Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Goddag og farvel

Populær
Updated
Goddag og farvel
Goddag og farvel
Goddag og farvel
Goddag og farvel
Goddag og farvel
Goddag og farvel
Goddag og farvel
Goddag og farvel

Lørdag aften på Beta blev benyttet af Only the Dead til at sige farvel som band, mens Crocell spillede sit første show i København med den nye sanger, Asbjørn.

Kunstner
Titel
+ Only the Dead
Spillested
Dato
16-03-2013
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Det blev ikke til så frygteligt mange år i manegen for Only the Dead, men selvom bandet først blev dannet i slutningen af 2010, så er der dybe rødder tilbage til exCm, hvis historie må siges at gå noget længere tilbage. Alligevel havde bandet allerede før showet på Beta bedyret, at det ville blive et afskedsshow. Trommeslager Jesper havde først trukket stikket - for at fokusere på Helhorse - og da guitarist Dalle kort efter også resignerede (måske for at fokusere på sit andet band Justin Hate?), så føltes det ikke længere rigtigt for de resterende medlemmer at køre Puch Maxien videre.

Hvorfor nu blande en knallert ind i en anmeldelse? Jo, måske fordi bandet går under mottoet "Mojn 4 Life" og har en slags hilbilly-attitude blandet ind i musikken, som er metal med hardcore-elementer og masser af groove, og så lidt lejlighedsvist dødsmetal og thrashmetal.

I forhold til sloganet og det imagemæssige, så ramte bandet meget godt plet denne aften. En guitarist i wifebeater og joggingbukser - ømt, så det batter - og en forsanger iklædt denim fra top til tå med en Motörhead t-shirt inderst. Trommeslager Jesper spillede måske nok med t-shirt som blot reklamerede for trommestik-sponsoren, men har for nyligt lagt billede op på facebook, hvor han selv foreslog, at han lignede Carl-Mar Møller. På fløjen gik Dalle også godt i spænd med temaet med sin flonel-skjorte, og så faldt bassisten måske lidt udenfor i en sort t-shirt, men en bette ølmave gjorde nu sit for at lege tema-mæssigt med de andre.

Only the Dead spillede et meget vellykket show. De lagde ud som død og helvede, og Jesper på trommer viste hurtigt, hvad han betød for musikken: et solidt, dynamisk spil, som havde detaljer de helt rigtige steder, og som virkelig formåede at understrege, når musikken blev tung, og ultrasimpel, så der ikke var andet at gøre end at rykke med.

Der var et væld af fede riffs, som trods groovet havde en glimrende underlægning af noget mere melodisk. Ikke alt var måske så frygteligt originalt, men det var sikkert heller ikke så vigtigt; bare det rykkede, hvilket det sandelig gjorde. Vokalen var for så vidt ret stærk, men selvom der var god lyd på alt andet, så var vokalen lidt i kamp med det massive angreb fra instrumenterne, så den trængte desværre ikke så godt igennem. Dette blev understreget, da bandet havde en gæstesanger på et nummer, idet Bo Blond fra Doublestone kom på scenen. Hans lidt mere skingre vokal passede faktisk rigtig godt til musikken, for den skar sig igennem lydmuren og gav musikken et ekstra lag, som var lidt tiltrængt i længden.

Men ingen tvivl om, at Only the Dead fik leveret den afskedskoncert, de havde drømt om. God stemning og god energi, dog må man håbe, at der ikke var nogen, som først kom til under sidste nummer, signatursangen 'Mojn 4 Life'. Det var nemlig uden tvivl aftenens eneste decideret ringe nummer. Men det var nok meningen, for det handlede om fodbold, indeholdt publikums "lå lå lå lålå", banale riffs og så et drastisk skifte fra rimeligt tight musik til noget, der var lige så flydende som de promiller, folk var ved at have fået inden for vesten. Og det var nok med fuldt overlæg - drengerøvene fik sagt farvel, helt som det skulle være.

(Only the Dead: 4)


Ny sanger med masser af attitude

Crocell formåede ikke at få sat et "udsolgt"-skilt op i ruden på Beta, men der var nu alligevel et helt fornuftigt fremmøde til at tage sig kærligt af Crocell-snapsene, som bandet har for vane at sende ud til publikum. Noget som ved første møde drikkes ret ens: en hurtig tår, lidt undren over varen, et kig på etiketten, og så en god tår mere.

Bandet bliver som regel taget godt imod i København, og således heller ikke anderledes denne aften, som var den første i byen med den nye forsanger, Asbjørn, som også kendes fra Mordax. Han veg ikke meget fra en grum attitude med udspillede øjne, og så en næve eller "horn" løftet i vejret, når publikum skulle råbes an. Asbjørn har for nylig været i studiet med de andre i bandet, så han vil naturligvis også være at høre på den kommende plade, hvorfra der var flere smagsprøver.

Er man fan at et band, kan det være naturligt at ærgre sig, når der skiftes ud i flokken, især på vokalposten, men Asbjørn gør det ganske glimrende i front for Crocell, og på noget af det nye materiale lyder det endda til, at han tilføjet lidt mere brutalitet, så musikken kommer lidt tættere på "ren dødsmetal" end den dødsmetal, som i bagkataloget også har godt med melodi og et godt svingende fundament.

Musikken blev leveret godt, og den gode lyd fra bandet før fulgte også med Crocell, og så toppet med en vokal, der stod noget klarere frem i mixet. Der var en enkelt svipser, som alle tilstedeværende må have opdaget, da et break lige fik en tone for meget fra bassisten, men et skævt smil og et lille grin og rysten på hovedet fra de andre bandmedlemmer sagde meget passende "hva' fa'en, shit happens", og der blev ufortrødent kørt videre.

Stemningen blandt publikum var god, måske takket være barudvalget eller den gratis snaps, som blev delt rundt, men den var snarere hyggelig end metal-euforisk. Headbangingen og den generelle aktivitet blandt publikum kunne godt have været vildere, og selvom Asbjørn måske nok gjorde noget for at opildne til den slags, så var de andre i bandet mere passive på den front, selvom der selvfølgelig blev headbanget. "Hittet" 'Winter is Coming' blev serveret næstsidst og gav lige lidt mere aktivitet i mængden. Det er da også et nummer, som alle kan høre de stærke elementer i, uden at man behøver at træne øret på det nummer i forvejen. Ikke at de andre numre kræver det for at få fuldt udbytte af dem, men 'Winter is Coming' har bare lige en tand ekstra.

Crocell leverede en udmærket koncert, der viste, at bandet er lige så glimrende sammenspillet med de nye kræfter som før. Det blev nok ikke en legendarisk koncert for bandet men en art "standard i udsøgt kvalitet".

(Crocell: 4)