Mesterlig metalcore
Populær
Killswitch Engage svingede lørdag forbi Amager Bio og viste med knivskarpt samspil og autentisk energi, hvordan metalcore kan være andet og mere end blot metervaremetal.
A Bid Farewell
Fixation on the Darkness
The New Awakening
Life to Lifeless
Take This Oath
The Arms of Sorrow
This Is Absolution
No End in Sight
Rose of Sharyn
Numbered Days
Self Revolution
In Due Time
My Curse
The End of Heartache
Ekstranummer:
My Last Serenade
Metalcore er – ofte under henvisning til de uinteressante riff, forceret poppede omkvæd samt den store mængde unødige break-downs, der desværre er blevet mere reglen end undtagelsen inden for genren – de senere år blevet lidt af et skældsord i danske metalkredse. Der findes imidlertid metalcorebands, der maner til respekt. Et af dem er aftenens hovednavn, Killswitch Engage (KsE).
Men før vi fik fornøjelsen af Massachusetts-drengene, skulle de to supportbands, Heartist og Sylosis, have lov at vise sig frem. Desværre nåede jeg ikke frem i tide til at se Heartist, og det var til trods for, at jeg stod ret ganske kort efter kl. 21, hvor musikken var annonceret til at begynde.
Sylosis
Forventningerne var imidlertid store forud for britiske Sylosis, hvis progressive thrash metal lyder glimrende på plade. Bandet skulle derfor bevise, om de kunne stå distancen live. Sylosis måtte imidlertid stille sig pænt i rækken af bands, jeg den senere tid har oplevet blive ofre for dårlig lyd. Al lyd blev baggrundsstøj til stortrommen. Yderst uheldigt, når musikken nu en gang var (og er) baseret på og drevet af tekniske guitarriff, der denne aften aldrig fik en chance. Der kan imidlertid ikke herske nogen som helst tvivl om, at briterne kan spille, men det høje tekniske niveau gik desværre ud over sceneshowet, der var meget stillestående.
Killswitch Engage
Heldigvis kom der helt andre såvel lyd- som performancemæssige boller på suppen, da metalcore-pionererne fra KsE entrerede scenen i Amager Bio. Fra første færd tryllebandt de med vanlig charme publikum, der sang med for fuld hals på de velkendte omkvæd, og pitten stod på intet tidspunkt stille under den fem kvarter lange koncert, hvilket ganske enkelt var et imponerende skue.
Sættet var lidt af en hitparade, mens der med en lille håndfuld sange også blev gjort plads til at promovere bandets nyeste foreteelse, ’Disarm the Descent’, og med Jesse Leach tilbage på vokal fremførtes tillige en god portion numre fra yndlingspladen, ’Alive Or Just Breathing’. I de indlagte pauser underholdt guitarist og backupsanger Adam Dutkiewicz, der samtidig fik kureret sine tømmermænd ved det træ, hvor han faldt dagen forinden. Sættet led imidlertid et lille knæk i intensiteten midtvejs, men der blev hurtigt rettet op igen.
Jeg skylder måske at sige, at jeg med ”vanlig charme” mener den tiltalende blanding af eminent samspil, rå energi og humor, som KsE har været garant for, siden jeg oplevede dem første gang ved Road Rage 2002 i Lille Vega. En koncert, der stadig står som det bedste møde med KsE - nu skarpt forfulgt af lørdagens mesterlige koncert i Amager Bio, hvor KsE igen fremstod som en solid enhed.
Men hvor blev deres cover af Dio-klassikeren 'Holy Diver' af?