere er vi dog sikret, at bandet aldrig helt mister fokus på de klassiske ingredienser. Hans bidrag er old school-skæringer, der sørger for at dække den flanke af fans af, som gerne vil have genkendelighed i musikken. Fra start til slut på pladen er man ikke et sekund i tvivl om, at det her er Cannibal Corpse.
Med denne gode blanding af det velkendte tilsat groove, melodi og små alternative indfald bliver 'Torture' en fornuftig plade. Den indeholder ikke nogen ny 'Hammer Smashed Face' eller 'Stripped, Raped and Strangled' men masser af førsteklasses dødsmetal. Jeg ender på tre velfortjente stjerner. Det er en typisk skive fra Cannibal Corpse, denne gang let krydret med nogle gode ideer. Lad bare den udvikling fortsætte.