Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Metal Magic Festival 6: Torsdag

Populær
Updated
Metal Magic Festival 6: Torsdag

Den sjette Metal Magic Festival begyndte med en torsdag i fin stil uden de helt store musikalske højdepunkter, men med et højt bundniveau.

Dato
11-07-2013
Koncertarrangør
Forfatter

Dagen startede for Devilutions udsendte med en tur fra Kastrup til Fredericia i Deadbangers-bussen. Der blev drukket øl, og mine venner og jeg fik opfundet en ny leg, der gik ud på at sammensætte (dog heldigvis kun på papiret) en festival kun bestående af middelmådige 90’er-black metal-bands, som ikke er ældedes med ynde (og som i mange tilfælde heller ikke var gode dengang), såsom, Ancient, Bal-Sagoth, Abigor, Lord Belial, Kampfar, Summoning, Old Man’s Child, Dark Funeral, Diabolical Masquerade og videre og videre i endeløse lister. En herlig selskabsleg, som jeg kun kan anbefale til lange busture. Selskabslegen gik naturligt over i en diskussion om, hvilke bands på Napalm Records i 90’erne og start-00’erne, der var værst. Den diskussion endte uafgjort.

På den måde gik tiden jo hurtigt, og så var vi lige pludselig ved Ungdommens Hus i Fredericia, hvor festivalen atter skulle finde sted.

Tilbage til 90’erne

For mit vedkommende var det første band, jeg skulle se lidt af, danske Pet the Preacher på udendørsscenen, selvom dødsmetalbandet Roarback tidligere havde åbnet indendørsscenen. Pet the Preacher må virkelig have lagt hjernerne i blød for at finde et så tåbeligt bandnavn, der giver associationer til alt det værste fra dansk 90’er-rock (tænk blot på bandnavne som Kinky Boot Beast, Ruby Fruit Jungle, Passion Orange, Impotators og lignende vederstyggeligheder). Musikken gav også ganske mange associationer til 90’erne, idet der var tale om en temmelig grungepræget omgang stonerrock. Det er og bliver ikke min favoritstil (især grungeelementerne har jeg det svært med), men bandet er tydeligvis gode til det, de laver, og er man til stilen vil man sikkert få en glimrende oplevelse, hvis man kan komme sig over de uheldige associationer, bandnavnet fører med sig.

Derefter stod den på old school-dødsmetal med unge danske Mold på indendørsscenen. Jeg tvivler på, at drengene i Mold var født, dengang dødsmetalscenen peakede i de glade starthalvfemsere, hvor nu metal ikke fandtes og Danmark vandt EM i fodbold, og Danzig stadig var gode. Men det kan man ikke høre, for Molds dødsmetal er ligeså råddent som et pestbefængt lig, der har ligget på en mødding i en måned. Med andre ord er de ligesom Pet the Preacher ikke særligt originale, men til gengæld er Devilutions udsendte positivt indstillet over for genren, og det gør, at jeg syntes de som sædvanlig var ganske fede. Sådan er verden så uretfærdig.

Danske Corpus Mortale har aldrig sagt mig det helt store, men jeg kan da berette, at hørt fra bænkene på pladsen lød det umiskendeligt som Corpus Mortale. Void Moon på indendørsscenen lykkedes det mig at misse grundet øl, og bedømt på rapporterne om bandets koncert var øllene nok en helt fin prioritering.

Gendannelser og dugga-dugga thrash

Jeg havde på forhånd besluttet mig for, at jeg gerne ville se det gamle danske band Wasted, der var gendannet til lejligheden. Det med at få ældre danske bands gendannet er efterhånden lidt af en specialitet på Metal Magic, og i år var der da også – foruden Wasted – Mirage på gendannelsesprogrammet (de spillede fredag). Wasted er mest kendt for deres ene album ’Halloween…The Night Of’, som jeg husker som en ganske habil 80’er-metalskive, som dog ikke har brændt sig synderligt fast i min hukommelse (deres andet album blev aldrig udgivet dengang, men er senere blevet udgivet af bandet selv). Det samme ville jeg ønske, jeg kunne sige om de første 2/3 af koncerten, for det var en lidt flad fornemmelse, Wasted efterlod en med her. I hvert fald virkede de ikke, som om de selv troede synderligt på, og de første mange numre blev leveret uden ret meget nerve, selvtillid eller gåpåmod. Det er sikkert forståeligt, når bandet ikke har spillet længe, men det er alligevel en skam, at det skulle være så energiforladt. Mod slutningen – hvor publikum sympatisk nok ikke var udvandret – virkede det dog, som om Wasted selv begyndte at tro på det, og pludselig fungerede det faktisk helt godt. Da var det lidt for sent til at redde helhedsindtrykket, men bandet fik alligevel i glimt vist lidt af fortidens energi, og hvorfor de har en art kultstatus.

Norske Hellstorm blev skippet. Til gengæld så jeg de australske undergrundslegender Hobbs Angel of Death på udendørsscenen. Bandleder Peter Hobbs er en rigtig undergrundslegende, der aldrig rigtig er gået med kompromis med bandets lyd, der heller ikke har udviklet sig voldsomt. En primitiv og medrivende omgang Slayeriseret dugga-dugga thrash, der ikke tager nogen fanger. Det var ret tydeligt, at publikum havde glædet sig til det, og jeg nød også koncerten ganske meget. Den type thrash kan godt blive en lille smule monoton i længden, men øllene og jeg syntes egentlig, at det fungerede ganske stærkt alligevel, og koncerten var den bedste, som Devilutions udsendte så om torsdagen.

Nu havde øllerne taget lidt over, og det betød, at jeg desværre missede The Vein, der mere eller mindre består af Altar of Oblivion med JBP (ex-Cerekloth, ex-Victimizer) på vokal i stedet for Mik Mentor. Den koncert var meget rost, men sådan er det altså nogle gange, når man er på festival. Og på en festival som denne er man også sikret fremragende selskab, når man ikke lige hører musik.