Alt ved det gamle – heldigvis!
Populær
Gamma Ray er klar med deres 11. album, og det er et herligt gensyn med power metal-pionererne.
2. Hellbent
3. Pale Rider
4. Born To Fly
5. Master Of Confusion
6. Empire Of The Undead
7. Time For Deliverance
8. Demonseed
9. Seven
10. I Will Return
11. Built A World (Bonus Track)
Kai Hansen er stadig ovenpå på Gamma Rays nye udgivelse ’Empire of the Undead’. Kynikere vil surt hævde, at der ikke er fornyelse at spore på dette album, men power metal-connoisseurer vil med høj og overstyret Hansen stemmer replicere ”so fucking what”.
’Empire of the Undead’ udgør nemlig opskriften på, hvordan euro-power-speed-metal skal spilles. Det hele er måske nok smagt før – men det har været i en lidt anden sammensætning.
Albummet lægger ud med det lange og episke nummer ’Avalon’, der indledningsvis kunne lyde som et Iron Maiden, hvilket dog ændre sig, da vokalen sætter ind. Det er en sang, hvor det primært er Henjo Richter, der lægge vokal på. Det ændrer sig imidlertid i sang nummer to ’Hellbent’, der er et klart Kai Hansen nummer. Det i den grad, at det sagtens kunne have været inkluderet på Kais tidligere band Helloweens master piece ’Walls og Jericho’ fra 1985. Denne perle følges senere op af titelsangen, der er et studie i 80’er-speedmetal.
Men ind imellem disse store Kai Hansen frembringelser bliver der plads til, at bandets øvrige medlemmer kan komme til fadet. Såvel nyeste medlem Michael Ehré (trommer) som bassist Dirk Schlächter får smidt et par kompositioner ind på albummet.
Michael Ehrés bidrag ’Pale Rider’ er en sang, der sagtens kunne smyge sig ind på et Accept-album.
Bassist Dirk Schlächter bidrager med to sange, hvoraf den første ’Time for Deliverance’ kunne lyde som noget Queen eller Scorpions kunne have leveret i et følsomt øjeblik. Det er lidt malplaceret og trække en smule ned i den samlede bedømmelse af albummet. Schlächters anden sang på albummet ’Demonseed’ er en smule mere i den traditionelle Gamma Ray-stil, men en herlig bastant rytme.
Albummet sluttes af med først en udmærket om ikke overdådig Hansen komposition i form af ’Seven’ der dog tilsyneladende er sunget af Richter og til slut af en Henjo Richter komposition ’I Will Return’, der slutter albummet af på overordentlig fornem vis.
’Empire of the Undead’ er bestemt et herligt genhør med Gamma Ray. Desværre sniger bandet sig på den igangværende Europa tur som altid uden om Danmark, men lander kun i Sverige og Finland.