Manu Armata fra Holland har gang i en god omgang bølle-hardcore på sit 16-minutter lange energiske udspil fra 2011.
Nothnegal fra eksotiske Maldiverne har begået sit første udspil i fuld længde, men det er desværre en lidt kedelig omgang moderne melodød.
Så er der nyt fra hedengangne Gorefests trommeslager Ed Warby, da hans doom band The 11th Hour nu er ude med album nummer to.
Meget musikalske tilføjelser til hardcoregenren giver Justin Hate sit helt eget hardcoreudtryk og eksistensberettigelse.
En meget, meget sukret og grufuld oplevelse er hvad der blev denne anmelder til del. Læs og døm selv.
A Pale Horse Named Death leverede ikke blot fed musik, men sørgede også for masser af varme og god stemning på en råkold sidste aften i januar.
Van Halen har gjort det umulige: Leveret et album på samme højde som de bedste af de klassiske album med David Lee Roth. Van Halen anno 2012 rocker uhyggeligt stærkt igennem på det, der ligner årets rockalbum.
Storhedstiden har ikke været der og kommer nok heller ikke til at indfinde sig for Stormzone, men kedeligt er bekendtskabet ikke.
Dansksproget metal behøver ikke være pinligt, men Haltefanden mangler alligevel noget for at være helt velfungerende.
Alt var, som det plejer at være, da Henry Rollins kritiserede højrefløjen og hyldede sig selv på Bremen; det var beretningerne om hans rejser til verdens afkroge, der reddede aftenen.
Alcest har med deres tredje album 'Les Voyages de l'Âme' begået en mindre genistreg og overraskende formået at koble black metal med kærlighed. Der er dog mere af sidstnævnte end af den sorte musik.
Mens Nergal har kæmpet mod kræft, genudgiver Behemoth 'Demonica', der er en dobbelt-cd bestående af tidlige demoer og som viser Behemoths spæde start.
Enic lyder godt og smukt, men mangler det sidste i melodierne for at kunne følge op på alt det som fungerer.
Helmuts andet album er en kæk og formidabel overraskelse fra et stærkt isoleret alpeland.
Med deres nye plade, træder The Kandidate ud af genreskyggen og leverer en plade, der vil glæde fans af såvel hardcore som thrash.
Det er svært ikke at blive bare lidt forelsket i norske Nekromantheons oldschool lyd og heftige smadrende tempo, og hvor er det fedt, selvom originaliteten er pist væk.
Hovednavnet på Midwinter Meltdown levede op til æren da de serverede thrash for publikum i Randers på en frostkold dag i januar.
Danske Royal Hunt har fået D.C. Cooper med på vokal og leverer helt naturligt et album af høj international klasse, men lidt af kanten er røget med farvellet til Mark Boals.
Delvist grundet et rædselsfuldt spillested blev det ingen rigtig stor aften i selskab med Dream Theater.
Dårlig produktion og lidt for letkøbte ideer begrænser et ellers sjovt EP-udspil fra Skullclub.
Anden omgang fra Bullet Train Blast har masser af kvaliteter udi i det ligefremme, men mangler højdepunkter i produktion og rolige momenter.
'Reborn in Defiance' er indspillet med Biohazard i originalt line-up, og det er der kommet nogle ret vellykkede numre ud af.
Med "Global Flatline" udfordrer Aborted lytteren med et varieret udtryk, der dog ikke er så slemt, som de gerne vil have det til at se ud.
Numrene på Lamb of Gods syvende studiealbum er for det meste gode, men der er ingen rød tråd til at binde dem sammen.
Den seneste skive fra italienske Lacuna Coil virker blottet for sjæl og metallisk vilje, og kan således kun håbe på, at ramme en melodi, som fænger lytteren.
Bag den knapt så fremragende produktion gemmer der sig nogle solide skæringer og en spændende kontrast mellem vokal og det instrumentale arbejde på demoen fra All the Demons.
Mastodon kiggede lidt for meget på strengene og lidt for lidt på publikum, hvilket førte til en velspillet, men kun halvengagerende koncert.
Københavnske Empire Drowns består af tre garvede musikere, der forstår at komponere mørke sange. Et spændende bekendtskab.
Der er ikke rigtigt noget nyt fra Decaying, og selvom det er helt som forventet, så skuffer fuldlængden lidt, selvom musikken nydes, mens den står på.
Anden gang går bedre for The Man-Eating Tree, som har lavet et ganske udmærket melankolsk og dystert udspil.
Defecto har styr på tekniske detaljer, og det, sat sammen med en melodisk og iørefaldende sangskrivning, gør bandets første udspil uhyre interessant.
Det andet "Mighty Fight Night"-event var et stort step fremad i forhold til den første gang, hvor Mighty Music satte tre bands sammen i en dyst om lækre præmier.
Skribent Anders Molin er sendt på en mission: At finde de sande dragejægere i power metallen - først gælder det tjekkiske Eagleheart.
Ordet "søndag" vil altid have en bismag af pizza på sofaen og pleje af tømmermænd, men sådan som Lock Up tonsede igennem på Beta burde grind være en del af hver eneste søndag aften.
Den korte og kontante EP fra 2011 fra Barricade er et herligt støjende mix af hardcore og sludge.
Koncertåret 2012 i Pumpehuset blev for alvor sat i gang med et velbesøgt arrangement med metal, folkemusik, mjød og bands som Vanir og Yggdrasil.
The Fallen Divine vil meget og gør det godt, men glemmer samtidigt enkeltdelens vigtighed.
Sidstedagen i Metallicas fødselsdagsuge bød som forventet på kongevisit fra Ozzy, og så var der dømt historisk 'Kill 'em All'-relateret gendannelse og stridsøksebegravelse med Dave Mustaine!
Metallica har sendt en EP på gaden, der indeholder rester fra 'Death Magnetic'-indspilningerne, og de er af varierende kvalitet.
Den næstsidste af Metallicas fødselsdagskoncerter bød på gæstebesøg fra to punk-legender, en sydstatsørkenvandring, et grunge-ikon og en ægte metalgud!
Show nummer to af Metallicas fire fødselsdagskoncerter talte besøg fra både Marianne Faithfull og Lou Reed, Kid Rock og King Diamond med resten af Mercyful Fate, der var gendannet i anledningen!
På førstedagen spillede Metallica med et kæmpe overskud, og havde lokket Diamond Head til en semigendannelse, hvilket satte et euforisk punktum for koncerten og udlignede de få skidte momenter.
40 år inde i deres karriere spiller Rush stadigvæk med et forbløffende overskud, der formår at få arena-koncerten til at føles intim.
En meget ambitiøs debut fra Vildhjarta formår at få både mathcore og prog-elementer til at gå op i en højere enhed.
"D" var forbogstavet i fokus, da Downswitch, Diretone og Defecto spillede metal i Kulturhuset Islands Brygge.