Her snydes ikke med momsen
Populær
Det starter forrygende på The Pretty Reckless' nye album, ’Going to Hell’. Desværre holder den høje klasse ikke hele vejen hjem.
02. Going To Hell
03. Heaven Knows
04. House On A Hill
05. Sweet Things
06. Dear Sister
07. Absolution
08. Blame Me
09. Burn
10. Why'd You Bring A Shotgun To The Party
11. Fucked Up World
12. Waiting For A Friend
Amerikanske The Pretty Reckless er klar med bandets andet album. ’Going to Hell’ er således en opfølger til ’Light Me Up’, der udkom i 2010. Besætningen i The Pretty Reckless består af Ben Phillips på leadguitar, Mark Damon på bas, Jamie Perkins på trommer og så ikke mindst Taylor Momsen i den vokale front samt på rytmeguitar.
Taylor Momsen er bandets visuelle udtryk, hvilket tydeligt ses af coverforsiden og de forholdsvis mange videoer, som bandet har udgivet under dets ret korte karriereforløb. Ud over sin sangerposition i The Pretty Reckless har Taylor Momsen en sideløbende karriere som model og skuespiller. Som et lille kuriosum kan det nævnes, at hun som syvårig var med i filmen 'How The Grinch Stole Christmas' sammen med Jim Carrey. Taylor fylder 21 år i 2014, så der er en lang karriere forude.
The Pretty Reckless' stil er ret svær at sætte i bås. Der er lidt metal, lidt alternativ metal, lidt poppunk og lidt pop, lidt grunge og lidt old school rock. Det er nok mest betegnende at kalde stilen for hard rock. De mange genreskift er også medvirkende til, at man får en masse op- og nedture undervejs.
Sangene
Albummet lægger stærkt ud med sangen ’Follow Me Down’. Det er en hard rock/metal-sang med et solidt riff og en vokal henad 90’ernes grunge.
Titelsangen følger efter. Her er der også godt med gang i løjerne. Nummeret veksler mellem guitar, der vækker minder om fortidens Aerosmith, og så et vers, der mere er ovre i den pop-metal-punkede stil, som eksempelvis Joan Jett og Lita Ford forsøgte sig med i begyndelsen af deres karriere. Men så kommer der pludselig et b-stykke, der trækker tempoet ned i almindeligt rock-mode.
Tredje sang på albummet er sådan set også ganske fornuftig. I ’Heaven Knows’ benytter Taylor Momsen sig af "rant"-stilen, som Queen også benyttede i ’We Will Rock You’. Faktisk lyder verset meget ligesom ’We Will Rock You", men i omkvædet bevæger sangen sig dog mere over i en stil, som kendetegnede amerikanske Heart i dette bands storhedstid i slutfirserne.
'House on a Hill’ er en ballade, men bliver efterfulgt af endnu en hard rock-sang i form af ’Sweet Things’, hvor Taylor Momsen får hjælp af en mand på vokal. Det drejer sig formentlig om guitaristen Ben Phillips.
Et album, der vokser
Herefter bliver kvaliteten af sangene lidt svingende. Eller måske føles det bare sådan, fordi sangene ændrer karakter – fra hård rock over almindelig rock til akustisk ballade i Neil Young-stil i albumcloseren ’Waiting For A Friend’. I begyndelse var denne anmelder helt oppe over de første sange, hvorefter denne eufori blev erstattet af skuffelse. Men nu er det alligevel, som om gentagne gennemlytninger er ved at få stemningsbarometeret til at stige igen.