Kommentarer fra af helltrucker

Anders Molin, denne anmeldelse er noget af det fineste, jeg nogensinde har læst på dansk. Hvor er det fedt, at Devilution kan byde på så inspirerede skribenter, der i den grad giver os læsere kvalitet i stedet for at køre på rutinen. Keep up the very good work.
PS: Jeg er forresten gymnasielærer i dansk og kunne godt finde på at udsætte mine elever for den her, næste gang de skal øve sig i sproglig karakteristik ;-)

Endnu et feberhedt pletskud fra et af Danmarks ubestridt bedste livebands. Glæder mig til at se dem fremføre det nye materiale for fuld skrue.

The Mute lyder i den grad som noget, Neurosis kunne have leveret omkring Through Silver In Blood tilbage i midt-halvfemserne - dog gør Psyke Project kort proces i modsætning til Neurosis' evigtlange støj-apokalypser.

Tak for en velskrevet og informativ artikel. I må endelig gerne bringe flere artikler af denne type, hvor I ikke bare skriver om bands og musik, men også de vilkår, musik og musikere har i Danmark og resten af verden.

Jeg er helt enig i, at et tal er en fattig måde at bedømme kunst på, men det er nu en gang kutyme i anmelderverdenen. Jeg kan kun komme i tanke om Information, Weekendavisen og Geiger, der ikke lader karakterbedømmelser ledsage deres anmeldelser. Det er absurd at skulle reducere en flok kunstneres blod, sved og tårer (eller rutineprægede venstrehåndsarbejde osv.) til et tal på en fast skala, men vi er desværre frygtelig vant til denne form for kassetænkning i forbindelse med noget så subjektivt som musik, film, litteratur osv. Men når den pokkers karakter absolut skal være med, skal den helst passe til anmedelsens ordlyd. Så tak for din uddybning.

Med hensyn til Cult of Luna dyrkede jeg dem i perioden omkring Salvation-pladen, mens de efterfølgende skiver ikke helt kunne fastholde min interesse. Nok primært på grund af, at jeg i mellemtiden havde søgt andre steder hen. Men jeg så dem, da de spillede en meget sen koncert på Roskilde i 2007, og jeg husker det som en stærk performance.

Jeg undrer mig lidt over, at der kun gives karakteren 3/5, når anmelderen samtidig skriver om numrene og bandets virke i det hele taget i meget positive vendinger. Kun ’Vicarious Redemption’ omtales som vekslende i kvalitet, mens resten af sangene prises til skyerne. Burde al denne begejstring ikke kunne retfærdiggøre en tand højere karakter til albummet som helhed?

Herligt interview. Fantastisk nummer!

Opeth spillede præcis samme sætliste, da de besøgte et udsolgt Voxhall i Århus. Lyd og lys var i top. Publikum var sjældent respektfulde og holdt stort set kæft, når bandet spillede ballader - hvilket siger noget om, hvor intenst, de leverede varen. Bandet spillede knivskarpt og engageret sammen, og mellem numrene var der adskillige smil og indforståede gags mellem bandmedlemmerne. De lod til at have det sjovt, og det bidrog til det gode humør blandt publikum.

Mikael Åkerfeldt ER et sludrechatol, men på trods af hans ry som pinlig og akavet frontmand, var han denne aften en førsteklasses entertainer. Han fortalte anekdoter, kommunikerede lystigt med publikum, som var vilde med det. I det hele taget var stemningen fremragende i salen.

Selvom jeg som gammel fan naturligvis gerne ville høre gamle klassikere, var jeg godt tilfreds med de sange, de valgte at spille. De nye numre fungerer godt live, og variationen i sættet var gennemtænkt. Ghost of Perdition, Deliverance og Blackwater Park er fantastiske stykker musik, og når de leveres med indlevelse, er der få bands, der kan følge Opeth. At de så smed sjældnere livenumre som White Cluster og Hope Leaves, måske deres smukkeste ballade, med i posen, fuldendte koncerten med mig.

Min kammerat, som så Opeth live for første gang, sagde efter en lille uges fordøjelse, at det er en af hans livs bedste koncerter, og han har et pænt stort sammenligningsgrundlag. Så Opeth fungerede i hvert fald prima for ham. Jeg var selv rigtig godt tilfreds uden at være helt så begejstret som ham. Det var min fjerde omgang med svenskerne, og bortset fra min første koncert med dem (præcis ni år tidligere samme sted - en koncert Åkerfelt i øvrigt huskede og refererede til pga et urkomisk streaker-optrin på scenen, som kun Århus kan levere dem), var dette klart det bedste, jeg har set fra Opeth i livesammenhæng. Hvem ved, måske havde de brændt alt krudtet af, da de nåede til Vega?

Karakter: 5/6

Fantastisk anmeldelse! Og må jeg i øvrigt tilføje, at Limp Bizkit muligvis har leveret årets mest pinlige musikvideo med 'Golden Cobra'.