Det er ingen dårlig en uge at gå ind i. Mange har en forlænget weekend via Kristi Himmelfarts-ferien, og dertil er der faktisk flere danske metalbands på liveprogrammet rundt i landet. Og er det ikke nok, så er der selvfølgelig en bunke nye udgivelser at hygge sig med.
Metalmiljøet ynder at kalde sig selv en familie. En stor familie med årlige familiefester på Refshaleøen. Kunne vi så ikke lige få styr på klamme, gamle onkel Svend?
The Ocean spiller geologsludge. Denne gang med følsomme ambitioner og en helt vildfaren forståelse af egne evner.
Den karismatiske frontmand er i sit es, og vi får en version af Corey Taylor, vi nok har smughørt før, for fuld udblæsning. Det er varmt, imødekommende, positivt og særdeles afsmittende.
Horrorpunk og shock rock er Wednesday 13’s metier. På ’Necrophaze’ bliver man kun bange og chokeret af alle de forkerte årsager.
Black Star Riders forsøger med bandets fjerde album at løsrive sig fra Thin Lizzys skygge. Men det lykkes ikke helt.
I sidste uge fortsatte Devin Townsend sin skamros af Nickelbacks forsanger Chad Kroeger. Den havde de færreste vel set komme. I anledning har vi samlet en række underfundige episoder signeret det forhadte canadiske band.
Hverdagene lægger ikke op til meget andet end nedtælling til weekendens Prime Is Giving-arrangementer. John Garcia, Møl og et releaseparty med Gaia og Drukner frister ligeledes i hovedstaden, mens oplandet primært byder på Ghost Iris på Falster og necro black i Fredericia.
2018 endte på +/- 260 oplevelser på forreste række – eller på scenen – eller en fodboldbane væk. I høj sol eller silende regn. I totalt mørke eller i blinkende diskolys.
All That Remains ved stadig ikke, hvad de vil, og er næsten længere fra en ensrettet identitet end på forrige album.
To år efter, at The Browning ramte bundet med et vanvittigt dårligt album, vender amerikanerne tilbage med en interessant opfølger.
Rumrejser, græske guder, selvhjælpsfilosofi og klassekonflikter fortalt gennem naturallegorier. Rush kom vidt omkring på deres prog rock-opus ’Hemispheres’. I dag fylder klassikeren 40 år.
Også denne Roskilde Festival overlevede fotografen. For at fejre det har han set sine mange tusinde billeder fra festivalen igennem ... og samlet favoritterne her.
Der er ros til Devilutions Roskilde-udsendte skribenter fra Villumsen, der igen sprang urinstøv og fest over og i stedet nød festivalen gennem friske anmeldelser og både fine og skæve Facebook-opslag over den sidste uges tid. Disclaimer: Ananas i egen juice.
Torsdagen på Roskilde var præget af, at de guitardrevne bands først startede sent. Til gengæld var der mange af dem. Nok til at man kunne høre og opleve musik til den tidlige morgen.
Stone Sour måtte kæmpe med lyden på Arena og den tarvelige præmis at være booket til at tiltrække et publikum, der kunne have fået langt bedre.
Roskilde Festivals andendag byder på alt fra Stone Sour over Chelsea Wolfe til Heilung og Boris/Merzbow, mens der bliver sluttet af med en tretrinsraket af dansk hardcore: Nyt Liv, Motorsav og Ond Tro.
Bandet, vi elsker at hade. Vi satte en fan op mod en kritiker, så de kunne forsøge at overbevise hinanden om, hvorfor Defecto var fænomenalt. Eller forfærdeligt.
Med portvin og whisky som benzin gennemførte fotografen igen en Sweden Rock Festival. Se her, hvad kameraet fangede.
Årets mest omfattende dagsprogram. Med flere overlap undervejs var det ofte nødvendigt at dele tropperne op. Dark Funeral og Uriah Heep leverede dog to af festivalens stærkeste oplevelser i hver sin ende af spektret.