Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Kommentarer fra af chremilhansen

3 resultater - viser 1 - 3
Sortering
10. Juni 2013
Hey, de sidste numre skal lige med!

Jeg går ud fra anmelderen har streamet det på Itunes og jeg undrede mig også, for de 55 minutters spilletid stemte ikke overens med hvad tracklisten lagde op til. Af en eller anden grund har man valgt ikke at lægge de sidste tre numre ud til stream, men de er skam med på albummet. "Methademic", "Peace Of Mind" og "Pariah". De kan i hvert fald tjekkes på Spotify. Man skal nødig gå glip af mere med Sabbath når nu man er i gang ...

Jeg er i øvrigt ikke lige så begejstret, men jeg skal lytte noget mere til den før jeg kan dømme den ordentligt.

C
chremilhansen
30. Maj 2012
Koncertanmeldelser
Det er positivt at se at anmelderen tager kommentarerne seriøst og giver sig tid til at svare ...

... Men så har jeg heller ikke mere godt at sige. Jeg har ikke været til koncerten og kan derfor ikke udtale mig om den, men jeg synes det er en fej og rigtig ærgerlig anmeldelse, der kunne have fungeret langt bedre hvis anmelderen enten havde uddybet mere eller udeladt sine egne forudsætninger.

Som de andre har påpeget er specielt Gojira-anmeldelsen (eller mangel på samme) pinlig. Jeg har læst dine kommentarer, mathias, og du har været dårlig til at formidle dit budskab. Du påpeger i første afsnit, at både Gojira og Mastodon stank. I andet afsnit "perspektiverer" du til din tidligere dårlige oplevelse med Gojira og i tredje afsnit fortæller du hvorfor koncerten var dårlig - 1. Tiden er løbet fra dem. 2. De spillede på et stadion, der gjorde at det lød som progressiv numetal.

For at kunne forstå din argumentation skal man acceptere din tidligere dårlige oplevelse. Og præmissen om, at man ikke kan spille teknisk metal på et stadion. Og at progressiv numetal er virkelig slemt. Jeg kan forstå rimeligheden i at kritisere stadionscenen pga. lyd, men det er næppe bandets skyld, og det fremgår heller ikke af din anmeldelse. Ydermere påpeger du, at tiden er løbet fra Gojira uden at underbygge hvordan, hvorfor eller hvornår - og det som led i en anmeldelse af Metallica, der har spillet i 30 år, vælger at opføre deres yderst kommercielle selvtitlede album og, som du selv påpeger, er meget indstuderede live ...

Bevares, du slipper udmærket fra Metallica-delen, men du nævner simpelthen ikke hvorfor Gojira var dårlige. At du oven i det kalder dem for "frøæderne" på et manglende grundlag er for plat og hører EB til.

Mastodon-anmeldelse er mere et diss til The Hunter end den fortæller om koncerten, og jeg kan godt forstå at man vil høre sange fra flere plader end den ene, men kort opsummeret siger du "Mastodon spillede en dårlig koncert fordi de har udgivet et dårligt album". Som endda er for poppet? Og Metallica spillede hele The Black Album? Det holder simpelthen ikke. Som anmelder må man sgu kunne perspektivere ud over det og se væk fra sit eget snævre udgangspunkt og vurdere bandets engagement, kontakten med publikum, lyden og om de spillede de valgte sange godt, jammede osv.

Det er desværre ikke den første anmeldelse på Devilution, jeg synes oser af ren subjektivitet, uretfærdige forudsætninger, fordomme og/eller forventninger, og jeg synes det ville klæde Devilution hvis man valgte en tilgang, der var andet end thumbs up/thumbs down. Og droppede sprogbrugen, der til tider ikke er mere end et sladderblad værdigt.

C
chremilhansen
08. Maj 2012
Koncertanmeldelser
Stærkt.

God og velskrevet anmeldelse, der dog handler mere om Wilson end om selve koncerten. Det var en fornøjelse at se ham live og med hans talent og bagkatalog kan det næppe gå galt. Min oplevelse var, at lyden størstedelen af tiden var eminent, specielt i første halvdel af koncerten. Både Index, Deform To Form A Star og Sectarian var højdepunkter - men Remainder The Black Dog manglede de nuancer, der gør at for nummeret alvor sparker igennem og derfor faldt den for mig at se til jorden. Udover det tegner Luminol godt for det kommende album og jeg var jeg imponeret over, at de fremførte hele Raider II, selvom jeg ikke syntes den fungerede så godt live som jeg havde håbet. Get All You Deserve, der udvikler sig fra stille melankoli til et rent støjhelvede, fungerede dog fantastisk godt som encore, idet den opsummerer den vidde Wilson spænder over i sine kompositioner samtidig med at den beskriver den musikalske rejse, koncerten havde været.

4/5 fra mig af.

C
chremilhansen
3 resultater - viser 1 - 3