Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

En besynderlig oplevelse

Populær
Updated
En besynderlig oplevelse
En besynderlig oplevelse
En besynderlig oplevelse
En besynderlig oplevelse
En besynderlig oplevelse
En besynderlig oplevelse
En besynderlig oplevelse

Trash Talk fyrede op for kedlerne og holdt dampen oppe for over tusinde teenagere. Forgæves, for publikum anede - forståeligt nok - ikke, hvad de stod over for.

Kunstner
Spillested
Dato
27-06-2013
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
3

De amerikanske hardcore-punkere i Trash Talk rykkede forrige år Roskilde Festival fra hinanden med en opsigtsvækkende god vanvids-koncert. Så naturligvis mødte Devilution trofast op for at se, om den energiske kvintet kunne gøre sig selv kunsten efter i Store Vega, som havde været meldt udsolgt i månedsvis op til koncerten. Noget så uhørt stod Trash Talk for supporten til Odd Future Wolf Gang Kill Them All (OFWGKTA), der som et af tidens hotteste navne på hip hop-scenen højst sandsynligt stod for salget af 99,9 procent af billetterne til koncerten denne aften.

Forbindelsen mellem de to navne er hovedmanden i OFWGKTA, Tyler the Creator, der sidste år signede Trash Talk på sit pladeselskab Odd Future Records. Så mere mystisk var Trash Talks tjans som support egentlig ikke, men alligevel: Et lille hardcore-band som opvarmning for et stort hip hop-navn er nu sjældent set på de her breddegrader.

Og aftenen blev da også en besynderlig oplevelse, der startede med synet af en bar med færre kunder, end hvad der kan tælles på én hånd. Fotografen og anmelderen udvekslede foruroligede blikke, men fandt hurtigt årsagen i koncertsalen, hvor de første tusinde teenagere stod klistret sammen i en kødklump foran scenen, mens In Flames' ’Colony’ bragede ud af højtalerne.

Håndtegn og forvirring

”Det her skal nok blive interessant”, lød det fra fotografen, og det må man sgu sige ja til. Trash Talk gik på scenen, og frontmand Lee Spielman tonsede straks rundt som en gorilla på speed, mens det unge publikum kvitterede ved at kaste håndtegn. ’F.Y.R.A’ satte i gang som næste nummer, hvor Spielman kastede sig ud i de forreste rækker og skreg sine lunger ud mens han crowdsurfede hen over ungdommen, der i en blanding af forvirring og ekstase gik med på vanviddet.

Pusten holdt dog ikke længe blandt det unge publikum, der aldrig forstod frontmandens utallige opfordringer til circle-pits. Og der gik heller ikke længe, før bandet indså, at de spildte deres energi på et publikum, der – fair nok – på ingen måde var til hverken bandet eller genren.

En ordentlig koger

Alligevel leverede Trash Talk en imponerede nok indsats med deres korte, fandenivoldske numre. Som under koncerten på Roskilde Festival må nok engang må tage hatten af for Speilman, der tilbragte mere tid blandt og oven på publikummet end på scenen. En energibombe uden sidestykke, der undervejs lovpriste Danmark og ikke mindst Christiania, som han lykkeligt havde tilbragt de sidste fire døgn på i en ordentlig koger. Så intet kan være mere oplagt, end at næste koncert med Trash Talk på dansk grund naturligvis bliver på Loppen. Av!

Odd Future Wolf Gang Kill Them All

De kom ind på scenen, kastede hænderne frem og tilbage og sang noget om at ryge weed og kneppe en masse bitches. Så det var vel, som det skulle være.

(Karakter: $$$)