Devilution - webmagasin om hård rock og heavy metal

Når de tekniske færdigheder får førersædet

Populær
Updated
Når de tekniske færdigheder får førersædet

Viljen fejler intet hos de århusianske prog-debutanter Advocacy. Uden flere musikalske højdepunkter hviler ambitionerne dog på et lidt tyndt grundlag.

Kunstner
Titel
Geophobia
Dato
09-06-2017
Trackliste
1. Geophobia
2. The Believer
3. Shattered Skies
4. When Hate Subsides
5. Never Ensured
Forfatter
Karakter
3

Progressiv metal har, især over de seneste ti år, oplevet en større revival. Opeth, Meshuggah og Tool er blevet velkendte størrelser, alle enten elsker eller hader, og så er der hele opblomstringen af nye kræfter som fx Leprous, Soen og Haken, for ikke at glemme de klassiske forbilleder for trve progheads såsom Dream Theater, Riverside eller Porcupine Tree.

På trods af scenens popularitet, både i og uden for Danmark, må vi dog erkende, at vi selv mangler de store navne, som for alvor markerer sig indenfor den progressive genre. Det er derfor altid interessant, når nye kræfter kommer på banen, som disse århusianere, der her lægger ud med en ep på 25 minutter. Den beskedne spilletid til trods kommer vi dog godt rundt i krogene.

Tonen slås an med en instrumental intro, der lægger navn til ep'en, og som på strålende vis sætter dagsordenen med bløde melankolske anslag, med ét brudt af et tungt grundtema, repetitivt og storladent, som skaber høje forventninger til, hvad vi har i vente.

Hårde markeringer introducerer 'The Believer', men så snart verset slår ind, bliver det tydeligt, at det hele ikke handler om store armbevægelser og attitude. Sanger og guitarist Søren Kjeldsen befinder sig afgjort i det mere melodiske vokalist-segment med klare fraseringer og en underliggende dyster tone, ikke helt ulig tidligere nævnte Soen i øvrigt, og nummeret agerer som en god kickstart, som i sit fravær af forudsigelige vers-omkvæds-konstruktioner kompenserer med masser af punch og nerve. Med Christian Bonde bag mixerpulten skal produktionen bestemt heller ikke underkendes, og det skinner således fra starten tydeligt igennem, hvor Advocacy har deres forcer.

Der er ingen tvivl om, at de tekniske skills sidder lige i skabet, og det er da i høj grad her, Advocacy gør sig bemærket med harmonier, der brydes af andre harmonier, fra taktart til taktart, ingen skuen tilbage, eneste vej er frem. Frederik Berner stormer af sted bag tønderne hele vejen igennem 'Shattered Skies', systematisk og tight som et Tetris-spil på tiende level. Stormen lægger sig en smule under den mere episke 'When Hate Subsides', det mest melodiske bidrag, som på den vis stikker lidt ud fra resten af 'Geophobia'.

De tekniske dyder, som dominerer helhedsindtrykket på dette første spadestik, er for så vidt bandets styrke og svaghed. Stærke instrumentalister skal der bestemt ikke kimses ad, men arrangementerne bærer præg af, at der ganske enkelt mangler de stærke sange, de mindeværdige momenter, som prenter sig ind på nethinden og gør, at pladen bider sig fast.

'Never Ensured' lukker pladen som en lidt flad filler, der for så vidt bekræfter tesen om, at Advocacy bestemt ikke mangler hverken energien, viljen eller ambitionerne, men at de fortsat halter på de store kompositioner. På trods af et væld af riffs og skiftende taktarter bliver det hele en kende ensformigt, og lidt ro til at komme ind i de enkelte passager i ny og næ havde hjulpet på indlevelsen.

Bevares, der er nu også en usvigelig charme ved debutanter, der stormer ud for at indtage verden, men uden de store momenter og bedre kompositioner må Advocacy nok nøjes med at indtage Århus indtil videre.