Danko Jones er måske ikke det mest originale, men for satan hvor er det et godt liveband.

I store dele af tiden var Annihilator uforfalsket thrash og ægte spilleglæde, men momentvis ødelagde bandet selv en del af stemningen.

'Lone Wolves' er fuldlængde-opfølgeren til My City Burnings succesfulde demo-EP, der sikrede dem shows som opvarmning for bands som Pro-Pain, Hatebreed og Machine Head.

Danske Powderhog genbruger den gængse rockskabelon, og det gør de så absolut klogt i.

Fans af Rhapsody of Fire har ikke ventet længe på nyt fra deres helte, og de har endda ventet på noget godt.

Det var noget af en bonus at få Enslaved og Sahg med som Dimmu Borgirs support, så det var ikke en af de dage, hvor man skulle hænge længe over sine warm-up øl på den lokale.

Pain of Salvation ved, at de er svære at sætte i bås og for at markere dette, havde bandet valgt at spille uden support i lørdagens show på The Rock.

Therion undgår at fare vild et kæmpe genreroderi og kommer både ud af metallen og hjem igen ganske smertefrit.

Limp Bizkit overraskede i Vega i aftes og leverede varen over al forventning med en energisk koncert.

Alestorm og Sabaton er pirater og krig og begge bands havde fat i den lange krumsabel i Amager Bio lørdag aften.

Raunchy udfordrer både ører og folks holdning til hvad, der kan kaldes metal, men resultatet er ganske fortrinligt, skriver vor anmelder om den nye skive.

Årets Headbangers Ball-turné rullede lørdag aften forbi Vega med The Burning, Raunchy og veteranerne i Invocator på plakaten. Vi havde en gæsteanmelder på pletten.

Guitaren er spændt op til tunge og skrigende riffs og Zakk Wylde har taget de ondeste strenge på, på sit ottende album (ifølge wikipedia i hvert fald) med Black Label Society.

Shadowgardens debut låner lidt fra den gotiske rock, når det har fungeret allerbedst fra landsmanden Mathias Lodmalm og hans Cemetary og Sundown.

Sjældent har covernumre fået så megen egen identitet og omarrangering - det er af og til svært at gætte, hvem Hellsongs er i gang med at hylde.

Så længe tempoet er højt, kører Shotgun Revolution den helt rigtige vej med deres debutplade.

36 Crazyfists søger nye veje, og leverer deres bedste album til dato.

The New Heartaches er blandt de allersidste bands der indspillede i Flemming Rasmussens legendariske og nu afdøde Sweet Silence-studie, og alene derfor fortjener denne debut en plads i dansk rockhistorie.

Det er både godt og skidt, at Iron Maiden på 'The Final Frontier' leverer karrierens musikalsk mest brede og varierede album.

Villumsen indrømmer "fejl" i en tidligere Kataklysm-anmeldelse, men han mener nu alligevel, at han har ret i, at bandets seneste skive fortsat holder utrolig høj standard.

'At the Edge of Time' er en helt naturlig opfølger til 'A Twist in the Myth' set i forhold til den udvikling, som Blind Guardian har gennemgået i bandets cirka 25årige levetid.

Det kan godt være at Slayers 'Reign in Blood' varer under 30 minutter, men det er synd og skam at lade Evile servere ægte thrash i kun en halv time.

Det er måske ikke de største forventninger, der var til et tysk thrash metal band der havde fået den tidligste programplads, men Dew-Scented overraskede positivt.

Ovenpå torsdagens pinlige vokale evner fra Alice Cooper var det en fryd at høre den otte år yngre Blackie Lawless uden problemer synge i front for W.A.S.P..

Det var i særdeleshed velspillet og nærværende selvom stemningen ikke længere er særlig ond, aggressiv og ærkemetallisk, når Ihsahn står på scenen.

Unleashed spillede en udmærket koncert midt på eftermiddagen og leverede en af de tungeste oplevelser på dette års festival.

Amorphis' alsidige repertoire var bedre end Ill Niño og Job For A Cowboy. Vi bringer alle tre anmeldelser i denne artikel.

Det var i W:E:T-teltet, at man virkeligt følte, man kom tæt på musikerne, og det udnyttede svenske Degradead og leverede en kompakt og velspillet koncert, der fungerede.

Når man havde forventet uforbeholden magi, så var Candlemass skuffende, fordi Rob Lowe kun nåede 80 % af sin vokale styrke, men bandet bandet spillede pletfrit ellers.

1349 udsender deres femte studiealbum 'Demonoir' og har denne gang fået lidt hjælp fra den keltiske frost.

Candlelight mente at Altar of Plagues album 'White Tomb' fortjente en større opmærksomhed, så de signede bandet og genudgav pladen.

Wacken-aktuelle Amorphis smed tidligere på sommeren en tætpakket, dobbelt-dvd på gaden for at fejre sit 20 års jubilæum.

Devil Sold His Soul seneste album trækker fine referencer til et atmosfærisk Psyke Project mixet med det bedste fra Cult of Luna og Sólstafir.

Ottende studiealbum fra svenske Soilwork er udspændt mellem det meget poppede og det meget velspillede metalliske. Det sidste har overtaget.

Endelig er Marc Grewe, oprindeligt fra Morgoth, tilbage med sine syge growls. De kan høres på all-star bandet Insidious Diseases debut.

Them Crooked Vultures tog deres sange ved hornene, blæste dem op, gjorde dem federe, og leverede en funky rockfest foran en pakket festivalplads.

Killswitch Engage leverede en god og solid afslutning på dette års Roskilde Festival.

Den gode lyd på Odeon klædte Converge, for den afslørede hvor meget bandet har at byde på inde bag al vildskaben.

Med overskud og spilleglæde lagde det for en stund gendannede Dizzy Mizz Lizzy Orange ned.

Sick of It All kom stærkt igen efter en lidt sløv start.

Alice in Chains leverede varen i form af en suveræn sætliste, der både gav plads til det indfølte og det fuldblods rockende.

Endelig stod der dødsmetal på Roskildes menu og Nile kunne være sluppet af sted med et standardshow, men gav heldigvis så meget mere.

Det var ikke let at få gang i Roskilde-publikummet lørdag kl. 13, men Bredahl og co. i The Kandidate sled sig til succes.

By the Patients sommer byder på to meget vigtige onsdage på hhv. Roskilde og Wacken - og den første onsdag forløb fortrinligt.

NRGMagazine har været til lørdagsdelen af Metaltown-festivalen i Göteborg og anmelder her Witchery, Sodom og Arch Enemy

De slår ikke et Behemoth i topform, men trods ligheder gør canadiske Necronomicon det rigtigt godt med sin black/death metal på den tredje fuldlængder.

Det er nogle lidt andre store navne, som spanske Angelus Apatrida har hældt i sin "The Big Four", der udgør inspirationskilderne til bandets glimrende 80'er thrashede 3. album.

Tom Araya trodsede vokalproblemer og en stiv nakke og gennemførte et godkendt Slayer-show.

Den tredje plade fra G.U. Medicine er lavet med sikker hånd, og vil måske ikke helbrede rocken, men holder den i hvert fald sund.

Skampletten fra Roskilde Festival '06 blev vasket bort i Aalborg, da Axl Rose og resten af Guns N' Roses gæstede Gigantium og leverede en flot koncert.