W:O:A Metal Battle Island 2013

Jacob Dinesen drog den forgangne weekend til Island for at være med som dommer i den islandske W:O:A Metal Battle. Her følger hans personlige reportager - fra battle såvel som Island generelt.

Abacination

Black metal med en punket attitude? Ja tak. Abacination fungerede for mig ganske godt, og derfor fik de min højeste karakter for aftenen.

Som band fremstod de sammenhængende med en nogenlunde fælles vision om, hvad de ville med deres musik. Selv inden for den valgte, til tider lettere konservative, genre søgte knægtene at udfordre rammerne.

Azoic

Som Abacination spillede Azoic også en art black metal, her med islandske elementer i form af korvokal på - islandsk. Deres optræden var nedbarberet, men ikke desto mindre næsten gennemført militaristisk. Denne voldsomhed gik igen i musikken, der fremstod som aftenens mest massive. Min personlige andenplads.

Blood Feud

Tidligere er Blood Feud blevet nummer to i konkurrencen, og i år endte de på en tredjeplads. I min karaktergivning endte de også på en tredjeplads. Denne blev givet for aftenens mest svingende optræden. Bandet kom på scenen til et stramt koreograferet lysshow og lagde hårdt ud. Glimtvis havde de unge thrashere det, der skulle til, men igen og igen mistede de momentum. Måske næste år?

In the Company of Men

Inden første band gik på, kunne man backstage se en mand gå rundt i Luigi-kostume (ja, Super Marios bror). Flere af os dommere talte sammen om "hvad nu, hvis han er med i et band?".
Det viste sig at være forsangeren i bandet 'In the Company of Men'. Dette koblet med en omgang manisk metalcore fremført af et band der selv troede de spillede mathcore ... nej vel?!

Moldun

Skovmandsskjorter her, der og alle vegne. Mange upcoming bands glemmer tit at tænke på, at det ikke er 100 % ligegyldigt hvordan man ser ud på scenen. Moldun gik over åen efter vand og mødte derefter op i røde skovmandsskjorter. Dette er ikke sagen, når man spiller moderne døds-thrash.

Ophidian I

Tillad mig at præsentere aftenens vinder: Ophidian I. Musikken er ganske kompetent teknisk død, men uanset hvor meget jeg prøver, kan jeg ikke finde charme i det. Jovist, de er særdeles dygtige, men de har helt glemt at tænke på, at man også skal være "fed". Alle bands, der spiller teknisk død, spiller overlegent godt, men forskellen på de gode, og så ALLE de andre, er, at de også husker at skrive gode sange.

Der er Ophidian I endnu ikke, men nøgternt set lykkedes det dem dog at godt liv i publikum og som aftenens eneste band at få folk til at vise horn.

Gone Postal

Inden vinderen blev udråbt, gav sidste års vinder Gone Postal en opvisning i, hvordan hipster black metal skal spilles. Havde de deltaget i årets dyst, havde de vundet uden diskussion.

Skalmøld

Inden Ophidian I's "æresrunde" gav Islands stolthed Skalmøld koncert for et næsten fyldt Harpa. Var man fra kolonierne, har dette være en stor oplevelse, for tilrejsende var det lige knapt i mål.

W:O:A Metal Battle Island 2013

Vinderen er udråbt - nogle glade, andre er skuffede.

Harpa

Koncertsalen Harpa udgjorde de fantastiske rammer for arrangementet.

Islands billigste bar - happy hour i operahuset.

Island

Straks efter landing gik turen med arrangør Thorsteinn Kolbeinsson, direkte til besøg hos Islands Anders Bøtter og medvirken i deres metalradio.

Udvalg af dommere poserer i reklamematerialet for en bænk.

Rejsen nordpå bestod (heldigvis) ikke kun af heavy metal, og der var lagt flere udflugter ind i programmet. Et generelt fikspunkt for disse var naturligvis Islands historie = vikinger. 

Skal den islandske natur tænkes ind i en musikalsk kontekst må nøgleordet være: Inspiration.
Kombinationen af dampende varme kilder, vulkaner, øde landskaber, bjerge, vandfald, lava, gejsere og blodrødt vand - hvad skal vi dog med Blashyrkh, når Island findes i VIRKELIGHEDEN!

Statue af Snorri Sturluson i Reykholt.

Dommere i naturen:

Postkasse i velkendt design.

Hvalfangerstation.

Tak til WOW Air, Trawire og sidst, men ikke mindst, Thorsteinn Kolbeinsson for en fantastisk tur op nordpå.