Canadiske Cancer Bats spillede et kort, men energisk sæt, der i den grad sprudlede af spilleglæde og -evne.

Det var en våd fornøjelse, da amerikanske Every Time I Die ramte Hades-scenen på Copenhell tidligt lørdag aften. Dette stoppede dog ikke metalcore-slænget fra Buffalo i at levere et af deres berygtede liveshows. Tværtimod.

Den danske thrashscene har med Essence i spidsen fået et solidt spark frem i spotlyset, og drengene fra Nordjylland udnyttede momentet på Copenhell.

Der var mødt mange frem for at gense Jason Newsted på scenen, og de blev bestemt ikke skuffede. Bassisten gjorde det klart, at han sagtens kan stå på egne ben.

Endelig! Langt om længe kom Illdisposed til Copenhell. Det er det eneste rigtige, og selvfølgelig skal Danmark repræsenteres ved overlegen brutalitet

Alice In Chains spillede tungt, cool og sjælfuldt og fik derved demonstreret musikkens livsperspektiverende kræfter.

HateSphere vandt over regntruslerne og festede med et energisk publikum.

Der var masser af "signatur-moves" fra medlemmerne af Scarred by Beauty i et glimrende show på Pandæmonium; hvor det nogle gange har virket koreograferet, var det blot herligt energisk her.

Rigtig mange så et veloplagt By the Patient åbne fredagen på Copenhell, men flere kunne have været med, havde det ikke været for kø til at få armbånd på samt tjek for drikkevarer m.m. ved indgangen.

Melodisk black metal fra Ungarn i form af bandet med navn som – men ikke direkte efter – den danske ø Bornholm viste sig at være glimrende, lørdag efter regnvejret.

Grave har altid været et hårdtarbejdende band, og under den store regnskylle sled bandet sig frem til en sand dødsmetallisk arbejdssejr.

Metalcore med mange andre inspirationer gjorde, at selv de mest kræsne fandt ørelækkerier i Purified in Bloods sæt på Copenhell.

Sabaton gjorde egentlig alt rigtigt, men nogen stor oplevelse var de ikke lørdag på Copenhells største scene.

Parkway Drive satte publikum på plads med en lige højre, mens storsmilende Winston McCall i front spyttede første række i ansigtet med sin aggressive vokal.

Between The Buried And Me forblev stillestående under hele seancen, pånær bassist Dan Briggs, der som den eneste havde overskud til at komme ud over scenekanten.

Med et perfekt show, et perfekt band og ikke mindst en perfekt stemme stod King Diamond for en fantastisk koncert som afslutning på Copenhell 2013. 

Malrun kastede sig hovedkulds og overbevisende ud i en regulær magtdemonstration, der absolut ikke passede til scenestørrelse og spilletidspunkt.

Thrash metal og happy hour i baren lørdag klokken nærmest morgen virker som et fornuftigt grundlag for en tradition, og med Impalers fik folk rystet garnet og dumpet tømmermændene.

Med slagkraft fra Thors hammer og sikkert sejl holdt Amon Amarth kursen i vikingeskibet på en rute, der bød på øjeblikke af mytologisk magi.

Deus Otiosus vandt sig tjansen på Copenhell og viste med god grund, hvorfor de var konkurrencens rette sejrherrer.

Torsdagens tredje band havde lagt makeuppen og sat håret højt i et show, som imponerede langt de fleste.

Alderen trykkede absolut ikke hos Accept, da de åbnede Copenhells hovedscene lørdag eftermiddag. Veteranerne viste ganske enkelt, hvorfor de regnes for at være et af de helt klassiske metalband.

Endnu en dag på kontoret fik Testament til at spille forkert, så de efterfølgende for alvor fik krudt i røven og præsterede noget af deres bedste.

Kiss kørte den hjem på rutinen i Forum, der var forvandlet til et farverigt og eksplosivt rockcirkus. Med Paul Stanley som den største klovn. 

Åbningsbandet til Förhelvede har nået meget på en toårig eksistens; at stå på Pandæmonium-scenen på Copenhell var tydeligvis noget, Fall of Pantheon nød og var stolte af.

På en festival, der hovedsageligt fremhæver det melodiøse og festlige, var franske Celeste og deres blanding af sludge, black og postmetal et tiltrængt musikalsk indadvendt intermezzo på Copenhell.   

Danzig druknede i dårlig lyd og et uinspireret band. Derfor blev koncerten med et af årets hovednavne en temmelig skuffende affære. Heldigvis dukkede der autentisk punkrock op til at råde en smule bod på det.  

Saturnus viste klassen på professionel vis lørdag eftermiddag på Copenhell - ingen dikkedarer, men bundsolid kvalitetsdoom, der dog ikke løftede sig det sidste stykke.

Gaahl, King ov Hell og God Seed levede op til bandnavnet og såede den ekstreme metalsæd, som fremtidige Copenhell-plakater bør byde på meget mere af, men frustrerende lydproblemer lagde en dæmper på det ellers suveræne. 

Down var i absolut topform, da de lørdag aften leverede den måske bedste koncert på årets Copenhell.  

Alestorm kom, så, plyndrede, kølhalede skeptikerne - og sejrede, da de stolte skotter kastede anker ved Hades-scenen. 

Tegneseriesatanisterne i Ghost skuffede fredag på Copenhell. Men det var ikke kun bandets egen skyld; mod sollys og tvivlsom lyd kæmper selv onde paver nemlig forgæves.

Uden at være decideret skuffende stod In Flames for en lidt kedelig dag på det melodiske dødskontor. 

Mægtige Megadeth lagde lørdag aften vejen forbi Vega og gav en gennemført og godkendt koncert, der dog var alt for kort for et band af så stort format. 

Amager Bio gyngede imponerende taktfast fredag aften, da deathcore-briterne fra Bring Me The Horizon slog vejen forbi.

Overkill gav 90 minutters thrash i særklasse, der blev spillet med en voldsom udladning af energi, og som gik lige i metal-hjertet. 

Killswitch Engage svingede lørdag forbi Amager Bio og viste med knivskarpt samspil og autentisk energi, hvordan metalcore kan være andet og mere end blot metervaremetal.

Bleeding Through gav den en sidste skalle og beviste, at de er en sammenspillet gruppe med kærligheden til hardcorescenen intakt.

Med sublim lyd samt en håndfuld fikse hyremusikere bag sig satsede Steven Wilson mere på det effektfulde frem for det personlige foran et siddende publikum i Store Vega. 

På en råkold marts-aften fik svenske Graveyard fyret godt op under kedlerne og leverede en 70'er-rockkoncert i særklasse.

High on Fire var efter fem års fravær tilbage i Hovedstaden og sendte publikum til tælling i gulvbrædderne med en næsten perfekt koncert, hvor Matt Pike nok engang beviste, han er metalverdenens sejeste outlaw.

Vanen tro mødte en mindre, men dedikeret skare op, da der skulle deles lussinger ud i Pumpehuset mandag aften

Ene mand, og alligevel med kyndig back-up, beviste forsanger Hawkins, at The Darkness er et liveband i verdensklasse.

Søndag aften leverede amerikanske Clutch et brag af en hårdtslående bluesrockkoncert i Amager Bio.

The Sword gik til stålet søndag aften i Lille Vega, og riffede sig igennem en 80 minutters intens opvisning i, hvordan metal skal eksekveres.

Med blot en uge til jul fik et næsten udsolgt Vega året julegave i form af et både velspillende og tilsyneladende veloplagt Stone Sour.

Devilution holdt julefrokost i onsdags. Ingen ringere end Kreator, Morbid Angel og Nile stod for musikken.

Sent tirsdag aften gæstede Converge Loppen, og det var uden tvivl værd at holde sig vågen til.

Morbid Angel overskyggede såvel opvarmning som hovednavn, da de stjal billedet på Voxhall foran Nile og Kreator, der dog også gjorde det hæderligt.

Den forgangne torsdag åbnede Valby Hallen for årets nok største metalshow på dansk grund, der talte ingen ringere end to af metalverdenens største showmænd, nemlig "The Twins of Evil": Rob Zombie og Marilyn Manson. Og publikum fik, præcis som forventet, show for alle pengene.