Julekoncert med Katla, hvor der var både doom og en hilsen til de nødstedte på denne højtid. 1000Fryd kogte, som var der ingen morgendag.
Vola har netop afsluttet deres første tour nogensinde i USA, Canada og Chile. Det var et glædeligt gensyn, men mest fra bandets side. Publikum holdt igen.
Olmt, arrigt, brutalt. Melodisk, atmofærisk, storladent. Strychnos albumdebuterer noget så eftertrykkeligt efter femogtyve års eksistens.
De to forsangere Simon Olsen fra Baest og Scott Jensen fra Dawn of Demise løb med opmærksomheden, da Necrofest sluttede i Aalborg.
Dødsmetal med dansk vokal er omdrejningspunktet for Kampvogns debutplade, der handler om rædslerne under 1. verdenskrig.
In Flames og At the Gates var i sprudlende form, da de populære svenskere nedlagde et pakket og udsolgt Vega lørdag aften.
Med inspiration fra Tvivler, Ulver og Napalm Death sparker Syl døren ind til de svære samtaler på den pessimistiske post-punk-plade ‘alt godt’.
Tre generationer af dansk dødmetal tørnede sammen i Amager Bio til en aften fuld af moshpitting og musikalske piskesmæld.
Mandag aften i Lille Vega havde hele pakken: Rendyrket dramatik, svenske Ikea-kopier og kogende skotsk blod.
Fates Warning har i den grad været med til at definere prog-metallen, og det er kun fortjent, at Jeff Wagner har skrevet et helt værk om lige præcis dét bands karriere.
Karin Park sendte os ned i en dyb svensk skovsø med sin overjordiske stemme og sine flotte synth-sløjfer.
Chrome Ghosts ‘House of Falling Ash’ er en ambitiøs anretning og delikat minimalisme er sat til bords over for voldsom aggression – perfekt til metalliske vintersind.
Udånde krænger bogstavelig talt sjælen ud på 'Slow Death – A Celebration of Self-Hatred', der er et studie i vellydende, atmosfærisk black metal.
Der var brand i olietønder og gløgg og joints ad libitum til årets første julefrokost. Og så var der naturligvis black, psych og doom til folket.
Jeg er ikke sikker på, at det er noget for alle. Jeg er ikke sikker på, at det er noget for mig. Men jeg er ret sikker på, at det er vigtigt.
Fem bands, én aften, ét spillested og en masse musikalske oplevelser – primært gode.
Ulcerate gav en opvisning i teknisk dødsmetal, mens det polske hovednavn Mgła leverede en lille sort triumf søndag aften i Pumpehuset.
Danske Empire Drowns har bygget en stærk rygrad over britisk dødsdoom og står stærkt, selvsikkert og skarpt på debutalbummet.
Trods et tumpet publikum fik Rivers of Nihil alligevel givet en udmærket koncert på et udsolgt Stengade onsdag aften.
'At the Gates of Dusk' er en kosmisk rædselsfuld drømmerejse ind i H.P. Lovecrafts mørkeunivers, båret på tonerne af sibirisk post-black metal.
Ud af asken fra SubRosa finder vi The Otolith – en doomet, abstrakt størrelse, der sætter barren højere end de fleste uden at give køb på sjælen.
Devin Townsend bliver bare ved og ved uden, at man kan spore nogen træthed eller fornemme, at inspirationskilderne tørrer ud, men Lightwork mangler måske noget for at skille sig ud blandt de mange andre i diskografien.
Hvis man skal udgive nyt materiale efter 30 års fravær, så bør man gøre det ordentligt, og det formår Maceration heldigvis
Californiske Faetooth kombinerer doom og shoegaze og viser format på deres tunge rejse ind i mystikkens afkroge.
Behemoth og Carcass viste stort format i Forum, hvor aftenens sidste navn Arch Enemy føltes som en våd klud i fjæset.
Illdisposed gæstede Aalborg Metal Festival 2022 og gav en af de koncerter, som kun Illdisposed kan give. Et af højdepunkterne om lørdagen.
Pig Destroyer er ikke kendt for at tage fanger når de giver koncert, og fredag aften på Aalborg Metal Festival 2022 var ingen undtagelse.
Misery Index vendte tilbage til Aalborg efter 15 år og leverede en af de bedre koncerter på dette års Aalborg Metal Festival.
Den kommunale kulturprotektionisme står som aftenens ubestridte sejrherre, efter fremragende koncerter med avant-jazzede Svin og post-hardcorens hverdagshelte Tvivler.
Aalborgensiske Vægtløs kombinerer post-metal og screamo og udgiver to numre om sorg og glæde, kærlighed og død.
På lørdag indtager Arch Enemy, Behemoth og Carcass hovedstaden i Forum Black Box. Vi tog til Hamburg for at vurdere dagsformen.
Fra guitarlir til crowdsurfende Ikea-skammel. Andendagen på Copenhell Metal Cruise genlød af både 70'ernes Deep Purple og 90'ernes dødsmetal, af Wham, Bee Gees og IKEA-idoldyrkelse.
Et hav af smadder, doom, thrash, sort metal og fusionsrock. Copenhell Metal Cruise lagde fra land med stilsikker og hårdfør metal, men endte i udfordringens hybridunivers.
Forum Black Box var skueplads for Heilungs elektriske vikingerave og det imponerede trods et publikum, der var mere optaget af sig selv.
Vektor blev for de fleste af os lagt på is, før vi nåede at fange dem fra scenekanten – det skulle søndagens thrash-brag i Roskilde råde gevaldigt bod på.
Carpenter Bruts tredje besøg i Danmark var endnu en elegant og stemningsfyldt oplevelse, der dog prioriterede festen frem for detaljerne.
Er der noget bedre, end når et opvarmningsband tager dig fuldstændig med bukserne nede? Nej. Nej, det er der ikke.
Et sted mellem post-punk, alt-rock og hurtig shoegaze finder vi belgiske Brutus, der demonstrerer, at de stadig har rigeligt at byde på.
Svenske Marduk levede op til forventningerne på Odense Metal Fest, hvor de nærmest legesyge gav en intens opvisning i black metal.
Celestial Grave revolutionerer ikke black metallen med deres andet album. Til gengæld er det fyldt med langtidsholdbare hooks og en for genren sjældent opløftende stemning.
Franklin Zoo sagde farvel med manér efter 13 år foran et stort set fyldt Hotel Cecil og kunne dermed sætte punktum for et kapitel i dansk hard rock. Det blev til en kavalkade af gamle og nye numre, og et ikke alt for sentimentalt farvel fra bandet.
Starten på åbningsnummeret på ’A Place for Ash’ giver en kuldegysninger, men ikke af fryd, eller fordi man allerede er rørt.
Lorna Shore har udgivet en plade i takt med tiden. På en gang Inkluderende, alsidig og spændende, uden at gå på kompromis - en udgivelse, der bryder rammerne for, hvad Deathcore er.
Konvent havde inviteret Undergang og Vulvatorious med som gæster i Pumpehuset, og ud af det kom der en aften med tre solide oplevelser.
Avantasias hovedperson Tobias Sammet er barslet med endnu et album, der lyder ligesom alle de andre, men har en længere og mærkeligere titel. Det er selvfølgelig herligt skamløst, men ikke helt oppe at ringe.
Med ’Hudangst’ får Hersker sat sig på landkortet med smadret black metal, der synges på dansk og har måske årets bedste titel på en plade.
Spilleglæden strålede ud af Deep Purple, da de britiske legender fredag aften blæste klassikere ud i Royal Arena.
Watain var hovedrystende booket på sted, hvor ild er forbudt. Alligevel var svenskerne bedst på en lang aften, hvor også Abbath sejrede med gamle Immortal-numre.
Fu Manchu fejrede sit 30års jubilæum med et par års forsinkelse, men fyrede stadig den store hitkavalkade af med skatercharme og fuzz i stride baner.
Spacerockerne i UFOMAMMUT har, på trods af lidt modgang, ikke tabt opdrift under coronapandemien, og koncerten på Loppen denne søndag aften var som designet - til stedet, til dagen og til det publikum, der trods søndag og truende regnvejr var mødt op.