Til ungdomsfest med tyngde
Populær
Onsdag aften fyrede METZ en halv times pulsdrevet midtugesmadder ud over Betas lave rampe med veloplagt stil.
2. Knife in the Water
3. Negative Space
4. Get Off
5. Wasted
6. Can't Understand
7. (Nyt Nummer)
8. Sad Pricks
9. Headache
10. Rats
11. The Mule
12. Wet Blanket
------------------------
13. Neat Neat Neat (The Damned)
Med en underholdende Roskilde-koncert fra i år i hukommelsen, var det med begejstring, at man med en snottet efterårsplaget næse og en lurende feber i skallen onsdag aften i sidste uge tog fra sin hybel på Vesterbro til Amager for at genopleve den canadiske trio METZ, der denne aften kunne opleves på Betas musikalske brædder. Og skulle der være noget om snakken om København og de forskellige modefænomener, der knytter sig til byens respektive bydele, så var der angiveligt flere Vesterbro-hoveder, der havde fået samme idé. I hvert fald var Betas hyggelige lille ”koncertværelse” fyldt op stort set udelukkende med omvendte kasketter og Soundvenue-rigtige skjorter, der i øvrigt hovedsageligt blev båret af et overraskende ungdommeligt ny-testosteront publikum. Gennemsnitsalderen kan ikke havde været meget mere end 17-18 år, men nu hvor de ældre lyttere angiveligt har svært ved at genkende det vedkommende i METZ, er det kun dét federe, at de yngre så tager det til sig. At METZ fortjener et publikum, forsikrede de i hvert fald endnu engang os alle om.
Åbenlys spillelyst
Spilleglæden var til stede fra start af, hvor METZ’ musikalske blanding bestående af de mere frenetiske af Nirvanas toner tilsat en nerve a la Thee Oh Sees og små strejf af henholdsvis The Jesus Lizard samt en ganske overordnet moderniseret punk-puls, forståeligt fik revet publikum med sig fra start af. Det er svært ikke at komme ud over sig selv og blive revet med i både nakke, fødder og næver, når der foran én står tre musikere, der bruser over af det særlige stof, som et rockband, der kun har udgivet en enkelt udgivelse, for alt i verden netop skal bruse over af: den dejlige fandenivoldske musikrebelske energi og en fuck you-vilje til at blæse taget af helvede til.
Grohl og Animal som forbilleder
I trommeslager Hayden Menzies har METZ en smuk og hårdtslående bisse, der såvel i opstilling og spillestil samt stil i det hele taget er en åbenlys, men heldigvis også vedkommende arvtager til Dave Grohls skoledannende allround-coolness. Ligesom hos Grohl tager også Menzies’ stil udgangspunkt i en form for medrivende, intens headbang-rytmik kendt fra Muppet Shows Animal, hvilket både er svært underholdende og indlevelsesfuldt at overvære.
Menzies adskiller sig dog også fra Grohl, hvilket hovedsageligt skyldes kompositionerne, han rent faktisk spiller. For selv om der er ligheder, er Menzies’ spillestil anderledes nedbarberet end Grohl. METZ er generelt glad for less is more-strategien, hvilket både er en styrke og svaghed. Det gælder både for trommerne og guitarspillet og bassen, at det forbliver relativt monotont og samtidig dét mindre æggende. Til tider tenderer det repeterende det direkte ikke-nysgerrige, mens det på andre tidspunkter til gengæld kommer an som en tungere næve og med en slående virkning. Når simpelheden virker hensigtsmæssigt vildt, skyldes det ikke mindst tromme- og basspillets solide bund i lydbilledet.
Tyngden
Taget i betragtning at METZ er en ungt band, der som nævnt kun har udgivet en enkelt selvbetitlet studieplade, da er det nærmest storslået, hvor sikre og sammenspillede de fungerer i liveregi. Og sammenspillets tyngde er netop det afgørende hos METZ, der hele tiden går efter den samme her og nu-effekt i deres musik. Godt nok bliver der momentvist gjort plads til suveræne støjflader, som man gerne havde set flere af, ligesom man kunne tænke sig at se bandet tune ind på en anden melodi og en anderledes sanselighed end den, der ellers dominerede hele aftenens sætliste. Eksempelvis var det kun af det bedre, at METZ som ekstranummer sluttede koncerten af med en coverversion af The Damneds ’Neat Neat Neat', som formåede at bide sig anderledes fat i én, end de forrige numre havde gjort. Det er derfor også svært at forestille sig, at de kan levere en ny plade og endnu en turné med mere af det samme, men det gør det til gengæld samtidig dét mere spændende at se, hvad der kommer fra dem næste gang. For nu var det en uhyre energisk og vedkommende onsdag rockaften med masser af bulder og sved.
Se et par sange fra koncerten herunder: