Kommentarer fra af Time Signature
De sidste par gange, jeg har set Megadeth, har Dave Mustaine generelt virket som om, at det var vigtigere for ham at spille sin musik end at være i kontakt med publikum. Det synes jeg egentligt er okay; man tager jo til koncert for at høre fed musik, og ikke for at høre på afdankede egotrippende rockstjerner stå og ævle den halvde spilletid væk ;-)
Jeg synes godt nok lørdag var en sløv dag (og jeg er stadig traumatiseret af Dead By April), men heldigvis reddede Suicidal Tendencies og Behemoth min dag.
Megadeth gjorde det ganske udmærket og var, sammen med Napalm Death, fredagens højdepunkt for mit vekommende. Jeg mener, "Rust in Peace" live... det bliver ikke bedre.
Copenhell havde muligvis vundet endu større, hvis de havde lanceret Megadeth som hovednavn.
Lørdagens program var ret sløjt, og der var ikke meget "true metal" eller 'hell' over dagen (jo, vejret var måske det tætteste, vi kom på helvede), men så kom Behemoth, og med deres blackened death metal og et særdeles underholdende show fik indsprøjtet en god dosis metallisk ondskab i festivalen. Og en særdeles effektiv modgift mod de poppede Dead By April, der tidligere på dagen havde spillet på samme scene.
Suicidal Tendencies reddede en ellers musikalst middelmådig og vejmæssig elendig dag med deres energiske og fantastisk underholdende show!
Musikken var faktisk ret god og gedigen guitarrock, der trak på 70er hard rock og 90er alternativ rock med en god portion 80er metal sensibilitet og 00er power pop catchiness. Bandets optræden var til gengæld ikke særligt fængende. Størstedelen af medlemmerne virkede slet ikke som om de var til stede, og Keith Buckley virkede ligefrem arrogant og nedladende overfor et lille, men nysgerrigt publikum, der havde trodset regn og blæst for at se bandet. Kun Scott Ian (som også høfligt takkede publikum for at tjekke bandet ud, efter Keith Buckley bare var gået af scenen før koncerten var helt slut) og Joe Trohman gik til den og virkede som om de faktisk hyggede sig på scenen. Så tak til Scott Ian og Joe Trohman for showet.
Det var tragisk at bevidne svensk metalmusik blive voldtaget og skamferet til døde på scenen af Dead By April, som mest af alt mindede mig om et boyband, der lige havde fået klistret nogle tatoveringer på armene og piercinger i fjæset.
Publikumremmødet var sløvt, men Mnemic forstod da at fyre op under det ellers ret lille publikum. Respekt for det!
Koncerten var larmende og kaotisk - og sådan skal det være med Napalm Death!
Megadeth er blevet kritiseret for lyden, for Dave Mustaine's sang, for Drovers trommer og for ikke at have kontakt til publikum under deres koncert ved Copenhell. Alle disse ting betyder intet for mig. Jeg fik oplevet hele "Rust in Peace" live, og som rigtigt Megadeth fan er det noget af det mest fantastiske man kan opleve. Jeg valgte at ignorere de ting som folk har kritiseret og fokuserede i stedet på at nyde klassikerne "Rust in Peace" og de andre klassiske plader.
Hatebreed hører ikke til blandt de bands, jeg dyrker, og deres musik siger mig ikke så meget. Når det så er sagt, så synes jeg, at de leverede en rigtig god koncert, og jeg tager virkelig hatten af for deres tilstedeværelse på scenen - de er et meget godt live-band.
The Psyke Projects sludge-core er slet ikke min stil, men jeg synes godt nok, de gjorde det rigtigt godt live - selv med brækket ben. Det tager jeg hatten af for!
Danko Jones' musik slog mig ikke som noget specielt (men det var det ikke dårligt), og bandet havde problemer med at fylde den store scene ud. Faktisk synes jeg, at det mest underholdende ved hans koncert var hans kommentarer mellem numrene om Manowar, pølsefester og andre rockgudernes bjerg og så videre.
Jeg synes, at 3IOB gjorde det rigtigt godt. Jeg havde ikke hørt deres musik før, så jeg kan næppe siges at være fan af dem, men efter at have hørt dem live, kan jeg sige, at de gjorde det overbevisende nok til, at jeg har fattet interesse for dem. Og man må huske på, at de var det eneste, der repræsenterede traditionel/klassisk metal - og det er netop der, at alle klichéerne i deres musik og lyrik kommer ind i billedet som referencer til 80ernes fantastiske metal.