Sal Abruscato ser ikke bare glasset som halvt tomt, men som decideret smadret. ’Lay My Soul To Waste’ er en studie auditiv fascination af livets mørke sider.

Bedre sent end aldrig bringer vi her anmeldelsen fra Strifes koncert d. 2. maj på Beta. En aften, der foruden Strife bød på kombineret debutkoncert og releaseparty med danske Ruined.

Musikalsk er ’Hell A Horse’ som at åbne skuffen med 90’er-grunge spillet fra hjertet, med plads til kaos, kant og skævhed, hvilket der også er lagt vægt på i indspilningsprocessen.

Immolation holder fanen højt med 'Kingdom Of Conspiracy', der dog ikke helt når forgængerens høje niveau.

Saturnus leverede en fin koncert på Heavy Days in Doomtowns sidste dag. Alligevel kunne detaljerne godt tåle en finpudsning.

Debutpladen fra Satanic Assault Division er klassisk black metal med tydelig inspiration fra Norge. Det fynske band leverer sort musik med potentiale.

'Okkult' bringer Atrocity tilbage til dødsmetallen, og albummet er første udgivelse i en varslet trilogi, som bandet lover er bombastisk, brutal og mørk.

Det nye album med Delain er lidt af en narresut, da det alene indeholder to helt nye sange. Resten er dog ikke helt uinteressant.

Det klassiske NWOBHM/doom-band Pagan Altar virkede i begyndelsen grå, trætte og afdankede. Men publikums begejstring gav dem vinger. Af en slags.

20 år efter, at uerstattelige Ritchie Blackmore skred i vrede fra Deep Purple, er bandet endelig landet med sit eget prog-rockede udtryk. Det femte album efter 20 års ørkenvandring er rigtig godt.

Gendannede Dream Death leverede en sjælden europæisk optræden, der modsat torsdagens koncert med Penance havde det punch, der skulle til for at holde nakkemusklerne og luftguitaren kørende.

Til trods for at det tog Cult of Luna lidt tid at finde frem til deres aggressive ambitionsniveau, så formåede de alligevel at levere en mørk og vedkommende koncert, der tilmed havde  Roadburn-publikummet i sin hule hånd.      

Japanske Sigh gav en af de mest teatralske optrædener på Roadburn med kranier, englevinger, ild og blod – i det musikalske krydsfelt mellem Judas Priest, Venom og Cradle of Filths symfoniske teatermetal.

Korpiklaani er måske bedst til polka, men Metsatöll er bedst til metal, hvilket gav en overraskende, men glædelig koncertoplevelse i Voxhall.

Gendannede Die Kreuzen gjorde, hvad de kunne til deres to koncerter på Roadburn, men det var en ret flad fornemmelse at stå med blot cirka 100 publikummer i den tomme hovedsal og tage imod amerikanerne. Til den anden koncert i noget mindre Green Room gik det bedre, omend publikum stadig svigtede.

Whitesnakes 'Made In Japan' afrunder fint epoken med Doug Aldrich som leadguitarist, men tydeliggør også at der skal til at ske noget nyt, hvor David Coverdale slipper for at skrige sin fænomenale vokal endnu mere i stykker.

Roadburn-aktuelle The Cosmic Dead er et irsk navn, man skal lægge mærke til. De går nemlig i den psykedeliske rocks fodspor tungere og mere pulserende end de fleste.  

Bleeding Through gav den en sidste skalle og beviste, at de er en sammenspillet gruppe med kærligheden til hardcorescenen intakt.

Middelmådige Melechesh spiller stabil black metal, men bevægede sig i Århus rundt på grænsekanten til det komiske. 

Danske Bone viste nosser og fyrede en svedig omgang fredags-metal af i Århus, og gjorde sig bemærket som en band, der er værd at holde øje med. 

Imellem en masse dødsmetal kom svenske Dream Evil ind fra højre, brød monotonien i programmet og gav en herlig folkefest med masser af power!

L.A. Collection har fundet opskriften på god hard rock. Nu mangler de bare at give den et personligt touch.

Australske Thy Art Is Murder spiller effektiv og præcis teknisk deathcore. I længden bliver det en trættende affære, der er hørt utallige gange før.

Trods genindsættelsen af Jesse Leach og en aggressivitet, man ikke hørt fra Killswitch Engage siden ’Alive or Just Breathing’, genopliver ’Disarm the Descent’ kun momentvis det tidlige mesterværks magi.

Misery Index' live-udgivelse har visse mangler, men alligevel er energien så kompakt og in-your-face, at der alligevel er masser af fornøjelige afspilninger gemt i skiven.

Hypocrisy og danske Essence fortsatte turnéen i Hamburg, selvom bassisten i turmakkerne Hate døde en dag forinden. Trykket stemning i turbussen, men de skal videre.

Volbeat tager med deres femte plade skridtet fuldt ud og jagter drømmen om at slå igennem på det amerikanske marked.

Skribent Molin og tyske The New Black er uenige om den rette betegnelse for musikken, men kan dog enes omkring gode takter. 

I sidste uge leverede amerikanske Halestorm en indledningsvis god koncert i Pumpehuset, der dog løb ud i sandet med American Idol-fraseringer og overflødig trommeekvilibrisme.

Svenske October Tide genopstod fra graven i 2010, og er nu klar med deres ”anden” udgivelse, der er en mere kedelig end vemodig oplevelse.

Østrigske Visions of Atlantis med den græskfødte Maxi Nil i forgrunden spiller en omgang symfonisk power metal, der er sympatisk, men desværre ikke efterlader lytteren med særligt mange uudslukkelige ørehængere.

Efter en fantastisk debut er Kvelertak klar med opfølgeren ’Meir’, hvor der er skuffende langt mellem de slagkraftige sange.

Danske Empire Drowns har præsenteret endnu en smagsprøve på deres kunnen for verden. Trods gode intentioner forbliver den desværre på det jævne.

Hypocrisy udsender deres 12. studieplade og bibeholder deres melodiske lyd, der fænger her og der, men der er desværre også en anelse stilstand at spore i musikken.

Med sublim lyd samt en håndfuld fikse hyremusikere bag sig satsede Steven Wilson mere på det effektfulde frem for det personlige foran et siddende publikum i Store Vega. 

Varierede, godkendt og hygsom fredag på Trondheim Metal Fest - men uden de helt store højdepunkter.

Den årligt tilbagevendende omrejsende Paganfest lægger nok ikke vejen forbi Danmark foreløbig; dertil er genren nok for lille i Danmark. Det skal dog ikke afholde Devilution fra at dække begivenhederne, som de udfoldelde sig i Hamborg for nylig.

AOR, poprock, stadionrock, comtemporary rock, udsalgsheavy, husmorrock … . Det kan være svært at finde ud af, i hvilken kasse man skal placere Bon Jovi i 2013, men det er i hvert fald solidt placeret i midterbanen af amerikansk rock.

Guitaren brillerer for Officium Triste, men den kan ikke skjule, at der mangler ideer til helheden.

Et enkelt forkert valgt instrument er desværre nok til, at Devilutions anmelder bliver stærkt uvenner med irske Celtachor.

Koldbrann har fat i så mange rigtige ting, men alligevel fungerer det ikke som helhed.

Der er langt mellem albummene fra Shai Hulud, og heller ikke denne gang er tiden brugt på at redefinere stilen- Men bandet er dygtige til den melodiske hardcore med progressive undertoner, så hvorfor ændre på menuen?

Saxon formår desværre ikke at fejre et ellers imponerende jubilæum med deres 20. album.

Kollapse melder sig under fanerne på upcomingscenen med en sludgy, hårdtskåret debut af samme navn.

Det går til tider stærkt i grindcore-genren, men Rotten Sound har alligevel holdt hele 20 år på scenen og det fejres med en ep, som er ... kort.

Glimrende doom-aften og opvarmning til Heavy Days on Doomtown lørdag på Loppen, hvor bandene dog gerne måtte have byttet plads.

Red Rose har taget turen fra Israel til Horsens for at indspille albummet 'On The Cusp of Change' hos Tommy Hansen i Jailhouse-studiet. Det er der kommet et udmærket album ud af. Men til næste gang må bandet godt file rosens torne lidt spidsere.

Terror har udgivet et hardcorealbum, som er tungere end forgængeren, men ellers er meget af det samme - bare mindre originalt.

Dinosaur Jr.’s første koncert i Danmark i små fem år var både introvert og vedkommende og først og fremmest pokkers rig på det ene gode nummer efter det andet.  

Originalen er hypet af få, men nu er albummet atter tilgængelig for alle, efter Century Media har smidt det temmelig ukendte band The Moanings første og eneste album på gaden.