Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Årsliste 2012 - Emil Svendsen

Populær
Updated
Årsliste 2012 - Emil Svendsen

2012 har været et bundsolidt metalår for Emil Svendsen, hvor især pladeudgivelserne hævede niveauet.

Dato
27-12-2012
Forfatter

Årets internationale albums:
1. Soulfly: 'Enslaved' - en helt igennem fantastisk metalplade med masser af sorg, ondskab og velkomponerethed. Et mesterværk. Intet mindre.

2. Psycroptic: 'Inherited Repression' - meget pågående og samtidigt meget varieret. En meget fin gang teknisk død fra Tasmanien.

3. A Life Once Lost: 'Ecstatic Trance' - en plade der viser, at man sagtens kan komme langt ind i mørke steder, uden mange tekniske detaljer. En slags trip metal, kunne man kalde det. Meget effektivt.

4. Van Halen: 'A Different Kind Of Truth' - et helt fænomenalt comback. Især fra David Lee Roth. Så godt, at jeg synes at Lars Schmidt har fedtet lidt med karakteren...

5. Grand Magus: 'Hunter' - kongerne af cheesy, asetroende hardrock har været en fast bestandel af årets køreture.


Årets danske album:
1. Mnemic: 'Mnemesis' - en overraskelse både musikalsk og overlevelsesmæssigt.

2. The New Low: 'Misery' - bandet har oppet sig og lavet en rigtig god plade.

3. Justin Hate: 'Wandering Deathbird' - nogle virkeligt originale numre får mig til at ses gennem fingre med at det faktisk er en EP.

4. Electric Hellride: 'Hate.Control.Manipulate' - en overbevisende groovethrashet debut.

5. Dawn of Demise: 'Rejoice in Vengeance' - en meget rettroende gang dødsmetal, der tyngden til trods løfter humøret.

Årets internationale hit:
King of Asgard – 'The Nine Worlds Burn' - vikingemetallen sejrer. Altid. Til sidst!

Årets danske hit:
Justin Hate – 'Wandering Deathbird' - en meget storladen og mørk sang, som har fortjent et større kendskab.

Årets genfundne klassiker:
King Diamond - 'Abigail' - sommerens koncertbesøg har gjort, at jeg har fundet nogle gamle plader frem. Ikke alt holder helt, men 'Abigail' gør.

Den overså jeg i 2011:
Havde jeg vist det, havde jeg jo ikke overset det... eller... Noget i den stil...

Årets DVD:
Jeg kan ikke komme i tanker om noget musikalsk, så jeg vil derfor benytte lejligheden til at gøre opmærksom på det mest inspirerende, jeg i år har set på Youtube. Det er lidt over en halv time med John Cleese, hvor han holder en forelæsning om kreativitet. Klogt nok til at man kan se det i arbejdssammenhæng, og sjovt nok til at man kan se det til aftenkaffen. Jeg vil virkelig opfordre alle metalliske sangskrivere til at se det grundigt igennem: " target="_blank">

Årets opsamling/bokssæt:

Næh...

Årets koncert:

1. Lamb of God - Copenhell - de tilbagelænede amerikanere i Lamb of God fik mere end én vantroende til at indrømme, at bandet kan noget live og gav os frelste med tomme og dumme perleøjne, noget at hoppe rundt i pitten til.

2. Anthrax - Copenhell - forsangeren Joey Belladonna er rigtig, progvokal eller ej. Og han er tilbage i front. Hurra. Og Anthrax leverede en pissefed koncert, hvor det endnu engang fik vist at det hele ikke altid behøver at være så surt...

3. Ministry - Wacken - sølet lå ankelhøjt over hele pladsen og alle var godt mast efter to dages mudderhelvede. Men lige præcis den stemning var helt rigtig for Ministrys bistre budskaber.

4. Rammstein - Forum - bedst som jeg havde afskrevet Rammstein som magelige, så viste tyskerne på ny, at de er i stand til at forny showet nok til at gøre det spændende.

5. Cancer Bats - Pumpehuset - dette er et band på vej op. Koncerten efterlod ingen tvivl.

Årets internationale navn:
Gojira - det var i år at den franske kvartet med både albumudgivelse og koncerter, fik vist, at den er det største af metallens nyere navne. Som bobler skal Cancer Bats nævnes. Ikke helt på højde med Gojira, men den flyvende grimling er på vej mod noget stort, afslører krystalkuglen.

Årets danske navn:
For mig var årets danske navn Mnemic. Det kan nogle gange godt virke som om, at dansk metal står lidt i et vadested, hvor det store navne har tabt pusten, eller er i landflygtighed (Volbeat). Mnemic har været et stor musikerudskiftning igennem, men fik alligevel udgivet en overraskende god gang prog-djent, eller hvad man nu skal kalde stilen. Godt at de gamle og nye spillemænd i bandet vovede at finde et nyt musikalsk udtryk.

Årets nye internationale navn:
King of Asgard er fra Sverige, og selv om det næsten ikke er udland for en gammel bornholmer som mig, så må det være langt nok væk. Orkestret har i hvert fald formået at give vikingemetallen en meget velsammensat saltvandsindsprøjtning.

Årets nye danske navn:
Det må blive et for redaktionen særdeles velkendt band, nemlig Electric Hellride. Vi ved godt, at de er nogle nørder, men vi kan lide dem for det, fordi ikke nøjes med ord, også slås med toner i en grad, så de vandt den der Wacken Metal Battle konkurrence i Danmark.

Årets comeback:
Van Halen! Af selvindlysende grunde.

Årets optur:
At danske fødselslæger har forståelse for, konens kejsersnit må vente, når Copenhell står for døren.

Årets største skuffelse:
At jorden ikke gik under. I denne omgang i hvert fald...

Mit største ønske for 2013:
At demonstrativ skægvækst uddør. Fuldskæg er fint, hvis du er håret som en abe, men utroværdigt som en sommermode på halvskaldede danske kinder. Ser det åndsvagt ud, så lad være, må reglen være.

Det glæder jeg mig mest til i 2013:

Store ting, samt at sort forhåbentlig bliver det nye sort.