Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Langtidsholdbare syredrømme

Populær
Updated
Langtidsholdbare syredrømme
Langtidsholdbare syredrømme
Langtidsholdbare syredrømme
Langtidsholdbare syredrømme
Langtidsholdbare syredrømme

Foran et udsolgt Pumpehuset viste syrerockheltene fra Spids Nøgenhat lørdag, at deres skiftevis smukke og hårdtslående syredrømme er gjort af det stof, som klassikere er skabt af.

Spillested
Dato
09-11-2013
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Grete Horsbøl & Jeanett Christiansen
Forfatter
Karakter
5

Selvom musikken i sig selv er flippet, var det allermest udsyrede ved lørdagens årlige Spids Nøgenhat-ritual i Pumpehuset næsten omstændighederne. At der igen var udsolgt, burde ikke komme bag på nogen (selvom det selvfølgelig gjorde på mig, der måtte haste rundt i byen og på Facebook i et heldigvis vellykket forsøg på billetopkøb på dagen – der var – heldigvis – så udsolgt, at man ikke engang kunne tiltuske sig en anmelderbillet ved hjælp af slesk tale og billig portvin).
Men at det sker på baggrund af et nyt album, der har medført et væld af tv-optrædener (blandt andet på TV2 Lorry, Gud bedre det!) og en 20.-plads på listen over solgte album i Danmark, som kunne være vekslet til en 1.-plads, hvis vinylsalget talte med i den statistik, det havde man ikke set komme, da bandet for 12 år siden udgav debutalbummet ’En mærkelig kop te’ til et mere eller mindre (mest mere) indifferent publikum.

Siden er det album vokset til at blive en kultklassiker, mens bandet – ikke mindst takket være en formidabel koncert på Roskilde Festival i 2011 (hvor min kollega, beklager jeg at meddele, tog radikalt fejl i karaktergivning og tolkning af publikum), der er én af de koncerter, man nu og langt ud i fremtiden vil tale om som én af dem, man var til. Det skyldes blandt andet, at syrerocken er en del mere mainstream, end den var for blot et par år tilbage. Men det skyldes især, at det fem mand høje (!) orkester skriver usædvanligt slidstærke og ørehængende sange, hvoraf flere – som ’Det psykedeliske tapet’, ’Hva’ har du taget’ og den helt nye og allerede klassiske ’Lolland Falster’ – nærmest har status af nyklassikere i den danske sangskat, og at bandet har gjort en række covernumre til deres egne i fortolkninger, der lyder, som om de selv havde skrevet dem.

Lysergisk lysshow - lysergisk lydmur

Det var et overdådigt lysshow i klassisk, psykedelisk ånd, der mødte en i Pumpehuset, og de lysergiske fantasier i lysshowet svarede helt til det psykedeliske og lydbillede, der mødte én i åbningsnummeret ’Mere lys’, der langsomt åbnede ballet. Allerede i anden sang, ’Lever vi nu?’ kom der dog mere gang i guitarerne, og under ’Hobbittens  flyvetur’ fra debuten blev koncerten for alvor sparket i gang. Bandet spiller ikke altid lige tight, men til gengæld spiller de fedt, og de spiller godt, og det er vigtigere.

Anført af altid karismatiske og velsyngende Lorenzo Woodrose (med et flot skæg midt mellem Karl Marx og Gammelsmølf) var rytmesektionen levende og organisk (og trommeslager Anders Grøn hamrede igennem), mens guitaristerne Morten Aron Larsen og Hobbitten som altid er nogle af de allerfineste leverandører af den psykedeliske guitar.

Fællessang og fjerne galakser

Derefter var både band og især publikum på, og det resulterede i ekstatisk fællessang under ’Hva’ har du taget’ og ’Lolland Falster’ (der åbner med den gyldne linje ”Svinene har slået ring om Staden igen”, hvorfor man da må tage til Lolland Falster for at kunne ryge det grønne guld) og kuldegysende smukke øjeblikke under covers af Tømrerclaus’ ’Når spindelvævene blomstrer’, der sendte én ud i sindets fjerneste galakser, Hans Vindings (Hyldemor, Furekåben) ’Den gennemsigtige mand’, der fik en til vifte med protestsangsnævnen og Røde Mors rygradsrislende Vietnamkrigsmareridt ’Lil’ Johnnys mund’, som Spids Nøgenhat i den grad gjort til deres egne. Det er altid slående, hvor let Spids Nøgenhat gør sangene til deres egne, hvor ubesværet covernumrene glider ind i deres egen vision; det burde være en anakronisme, men fordi Spids Nøgenhat selv er en (og det er ment absolut positivt) anakronisme, bliver det ikke kun en tur i tidsmaskinen, men relevant såvel lige nu og her som i fortiden og fremtiden.

Og det er en anden ting ved Spids Nøgenhat, som jeg sætter pris på; de virker – på trods af det særdeles tydelige udgangspunkt i 60’erne og de tidlige 70’ere – ualmindeligt slidstærke og langtidsholdbare og vedkommende til alle tider. Man tog sig selv i flere gange at tænke, at de sange, man stod og oplevede, mere end noget andet var sange, der i fremtiden vil blive regnet for almengyldige klassikere i dansk musik i det hele taget – og ikke ”kun” et stort undergrundsfænomen.

Det er sjældent, at der gives ekstranumre af to omgange, men også dette var påkrævet; første sæt ekstrasange blev sluttet af med ’Ud på landet’ (som oprindeligt stammer fra Morten Arons stærkt anbefalede soloprojekt Arons plade ’Djævlens horn’), som man nærmest ikke kan forestille sig en Spids Nøgenhat-koncert uden, inden bandet gik ned i den sorteste psykedeliske undergrund med den udknaldede afslutning (et cover af det obskure danske band Cinderella) ’Udkoksning i tre satser’, og det er betegnende nok for bandet, at de vælger denne afslutning, frem for et af de mere fællessangsprægede hits – det er stadig et egensindigt og idiosynkratisk band, selvom publikum har taget dem til sig.

Spids Nøgenhat nåede ikke helt Roskilde-højderne – dertil gik der måske en anelse for lang tid, før koncerten gik i gang, ligesom sangrækkefølgen på sætlisten måske ikke var den optimale, med en lidt sløv start og en ’Når spindelvævene blomstrer’ midt i sættet, hvor den måske havde gjort sig bedre mod slutningen. Men det er få og små skønhedspletter. Skynd Dem at købe billet til koncerten, næste gang der er mulighed. Det er et af Danmarks bedste bands – både live og på plade.

Spids Nøgenhats version af Røde Mors 'Lil' Johnnys mund' fra koncerten: