Hårdkogt mandag
Populær
Mandag aften på Stengade stod i hardcore punkens tegn. De midaldrende gutter i Negative Approach viste de unge punks, hvor skabet skulle stå.
2. Sick of Talk
3. Hypocrite
4. Whatever I Do
5. Why Be Something That You're Not?
6. Evacuate
7. Said and Done
8. Tied Down
9. Pressure
10. Fair Warning
11. Dead Stop
12. Live Your Life
13. Ready to Fight
14. Your Mistake
15. Genocide
16. Nothing
17. Lost Cause
18. Borstal Breakout (Sham 69)
19. Negative Approach
20. Friend or Foe
Ekstranummer:
21. Chaos (The 4-Skins)
Ekstra-ekstranummer:
22. Lead Song
Inden Negative Approach gjorde deres entre, skulle vi have overstået denne aftens to supportbands, svenske Primitive Rites og Dogmatist fra København, der begge gjorde et ihærdigt forsøg på at sparke festen i gang, men som aldrig rigtigt formåede at komme ud over scenekanten.
Primitives Rites, hvis hardcore punk krydredes med rock-riffs og ganske habile soli, blev desværre ødelagt af en skabet forsanger, der mere lå ned end stod op, og som ustandseligt hamrede mikrofonen i scenegulvet og overdøvede sits ellers velspillende band.
Måske Dogmatists dystre kaospunk kunne forløse den irritation, Primitive Rites’ forsanger havde fremprovokeret hos undertegnede. Desværre skulle vi helt hen midt i sættet, før Dogmatist med de lidt tungere numre viste de bedre sider af repertoiret. Her kom den potente baslyd til sin ret, og det udløste for alvor anerkendende rytmiske nik fra publikum.
Forløsning - og nedfaldende loftsplader
Den endelige forløsning kom nu først umiddelbart efter Negative Approach-vokalist John Brannon, der ellers var en frontmand af få ord, havde introduceret aftenens hovednavn. ”Check it out. We’re Negative Approach”. Og med ét kogte Stengade. Mandags-moshpitten var fra første strofe i fuld gang og stoppede ikke, før bandet igen gik af scenen. En crowdsurfende fan blev i løbet af sættet så ekstatisk, at han valgte at hænge sig i en lyddæmpende plade i loftet, som naturligt nok blev revet ned. Rimelig punk.
Det stod med det samme klart, hvad mange års erfaring kan gøre for en live-optræden. Udtrykket fra Brannons afsindige skærebrænder-vokal og vrede stirren ud over publikum, den ZZ Top-lignende bassist Ron Sakowskis truckerattitude og guitarist Harold Richardson, der hele koncerten stod vendt mod sin forstærker, virkede nærmest perfekt afstemt med det musikalske udtryk. Samtidig var bandet uhyre sammenspillet og tilsyneladende veloplagt. Korvokaler lå lige i skabet, og sættets godt 20 sange blev leveret usædvanligt stramt og uden nonsens og uden unødig sniksnak mellem numrene. Sættets klare højdepunkt var, målt på publikums jubelbrøl, sangen ’Tied Down’, men enhver musikelsker måtte fælde en glædeståre, de gange trommeslager Chris "Opie" Moore hev en slow duga ud af ærmet. Det var smukt.
Mandag aftens koncert var efter sigende Negative Approachs sidste på denne tur, og publikum blev da også forkælet med to ekstranumre. Sakowski bad sågar lydmanden om at slukke ”skrid hjem”-musikken, så publikum kunne få et sidste nummer at gå hjem på. En perfekt afslutning på en fremragende koncert, hvor både band og publikum gav alt, hvad de havde.
Dogmatist 2
Primitive Rites 2