Shadowspawns seneste plade lugter af både Morbid Angel og Benediction og har solid portion religionskritik i teksterne. En groovy udgivelse.
Majesties er svensk melodisk dødsmetal skrevet i en stil som før genrens gennembrud og udført af dygtige amerikanere mere end 30 år senere.
Live-udgivelser er sjældent definerende for et metalband. Hypocrisy er undtagelsen, der bekræfter reglen, og fører os her til vores første Metaldiktator om en live-skive.
Hvis du troede, at det var julefrokostsæson, så tro lige om igen. Hvordan det lader sig gøre, det ved vi ikke, men gig-tober er fortsat ind i show-vember, og nu har vi satme også kon-cember.
Machine Head og Amon Amarth gav hver et show på 70 minutter, da de co-headlinede Forum på en mandag aften, der ikke bød på de helt store oplevelser.
En 90'er fest lige om hjørnet har fået vor skribent til at se på nogle plader, der ikke faldt i hak dengang, men som siden er blevet ganske relevante i samlingen.
Dele af den vigtige DNA bag In Flames og Dark Tranquillity er smeltet sammen på The Halo Effect, og det kommer der ganske hæderlig melodødsmetal ud af.
Er det ikke snart oktober, så man kan se Lik igen på dansk jord?
Eucharist, ét af melodødens uforløste potentialer, er tilbage med et brag af et album, der næsten 30 år efter genrens pionéralbums er alt, man ikke anede, man ønskede og endda behændigt klichéforladt.
Hjem til Aarhus - uh-åh, hjem til Royal Metal Fest og Aarhus, ja-i-ja
Det kan godt være, at man siger "if it ain't broke, don't fix it", men det er ikke helt nok for Grand Cadaver at have den fede HM2-lyd og fede growls, når den klassiske svenske dødsmetal får endnu et opkog.
Ablaze My Sorrow spiller svensk melodød. Vores naboland har stolte traditioner indenfor den genre, men det er ikke alt, der er lige godt.
Dark Tranquillitys ‘Moment’ er en opvisning i, hvordan man ligner alle sine venner. Letgenkendeligt, letfordøjeligt og billigt sluppet for et band med meget mere på hjerte.
Vi er halvvejs i en måned, der føles længere end den plejer. Kun få koncerter bliver stadig afholdt, siddende. Men Iron Maiden udgiver en liveplade, så alt er godt.
Withering Surface er tilbage med et fængende og meget melodisk album, der undgår reunionernes værste faldgruber. Resultatet er et modent bud på melodød anno 2020, forholdsvis langt fra udgangspunktet. Og det er et sundt valg.
Mindmares debutalbum har været længe undervejs. Til gengæld er det gennemarbejdet og viser flere gode takter i processen fra klassisk melodød til personlig Mindmare-død.
Unleashed buldrer med vanlig svensk dødsmetal på deres nye plade og forsøger i samme ombæring at jagte kristendommen ud af Jerusalem. Det er ikke nyskabende.
2018 endte på +/- 260 oplevelser på forreste række – eller på scenen – eller en fodboldbane væk. I høj sol eller silende regn. I totalt mørke eller i blinkende diskolys.
Der er bands, man desværre oplever live for sent. I ugens top 5 giver Villumsen fem bud på bands, som han har oplevet live, men hellere ville have set første gang på et noget tidligere tidspunkt.
House of Atreus byder på melodisk dødsmetal, men det er langt fra den klassiske af sin slags, når der flirtes med græsk mytologi i en rå og beskidt lyd.