Kommentarer fra af gotisk
Man glemmer i oversigten, at Voivod på 'Nothingface' og ved adskillige liveligheder med ubetinget succes har fremført Astronomy Domine fra Pink Floyds debut, 'Piper At The Gates Of Dawn'.
(iøvrigt den eneste Pink Floyd-plade man kan høre uden at kede sig ihjel)
Jeg har hørt en del godt om den lille hyggelige festival Under The Black Sun i Berlin http://www.utbs-festival.de/index.php. Ren black metal men beklageligvis altid oveni Roskilde ...
Det er som altid en fornøjelse at læse Vagttårnets velskrevne og velfunderede opråb.
I forlængelse af den aktuelle udgave spørger man uværgeligt sig selv, hvorfor Devilution har forsømt at anmelde Taakes nyeste, Kong Vinter, fra december sidste år...?
Jeg havde fornøjelsen at se Gaahls Wyrd på Stockholm Slaughter i april. Det var forbløffende godt og man kan kun knuselske et band, hvor alle medlemmerne har påklistret en kroget troldenæse. Forventningerne blandt Devilutions ekspeditionsmedlemmer er berettigede.
Forresten spillede Solstafir ved samme stockholmske blodbad og trods hipsterlooket med hårknold, for lille stråhat og hullede cowboyder-bukser så var det en fabelagtig koncert. Trve metal vil rynke på næsen men ynder man mørkere indie især i stil med Sigur Ros, så vil der være noget stort i vente.
God tur! Send flaskepost hjem...
... og spis en hashkage. I lyder jo som hippiernes klagesang over punkens mangel på politisk retning i 70erne.
For det første er de store store, fordi de har haft 30-40 år til at skabe sig klassikerstatus og et publikum over flere generationer. Det kan man i sagens natur ikke fremtrylle som et bette, nystartet band, uanset hvor meget man arbejde på det. Der var sgu heller ikke ret mange, der heppede på Metallica, da de var på Roskilde i 1986. Eller Soundgarden da de spillede i et telt med plads til 1.500 mennesker i 1990. Eller under Gojira eller Mastodons første besøg i en halvtom Arena i hhv. 2007 og 2005. Giv lærlingene tid, lad den musikalske Darwinisme arbejde, og så står vi om 10-20 år og bræger med på et nyt kuld 'stores' klassikere – og læser tirsdagen efter samme jammer om tidens kunstneriske lavvande.
For det andet er de få store cremen af cremen udskilt blandt utallige middelmådige bands i samme generation, der lykkeligvis er gået i glemmebogen. De har overlevet, fordi de har grundlæggende gode sange og den der je ne sais quoi, som giver superstjernestatus. Rush har mange af de første og meget lidt af det andet; Twisted Sister har kun 2 af de første og tonsvis af det andet. Nogle - Iron Maiden, Metallica, Black Sabbath und so weiter – faldt i trylledrikken som børn og har meget af begge dele. Men deres andel af det samlede metaludbud gennem tiderne skal måles i brøkdele af promiller, og det forhold vil ikke ændre sig i fremtiden. Der går år mellem at deres slags stiger op fra helevede og spreder glæde på jorden.
Og så alle jeres krav om fornyelse. Fornyelse gælder kun, hvis den giver mening - nyt for nyts skyld er åndsvagt og fører til afskyeligheder som black metal jazz og mærkelige udklædninger. Indtil nyt dukker op i en levedygtig udgave, så hellere mere af det samme og eksekveret med mere af det der je ne sais quoi.
I/vi synes det jo selv, for fanden. Med fare for buksevand og olfert så er der ikke meget variation mellem Testament, Kreator, Death Angel og Exodus, men de har alle deres marginale variationer, som gør dem hver til noget særligt – og som gør at der også er plads til nye darlings som Impalers på samme legeplads. Eller Sleep og Earth der for et par år siden fik et par proselytter i Yob og Pallbearer. De lød næsten som gudfædrene og røg alligevel til tops på flere årslister, selvom de gudhjælpemig ikke havde gjort doom-metallens tallerken mange millimeter dybere.
Slap af. Verden vil altid have grænser, og metallen vil finde dem, overskride dem og flytte dem længere ud. Det bliver en fed tur \m/
Jeg så nærmest ved et lykketræf/tilfælde Fu Manchu i Berlin i fredags, og der er grund til at glæde sig til på søndag. Gang i dén og intet ændret. Selv Scott Hills t-shirt er samme stribede polo. Pedalen i bund og keep on rockin'!
Alice In Chains - Black Gives Way To Blue (2009)
... hvis jeg må for metalpolitiet. Det er jo ikke trve mædl. Men med ny forsanger efter Lane Staley satte sine Doc Martins i 2002 er det til gengæld trve comeback.
Dem fra Modern Talking er godtnok blevet ældre.
Tak. Det forklarer en del. Bl.a. hvorfor de andre på Copenhell gloede sådan på MøgKal, da han promenerede rundt i en lyserød logo-Tshirt, han havde købt i merchandise-boden efter en Kent-koncert.
Øh, "psykedelisk acid folk" og en trompetist som mest markante musiker ... ? Der er vist en forklaring på det beskedne fremmøde.
I fht. den grundige beretning fra Evra-koncerten er den manglende foto-dokumentation skandaløs!
Sidder og hører det nu. Albummet er just udnævnt til årets næstbedste metalalbum på Pitchfork.
http://pitchfork.com/features/staff-lists/9772-the-best-metal-albums-of-2015/
OK, Pitchfork er noget hipster og Defheaven på førstepladsen var vel forudsigeligt (og fortjent). Men Pitchforks metalfund er tit ret inspirende ...
Hold kæft, der er sommer-stille her på kontoret! Så kan man rigtig muntre sig med ligegyldige aktiviteter på indernettet uden at få skyld med skyld på.
Undertegnede har altid fundet Problem Child værdig til en plads i AC/DCs top 5. Sidst spillet live i Köln i 2001 iflg. setlist.fm.
Men tekstmæssigt topper Little Lover. Lummer rock'n'roll-lyrik som den kun kunne forfattes af Bon Scott. "Killed me when I saw / the wet patch on your seat / Was it Coca-Cola?" ... und so weiter. Ikke at AC/DC er stort forfatterskab, men de mistede altså noget sjæl, dengang Brian Johnson overtog poesibogen og begyndte at skrive udsagn ned, som han synes lyder rigtig seje - for bagefter at synge dem i tilfældig rækkefølge.
Nu var Roskilde ikke på mit program i år, men minderne om Avalon-scenen fra 2014 er heller ikke for gode. Der er primært noget med indretningen, som er helt til hest. Teltet er bredere end det er dybt, så med mindre man står lige foran scenen, er udsyn og lyd kritisable. 'Lige foran scenen' er iøvrigt et sparsomt område. Tæt på den ligger nemlig et mærkværdigt stor lydtelt, som giver en alt for bred blind vinkel, der forhindrer den bageste del af teltet og pladsen lige udenfor i at blive udnyttet.
Iøvrigt så nægter jeg at tro på, at Avalon kan huse 12.000 publikummer uden at det fører til politianmeldelse. Arena kan huse 18.000. Tag 2/3 af dem og prop dem ind i Avalon. Nej vel?
PS! Det gør iøvrigt nas ikke at være på Roskilde. Så vi ses næste år \m/
Kanon at Tage-drengen taler med versaler ligesom Owen Meany. Har han også gennemsigtige ører?
Jeg synes, I er nogle dårlige kammerater på Devilution, når I ikke tager Lækre Jens fra Red Warszawa med i jeres maske-top5. Hans omvendte vaskepulverbøtte med gummihorn er mindst ligeså sej som dem fra Slipknots masker.
Og metal eller ej så har Residents de mest gennemførte masker - specielt i øje-perioden.
Hvad er det med Solbrud? Alle flipper over dem, og jeg skal satme da være hip med de hippe, så jeg har set dem to gange. Men lige meget hjælper det. Jeg kan ikke finde ind i deres univers. Da kun få har så fed smag som jeg, må det være Solbrud, der er noget i vejen med, og derfor lusker jeg på Stengade i morgen og ser Undergang. Farvel.
Tillad mig at lette på låget for en ualmindelig skarp, rammende og velskrevet artikel. Horn herfra.....
Jeg hørte ca. samme udfald fra de sidste hippier og første diskere omkring 1980. Det blev omgående gentaget af vrisne punkere og siden overtaget af grungefolk i start-90erne, der ikke synes andre var depressive nok. Da elektronikproduktionen i samme årti flyttede til Fjernøsten og alle fik råd til en sampler og et keyboard, begyndte technofolket at brokke sig over at deres raves og dansedrugs blev overtaget af ukyndige populister.
True vs. pop-diskussionen startede sikkert længe før det og stopper åbenbart aldrig. Det gør den musikalske udvikling heldigvis heller ikke, så vi ses næste år \m/
Halloooo? Har I spist hash? Det er jo også om lørdagen vi skal se Dark Buddha Rising. Vi ses.
Desværre spiller Disneyland After Dark - som de jo retteligt hedder - kl. 01:00. Alle vi, der er så gamle at vi har et sentimentalt forhold til No Fuel ..., har på det tidspunkt givet op og står iført slåbrok hjemme i køkkenet og spiser snitter med dyrlægens natmad og gammel ost med et dejlig koldt glas sødmælk til. Skål!