Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Kommentarer fra af metersen

7 resultater - viser 1 - 7
Sortering
23. Marts 2016
Fremragende artikelserie

Der skal herfra blot lyde en stor tak for den fremragende artikelserie om Quorthon og hans karrierers op- og nedture. Spændende dybdegående læsning og meget velskrevet!

M
metersen
28. Oktober 2015
Amber Smashed Face

Som nyeste skud på stammen burde man næsten inkludere den nye Cannibal Corpse Amber Smashed Face, også fra Three Floyds. Det er da en frækkert!

http://www.blabbermouth.net/news/cannibal-corpse-branded-beer-amber-smashed-face-coming-soon/

M
metersen
29. September 2015
Dansk druk tager jo prisen!

Det må da betegnes som en fadæse at udelade de danske omvendte blå kors fra denne liste!

Øl og vin, gashåndtag, hvad man end drikker, er det samme saaaag!!!

M
metersen
22. Maj 2014
Copenhell kan ikke bruges som eksempel i dette indlæg

Interessant indlæg fra Fjenden her, som jeg i det store og hele -- generelt set -- er enig i. Ulig Fjenden (åbenbart) mener jeg dog ikke at Copenhell kan bruges som eksempel i denne debat. Copenhell har ikke skyggen af ambition om at ramme det segment der beskrives i ovenstående indlæg, og det har de færreste større metalfestivaler. Det er da fint nok at have lidt upcoming bands og lidt småterier med på plakaten, men det skyldes vist mere at budget skal hænge sammen, end en egentlig lyst til at præsentere noget nyskabende.

Der er altså ikke noget galt med festivalens profil her, og bookerne passer blot deres arbejde. Den kræsne og nysgerrige lytter fravælger blot Copenhell af netop denne grund, hvad jeg også selv har gjort i år. Programmet er for bredt og uinteressant, og der er masser af mindre og langt mere spændende (eller "farlige", for at bruge indlæggets retorik) alternativer.

Jeg kan dog ikke lade være med at bemærke, at man uden problemer kan erstatte "Copenhell" med "Wacken" et hvilket som helst sted i ovenstående, og alt vil stadig være sandt. Fjenden er måske nok udpræget elitær, men man kan da stadig godt undre sig over, at Devilution år efter år bruger så meget energi på at forherlige den mest uinteressante festival af dem alle...

M
metersen
08. August 2013
Hype, hype og mere hype...

"Svendsen" har helt sikkert ret, der er en kæmpe grad af loyalitet inden for metalscenen. Traditioner og fællesskab betyder enormt meget, og den fede fest kombineret med gensynet med bekendtskaber man har opbygget gennem årene bliver sværere og sværere at vælge fra. Pakker du det ind i en markedsføringsmaskine som den Wacken har kørende, og placerer hele molevitten i metalparadis hos tysken der suverænt topper alle når det gælder notorisk dårlig smag (citat fra Devilution), ja så har du sq opskriften!!

At det så forlængst er kammet fuldstændig over, og at Wacken-deltagerne tilsyneladende har mistet al interesse i programmet, demonstreres jo tydeligt af den allerede udsolgte begivenhed næste år. Når 75.000 mennesker på forhånd køber billet til en festival hvor der er offentliggjort i omegnen af 10 navne, kunne man måske efterlyse en smule kritisk sans med hensyn til hvor spændende programmet reelt er, med mindre man simpelthen blot køber billet til festen?

Men det er jo netop hele humlen. Man køber billet til festen. Programmet er da i hvert fald -- ja undskyld mig -- lige håbløst hvert eneste år! Det er de samme mainstream bands der kommer igen og igen, sing-along heavy og power metal (citat fra Devilution), og ikke skyggen af hverken udvikling, fremsynethed eller bare lidt udfordringer til publikum. Koncerterne der nævnes i ovenstående artikel er med én undtagelse heller ikke unikke, men har været fremført til andre festivaler, hvor Wacken så vidt jeg husker ikke har været den første.

Når så mange andre festivaler stabler så interessante programmer på benene i disse år, har jeg svært ved at bruge penge og tid på Wacken, selv på trods af festen, men jeg ved ikke om det bare er gået af mode også at dyrke musikken?

M
metersen
13. Maj 2013
No offense, men...

...hvis det her virkelig er hvad man ser frem til, forstår jeg udmærket at Wacken så tit skamroses af devilution...

PS. Tomlerne i vejret til de typisk gode Top 5'er!

M
metersen
20. August 2012
Godt forsøg!

Suverænt at Mörk Gryning har fundet vej til så høj en placering! Det er netop der albummet hører hjemme, på trods af hvor overset både album og band er.

Spark Abruptum ud af listen og erstat med Setherials Nord -- eventuelt øverst -- så er du ved at være der \m/ \m/

M
metersen
7 resultater - viser 1 - 7