Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

10 hurtige: Jakob Thorkild

Populær
Updated
10 hurtige: Jakob Thorkild

Musiker, forfatter og pladeselskabsejer Jakob Thorkild er begejstret for både drone, black metal og jazz, men finder også stor glæde ved den danske metalscene – og Black Sabbath, selvfølgelig.

Jakob Thorkild kan skrive mange ting på cv'et: Foruden at være guitarist i blandt andet sin egen punkjazz-trio og i droneforetagendet Nox Tenebrae, er han også forfatter, underviser, foredragsforholder og ejer af det uafhængige selskab Kontentum, der udgiver både plader og bøger.

Og så er han også metalfan. Ugens 10 hurtige går derfor til den yderst aktive og langskæggede musiker og forfatter, der om få uger igen er aktuel med en digtsamling og endnu et album.

Hvad er dit første minde med heavy metal?

Et meget tidligt minde er fra tv. Jeg ved ikke, hvem der spillede koncert, men jeg så det i tv og syntes, at det var helt vildt. Jeg kaldte det derfra og i mange år frem bare ’vild musik’.

Hvem er dit favoritband gennem tiderne?
Jeg har meget vanskeligt ved at besvare det spørgsmål. Svaret afhænger af meget, og der er mange bands, der kandiderer til denne titel hos mig. Af bands, som jeg igennem årene er blevet ved med at lytte til og lytter til den dag i dag, er Metallica, Iron Maiden, Guns N’ Roses, Black Sabbath, Nirvana og Slayer.

Hvis jeg skal nævne det band, som for mig indeholder mest holdning, mening i tekster, konsekvens i riffs og lyd, må det være Black Sabbath.

Men altså ... Jeg har mange yndlingsbands. Jeg har lige haft en periode med black metal – både nyt dansk som Solbrud og Myrkur, men også skandinavisk såsom Darkthrone.

Hvilken musiker vil du helst drikke en øl med på en bar?
I øjeblikket må det være forsangeren fra Hatesphere. Jeg så i tv efter Copenhell, at han skulle lære en interviewer at growle. Det var han ganske god og pædagogisk til, og jeg forestiller mig, at vi kunne drikke nogle øller og growle en hel aften (efter han lige have givet mig nogle fif til, hvordan man gør).

Hvad er dine fem yndlingsplader?
Også her vil jeg sige, at jeg har mange yndlingsplader. Det afhænger af meget – humør, årstid etc. Jeg har eksempelvis en større samling af ældre jazzmusik. Jeg underviser i jazzmusik bl.a. på Københavns Universitet, har skrevet en bog om moderne improviseret musik og spiller p.t. sammen med klassiske musikere. Min egen musikproduktion er påvirket dels af punk og metal, men i lige så høj grad af jazz, klassisk, ambient og improviseret musik.

Det betyder at min vinylsamling er meget bred med mange forskellige genrer og stilarter. Men nu er Devilution jo et metalmagasin, så jeg nævner her de album, der peger i den retning. I øjeblikket er det:

Black Sabbath: 'Sabbath Bloody Sabbath'
Black Sabbath: 'Black Sabbath'
Sunn (((O))): 'Kannon'
The Bug Vs Earth: 'Concrete Desert'
Solbrud: 'Vemod'

Men dette skifter temmelig meget – det kan være, at jeg har et nyt yndlingsalbum om en time ...

Hvad er din bedste koncertoplevelse nogensinde?
Det ved jeg sgu ikke. Meget tit oplever jeg, at jeg er så opstemt efter en koncert, at jeg vil sværge, at det er det bedste, jeg nogensinde har oplevet.

Det er klart, at der er koncerter, som har efterladt et større indtryk end andre. En koncert, der gjorde et enormt indtryk, var Sunn (((O))) på Loppen i 2005. Jeg var fuldstændig knækket af udmattelse, da de endelig gik af scenen. Jeg blev ikke mig selv før efter 5-6 dage. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende.

AC/DC i Forum i 1996 står også for mig som en af de helt store oplevelser. Faktisk blev jeg ramt af Angus Youngs’ sved, da han pludselig dukkede op på en platform midt blandt publikum, og han headbangede sådan, at hans sved stod ud over publikum, heriblandt mig. Jeg blev helt vildt stolt af sådan at have været så tæt på ham.

Hvilke platforme bruger du til at opdage nyt musik?
Alle! Jeg læser magasiner, lytter til radio, er på internettet 24-7, går til koncerter. Det hele.

Hvilket band er din guilty pleasure?
Altså, jeg skammer mig ikke over noget af det musik, jeg lytter til. Men engang imellem lytter jeg til musik, der egentlig falder lidt uden for, hvad mine præferencer normalt er. Eksempelvis Extreme – slut-1980’er/start-1990’er-bandet med den ret fede guitarist Nuno Bettencourt. Faktisk synes jeg, at deres musik ofte tangerer noget virkelig overfladisk, men ikke desto mindre lytter jeg til et nummer i ny og næ og glæder mig over en rockguitarist, der er så velstuderet og fix på fingrene.

Hvilke fordomme er du blevet mødt med som heavyfan?
Ingen. Jeg er generelt fan af musik. Det betyder, at jeg lytter til næsten alle typer musik. Og det er absolut ikke i forhold til heavymusik, at jeg møder flest fordomme.

Hvilke gode oplevelser har du haft ude i heavymiljøet?
Jeg har haft masser af gode oplevelser med heavymiljøet. Men det, der skinner mest igennem for mig, er både publikums og musikernes loyalitet over for musikken og hinanden. Ofte har jeg set helt ukendte bands samle et større publikum, alene fordi der stod på plakaten, at det var metalmusik. En sådan interesse og genreloyalitet ser man ikke i så mange andre genrer – at publikum støtter en genre uanset bandets status. Og det synes jeg er en uvurderlig kvalitet ved miljøet.

Hvorfor er du heavyfan?
Jeg er for det første heavyfan, fordi jeg mærker noget med musikken. Pladerne har ofte en meget klar identitet, og det tiltrækker mig. Dertil kommer, at jeg, på trods af at metalmiljøer kan være ret konservative og protektionistiske, mener, at der er mange progressive kunstnere i netop den genre i øjeblikket. Alene det, at der inden for heavymusikken findes så mange forskellige vokale udtryk, er et bevis på, at der findes mange musikere i genren, der har deres egne holdninger og deres egne visioner – og frem for alt udvikler deres egne udtryk.

Heavymusikken – eller i hvert fald den bredere appellerende heavy og metal – er for længst blevet mainstream. Men det afskrækker mig ikke, for det gør ikke musikken mindre ærlig, relevant eller spændende. Man kan bare se på det danske heavymiljø. Der er mange superfede navne, der frem for alt lyder unikke (se eksempelvis Bæst, Slægt, Solbrud, Myrkur, Rising, Dawn of Demise etc etc.). At heavymusikken er bredere accepteret og udbredt end tidligere, er absolut ikke noget, der påvirker kvaliteten negativt. Og så er heavykoncerter jo bare meget ofte ekstremt underholdende, vilde og sjove.