Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Ikke noget negativt ved Negative Approach

Populær
Updated
Ikke noget negativt ved Negative Approach
Ikke noget negativt ved Negative Approach
Ikke noget negativt ved Negative Approach
Ikke noget negativt ved Negative Approach
Ikke noget negativt ved Negative Approach
Ikke noget negativt ved Negative Approach
Ikke noget negativt ved Negative Approach
Ikke noget negativt ved Negative Approach

Negative Approach skulle følge op på forrige års fantomkoncert på Stengade og gjorde egentlig, hvad de kunne, men gryden kom aldrig til at bulderkoge som sidst.

Titel
+ Commie Cowboys
Spillested
Dato
17-09-2014
Genre
Koncertarrangør
Fotograf
Jacob Dinesen
Karakter
4

Som opvarmning havde man indkaldt de lokale Commie Cowboys, og de gjorde en glimrende figur. Jeg havde aldrig oplevet bandet før, men især et nummer, som jeg tror hedder ‘FrankenStalinReagan’, gik rent ind hos mig. Måden musikken ville fremad i verden på, var yderst tiltalende. Oveni havde de masser af god rock og rul-attitude, som stemte godt overens med det musikalske udtryk.

Jeg har imidlertid to konstruktive forslag, som bandet kan tage til efterretning:
1. Kære guitarist. Køb en Boss NS-2 pedal. Støjen fra din forstærker var unødigt irriterende, og så meget signal tager pedalen ikke, at det vil ødelægge din cool lyd.
2. Kære trommeslager. Overvej at flytte din hihat over ved siden af dit ride-bækken. Der var nemlig markant forskel på kvaliteten af dine lilletrommeslag, når du spillede med krydsede eller åbne arme, og sidstnævnte var meget at foretrække.

Derudover bør Commie Cowboys holde stilen, for det var sgu fedt.

Negative Approach
Opbakningen i Beta var ganske fin, men stemningen var slet ikke så fortættet som på Stengade, hvor “se giraffen”-effekten selvfølgelig spillede et puds. Festen blev heller ikke så stor, selvom der også var mange positive paralleller. Publikum gik ufortrødent til værks i pitten under Negative Approachs (kun) ca. 40 minutter lange sæt, hvor de spillede i omegnen af 100 numre. Så ikke så meget pis.

Læs også: http://devilution.dk/anmeldelser/koncertanmeldelser/hardkogt-mandag

Meget få bands kan bryste sig af den energi og aggressivitet, som Negative Approach lagde for dagen. Vokalist John Brannon kunne siges at være en slags hardcore punkens Barney (Napalm Death), der ikke syntes at tage noget som helst hensyn til hverken lunger eller stemmebånd. Han blæste sin hidsige vokal ud over den svedende pit, som kvitterede med masser af moshing og et enkelt crowdsurf. Nok en gang fik vi ikke lov at kigge Harold Richardson (guitar) i øjnene, da han som sædvanlig stod vendt med front mod sin Marshall-forstærker under hele koncerten. Ron Sakowski fik rystet skægget i takt med, at han gav sin bas prygl og korråbte med sin bedste ølkorstemme.

Der er ikke så meget mere at tilføje, andet end at det var et glædeligt gensyn med Negative Approach både for mig og målt på stemningen også resten af publikum, selvom det altså ikke nåede på niveau med seneste koncert i Danmark.