Sabaton gjorde egentlig alt rigtigt, men nogen stor oplevelse var de ikke lørdag på Copenhells største scene.

Alestorm kom, så, plyndrede, kølhalede skeptikerne - og sejrede, da de stolte skotter kastede anker ved Hades-scenen. 

Guitaristen Gus G. fra Ozzy Osbournes band bød på en lektion i blæret lir på spaden, og den unge græske rockstjerne gjorde det med fin balance uden at overdrive for voldsomt. 

Devilutions stolte Dragejæger beretter denne gang fra den italienske halvø, hvor Kaledon udfordrer et lokalt monster.

Vicious Rumors har eksisteret i rigtig mange år uden nogen sinde at have fået et afgørende gennembrud. Men man må beundre den stædighed, hvormed stifteren og eneste originale medlem Geoff Thorpe fortsat pisker bandet fremad. Det (næsten) helt nye album ’Electric Punishment’ er bestemt ikke dårligt.

Circle II Circle med den tidligere Savatage-forsanger Zak Stevens i front har netop indledt en større europaturné, hvor man har valgt at fokusere på et af de absolutte højdepunkter i Zak Stevens' karriere – Savatage-albummet ’Edge of Thorns’. Bandets vej er ikke lagt omkring Danmark, så Devilution tog vejen forbi Tyskland for at dække turnéstarten.

Rhapsody of Fires seneste livealbum skulle efter sigende være et ‘rigtigt’ livealbum. Hvis dette er sandt, giver det ny vægt til påstandene om, at månen nok alligevel består af grøn ost, og at Neil Amstrong aldrig betrådte den.

Forcenturys koncert i Fredericia blev desværre ikke en overbevisende forestilling.

Imellem en masse dødsmetal kom svenske Dream Evil ind fra højre, brød monotonien i programmet og gav en herlig folkefest med masser af power!

Tobias Sammet rammer nye, melodiske og - ja, sgu! - poppede højder med sit metalopera-projekt Avantasia, der har udgivet sit sjette album. Igen med en flok af hard rockens store sangstjerner - og en markant præstation af danske Ronnie Atkins fra Pretty Maids.

Christopher Bowes har for en tid kastet anker for Alestorms piratskib og er gået i land på Skotlands kyst, hvor han med sit nye ’heroic fantasy power metal’-band Gloryhammer udkæmper en heroisk kamp sammen med sagnprinsen Angus McFife for at befri byen Dundee.

Østrigske Visions of Atlantis med den græskfødte Maxi Nil i forgrunden spiller en omgang symfonisk power metal, der er sympatisk, men desværre ikke efterlader lytteren med særligt mange uudslukkelige ørehængere.

Navnet Heimdall giver ikke den store mening, men det italienske band har alligevel skabt en fornuftig omgang power metal.

Power metallens ophavsmænd lader til at være løbet tør for gode sange og ideer, og 'Straight Out of Hell' er bortset fra enkelte lyspunkter en dårlig kopi af en stolt fortid.

Med dette lille tiendegangsjubilæum vil vi samtidig benytte lejligheden til at sætte en stopper for denne serie, idet vi naturligvis lover fortsat at dække alle væsentlige udgivelser fra vore sydlige naboer. Vi lukker og slukker med en stil, hvor vi i denne serie har været så ofte før. Alpha Tiger spiller tysk power metal, om end bandet dog blander en hel del traditionelt heavy metal i NWOBHM-stilen i deres musikunivers.

Secret Sphere har håndværket i orden, men ikke den store personlighed, og så ender det med at være gode, men ligegyldige takter.

Danske Forcentury er ude med deres andet album, hvor der igen leveres power metal af den europæiske slags iblandet lidt progressive tendenser for den gode smags skyld. Der er dog visse smagsindtryk, som ikke falder helt heldigt ud.

Incursed er noget så sært som et vikingeband fra Spanien, og de burde nok have holdt sig fra vores forfædre. 

Whyzdom har styr på musikken og vokalen, men sammenhængskraften er ikke til stede.

Orden Ogan er 4. aflevering i Devilutions serie af anmeldelser af aktuelle tyske metaludgivelser. På trods af det lidt underlige navn, er Orden Ogans musik en relativt let tilgængelig form for metal.

Danmarksaktuelle Kamelot leverer endnu en gang et helstøbt og symfonisk værk. Men det når nu ikke på højde med tidligere store bedrifter.

Mob Rules er endnu et tysk band, der spiller power metal - surprise, surprise! Og så alligevel, for bandet har så sandelig inspirationer, som rækker ud over Tysklands grænser.

En opsamling med Angra rejser det evige spørgsmål om, hvad man skal med den slags. Den giver dog intet svar. 

Sædvanligvis lader det sig let genkende, når der er tale om et tysk metal-band. Det er lige som om, der er en særlig tysk lyd, uanset hvilken undergenre der er tale om. De kommende uger vil vi hver gang tage en særligt tysk udgivelse under behandling.

Første band er  power metal-bandet Paragon.

Man fristes til at bruge ubehagelige ord som "hyggeligt" om dette akustiske udspil fra Stratovarius-forsanger Timo Kotipelto

Det er faktisk røvpinligt det her – i lange tider har dette album ligget til anmeldelse på Devilutions albumhylde og samlet metalstøv, uden at der er sket noget. Det er slemt nok, men det rigtigt pinlige består i, at selv gymnasieautisternes hofblad Gaffa har anmeldt dette metalværk før Devilution. Vi skammer os, gør vi!

På trods af rødder i byen kom Liv Kristine og Leaves' Eyes ikke ubetinget godt fra koncerten i Kolding. Derimod leverede Firewind en fornem koncert.

Jernet skal som bekendt smedes, mens det er varmt. Kun halvandet år efter, at Vanir pladedebuterede, sender vikingebanden dette andet album på gaden.

Polkaekvilibristerne fra De Tusind Søers Land holder samme retning, men de har tabt lidt af pusten.

Den ene grenspaltning fra det italienske band Rhapsody of Fire debuterer med en heftig og voldsom omgang storladen symfonisk powermetal.

De tyske powermetal-helte Gamma Ray var underholdende, men nåede ikke de forventede højder.

Uheldige omstændigheder gjorde det umuligt for danske Manticora at skabe en fest, trods et ihærdigt forsøg.

Sabaton er klar med ny skive, og alt er på godt og ondt som det plejer at være i svenskens lejr.

Skribent Molin er sendt på en mission: at finde de sande dragejægere i power metallen. Denne gang svinger han sin knivskarpe pen over legenderne Running Wild.

Det var finsk, fjollet og festligt, da Korpiklaani stod for årets folkemusikalske indslag.

Dragejægerens krønike fortsætter i Tyskland, hvor klingesvinger og enspænder Axel Rudi Pell kommer under hård behandling.

Torben Enevoldsen, ex-Section A og nuværende leadguitarist i Fate, er Danmarks svar på Yngwie Malmsteen. Det viser han - igen - på Fatal Forces andet udspil. Sammenligningen falder dog ud til Enevoldsens fordel.

En kvinde fylder for meget til, at det rigtigt virker for Lullacry på deres femte udgivelse.

Dragonforce er tilbage med en ny sanger, og det er der bestemt ikke kommet et godt resultat ud af.

Nightwish leverede i dén grad varen, og var man i tvivl kunne et blik på Falconer Salens mange tilskuere forsikre om, at aftenens koncert var helt i særklasse.

Devilutionskribent Molin leder videre efter power metallens sande nedkæmpere af drager, og er derfor taget til Tyskland for at overvære Xandria og Freedom Call dyste på turneringsvis.

Skribent Anders Molin er sendt på en mission: At finde de sande dragejægere i power metallen - først gælder det tjekkiske Eagleheart.

Efter 6 fuldlængde skiver og 12 års eksistens har finske Sonata Arctica fundet tiden inde til at fejre sig selv og en fornem karriere med en ganske overbevisende dobbelt DVD/CD liveudgivelse.

Iced Earths gav en velfungerende koncert på Amager Bio, hvor Volbeats Michael Poulsen også kom på scenen.

Tysklands Iron Savior er et gabende kedeligt foretagende med stort fravær af energi.

Dragonland er teknisk dygtige, har en stor historie og lyst til at fortælle den, men musikken kan ikke bære de ambitioner i den kaliber.

Amager Bio var svenske Hammerfalls første stop på deres Europa-turné. Det kunne man godt høre.

Ny sanger er ingen hæmsko for Iced Earth, der til gengæld slås med manglende musikalske højdepunkter.

Van Canto insisterer stadig på, at man godt kan nynne sig gennem en metalplade, og anmelder Molin insisterer stadig på det modsatte.

Brainstorm viser, at når de holder sig fra de mest oplagte power metal-finter, er de mestre indenfor genren.