Kommentarer fra af schmidt
Philip Lynott, David Coverdale, Dave Mustaine, James Hetfield, Ronnie James Dio.
Jovist, Lynott og Dio er søgt erstattet. Men er det det samme, er det godt nok? Nej, Black Sabbath blev aldrig det samme efter Dio. Jo, da Ozzy vendte tilbage. Men synger han Dios numre? Nej! Så...
Thin Lizzy har turneret løs og kalder sig nu Black Star Riders. Men Lizzy uden Lynott er lige som en chokoladebolle uden chokolade. Det går ikke. Tag det fra én, som har set Lizzy med Lynott tre gange, Lynott solo én gang, har tre-fire eksemplarer af hvert Lizzy-album og har set Lizzy Post Lynott alt for mange gange.
Et Whitesnake uden David Coverdale? Utænkeligt! Samme med Megadeth og Metallica uden hhv Mustaine og Hetfield.
Axel Rudi Pell holder big time. Han holder 70'er hardrock-fanen højt, har en pisse fed sanger (Joey Gioelli, Hardline) og et super tight band. Axel står ved sin musik hele vejen og ligger ikke under for sure opstød. Stærke riffs, gode melodier, seje soloer i massevis leveret på hvid Blackmore-Strat. What's not to like?
Kong Kent, hvor er det et fint interview - især når man tænker på de begrænsninger, der ligger i at interviewe på email. Jeg bøjer mig i støvet over de research og især over de servicevillighed over for de læsere, som ikke er lige så meget inde i stoffet som du. En af de bedste måder at skabe godt læsestof på, er at holde sine læsere i hånden og følge dem hele vejen. Det har du gjort! Bravo!
Schmidten
En verdensklasse måde at modtage en dårlig anmeldelse på! Keep on rockin', Jofro-Hema!
Schmidten
Jeg er HELT enig! Fremragende numre. Jeg elsker Nightmare In The Neighbourhood - og gudedyrker i øvrigt albummet Jump The Gun. Og tag lige Cold Killer med i øvrigt...
Godt ord igen! :-)
Som dig deler jeg det lønlige håb om, at Sabbath sender DET super album på gaden, som vi har håbet på siden "Reunion" og de nye numre, der var på det album.
Og jeg er helt enig med dig: Geezer og Tony leverer - og det vil de også gøre i tilfælde af et nyt Sabbath-album i den originale lineup.
Jeg er dog oprigtigt bekymret for, om Ozzy og Bill Ward i dag kan matche det tårnhøje niveau, som Geezer og Tony præsterer.
Men jeg håber også, at Black Sabbath udgiver et sidste og endeligt album.
Sharon styrer sgudda alt i det band, lige som hun styrer alt i Ozzys band. Så vidt jeg er orienteret, skyndte hun sig at købe retten til Black Sabbath-navnet og dermed hånd- og halsret over, hvad det band foretager sig i al fremtid.
Det betød bl.a., at Black Sabbath ikke kunne blive gendannet med Dio (som har mindst lige så stor ret til at være en del af familien som Onkel O), men måtte ændre navn til Heaven And Hell for at kunne turnere og udgive plader - og på den måde berige sande rockeres tilværelse.
Den seneste Roskilde-koncert med Sabbath var fænomenal, fremragende, eminent. Det er seks år siden... Kom ikke og fortæl mig, at Cirkus Osbourne ikke har taget det hele til nye højder siden da. I stedet for at give os noget ordentlig musik.
Jamen, fint, at Sabbath er i studiet. Hvis de er det. Iommi har vildt travlt med at dementere rygter om samme sat i gang af... Ja, Cirkus Osbourne - denne gang nærmere betegnet Onkel O's og Dronning Sharons yngel.
Der kommer ikke noget nyt Sabbath på gaden, medmindre Sharon har sagt god for det. Og det bliver formentlig ikke af musikalske, men af forretningsmæssige årsager, at et nyt Sabbath-skib sættes i søen. Hvis altså Sharon giver tilladelse til det.
Sabbath har solgt sin sjæl til Djævelen... ;-)
Hej Larsne.
Jeg er enig med dig i, at de to album med Ark er fede. De er også sjove, og hold da fest, hvor han leger Coverdale sine steder. "Devil's Hall of Fame" er et stort, stort album, hvor - som rigtig fed prog gør - nye ting dukker op hele tiden.
Personligt holder jeg rigtig meget af Jorn the band. Men det er jo en smagssag. Men det er her, han turde være sig selv i stedet for at lege CoverDio. Men ja, det kunne være spændende at høre ham progge noget mere. Det gør han desværre ikke i Allen/Lande, men....
Drenge, jeg kender én, der nåede at rapportere fra 27 koncerter på årets Sweden Rock... Hæhæ! Fedt, at I havde en god tur!
Kong Kent, glad for, at Ozzy trådte i karakter. For han gjorde det direkte modsatte på Sweden Rock, hvor han leverede en skandalekoncert. Skumskyderier var patetiske, bandet ligegyldigt og stemmen til at tude over...
Tak for jeres fine og meget kompetente kommentarer.
I har jo ret, begge to. Dream Theater har en større musikalsk bredde, mens Symphony X bevæger sig inden for rammerne af det univers, de selv definerede fra starten. Også efter min mening er Symphony X's grundighed med sangskrivning og indspilningsproces det, der gør den kvalitetsmæssige forskel på de to bands. Og så Russell Allen. Den mand er forrygende og også en fantastisk performer.
Men også hatten af for James LaBrie. Men jeg synes nu allerbedst om hans soloudspil, hvor han jo nysgerrigt og vellykket udforsker mange genrer - og samtidig fastholder sin metalliske baggrund.
Og Star One? F*****g stærkt koncept. Men det er alt, hvad Arjen leverer.
Og, Progdaddy, hvis du ikke kender dem (men det gør du med sikkerhed), så tjek lige Magnitude Nine ud (hed Magnitude 9 på deres to første udspil).
God prog-sommer!
Lars Schmidt
Drenge, drop det. Der er ikke grund til at diskutere med personer, som ikke er interesserede i dialog.
1) De lytter ikke,
2) for de er ligeglade med, hvad I siger,
3) de er fastlåste i deres meninger,
4) og saglighed har ingen betydning for dem, for
5) de er i deres følelser.
Det er spild af tid og bogstaver at forsøge en dialog med sådanne personer.
Glem det. Waste of f*****g time, drenge.
Svendsen, det, jeg læser af din anmeldelse, er:
PtH er forfriskende humoristiske
Det var svært at finde den røde tråd i musikken
Flere tilskuere fik sig en god oplevelse
Frontmand Rody Walker var underholdende og fik grinene frem.
Rody Walker er en ganske dygtig sanger, som man tog alvorligt (midt i grinene).
En anmeldelse med fire afsnit og mindst fem oplysninger, der gjorde mig som læser klogere på bandets optræden.
Hej larsne.
Haha! God stil at hænge anmeldere op på det, de tidligere har skrevet. Også når denne anmelder er mig. Jep, jeg gav Coverdale flere chancer, og det er jeg rigtig, rigtig glad for i dag. For jeg sidder her i presseteltet på Sweden Rock med et ordentligt smil på. For den gode hr. Coverdale er årets konge af Sweden Rock. Frisk og fyrrig og (næsten) med hele stemmen i behold leverede han og holdet en af de absolut bedre Whitesnake-koncerter i nyere tid. Og mellem os to: Man kneb næsten en bette tåre, da først Bernie Marsden blev hevet på scenen og siden Adrian Vandenberg til det helt store Whitesnake med fire guitarister - OG en fantastisk god hr. Coverdale. Derfor er jeg glad for, at jeg bliver ved med at give Cov flere chancer.
Men den koncert i KB-Hallen... Tsk!
Tak for skrivet!
Lars Schmidt
Konge Top 5, MEN, kære Molin: Hvad skete der lige for dig, da du overså/overhørte Rainbows 'Kill The King' med mægtige Dio på vocal??? HALLO! Over knæet, knægt!
Haha! Skrev den i går og er tydeligvis ikke helt opdateret. Men det var nu egentlig også mest ment som en tøsefornærmet hilsen til de sørgelige danske koncertbookere.
Kære Jesus.
Tak for din kommentar. Jeg giver dig ret i én ting: "Fighting" er et fremragende album med en fed stemning/atmosfære og rigtig fine sange. Helt enig.
Men i min verden slår den ikke de fem nævnte. Og det er jo netop det, der er humlen i Top 5'en: Det er i min verden. Og den er helt og aldeles ultrasubjektiv.
"Jailbreak" bør jo også være med et eller andet sted. "Nightlife" også. Den har samme kvaliteter som "Fighting", synes jeg. "Renegade" og "Chinatown" er begge album, som betyder meget for mig. Især et nummer som "It's Getting Dangerous" (fra Renegade) er en overset Lizzy-perle. Hørt med mine ører i hvert fald.
"Black Rose" er dog efter min mening det absolut bedste, mest energiladede studioalbum med Lizzy. Og det har den fede lyd, som stort set alle de andre studioalbum skriger til himlen efter. Det album er en stor hyldest til heavyrocken og et giga "Fuck you!" til punken, som i 1979 havde givet den tunge rock baghjul. Men Lizzy tørrede den af lige i fjæset på punken med "Black Rose".
Så jeg fastholder sgu min Top 5. Men husk nu: Den er ikke sandheden.
Sådan har jeg det med koncerten på Sweden Rock i 2007. Det var netop meget, meget gribende under den kulsorte nattehimmel. Kæft, hvor jeg savner det orkester! Og nej, det er i det samme med Ozzy eller andre. Det er Dio-perioden, som har gjort størst indtryk på mig.
Molin, har selv anmeldt flere af deres album og har hver gang haft nøjagtig dén tanke, du så fint formulerer. Jeg fatter simpelthen ikke, at NOGEN synes, at det band kan være fedt. Når nu de har sådan en skærebrænder i forgrunden...
Molin, tak for dine ord om Pretty Maids. De sidder lige i skabet!
Den kvikke læser har jo nok allerede bemærket, at den unge Molin har lavet en top 5 plus bobler over de fem bedste Pretty Maids numre, mens undertegnede har gjort det over album - minus bobler.