Kult, humor og god grind
Populær
Blood Freak revolutionerer ikke grindcore-genren, men der er nu alligevel fornuftigt tidsfordriv gemt i bandets nye og 4. skive.
Åbningstracket er noget mærkeligt noget med samples og andet gøgl, som på ingen måde fordrer én til at lytte videre, men når nu skiven er på, så gøres skaden god igen på de resterende sange.
Blood Freak hævder selv at være inspireret af 80'ernes og 90'ernes dødsmetal og grindcore og til lyriske af 70'erne og 80'ernes horror/SciFi/kult-film.
Lyden er tyk og støjende på en gang, og der er en god bund i guitarerne og en ond distortion på bassen. Trommerne forsvinder lidt i mixet - der er ikke meget tilbage udover lilletrommen, men alligevel opstår der et godt groove fra tid til anden. Vokalen er egentlig ret varieret i kraft af backing vokalerne og en lille smule vekslen i, hvor dybt lead-growlet skal være.
Udover død og grindcore, så synes skiven også indimellem, at have en mere rocket tilgang end man ellers hører i denne genre. Desuden er der også nogle mere langsomme passager, hvor guitarspillet bliver helt melodisk og minder lidt om tidlig svensk dødsmetal - ja, eller måske bare Autopsy, der siges at have været inspirationskilde for flere svenske bands.
Det er ikke uden glimt i øjet, at Blood Freak sætter sejlet for på dette 4. album, og coveret er da også både dumt og grimt, men den farverige stil passer alligevel ret godt til kvartettens støjende udladninger. Det er ikke svært at forestille sig, at det her band har sig et manisk følge af få folk, der dyrker Blood Freak som en kult - enten for en faktisk udmærket omgang død/grind eller for bandets tåbeligheder på tekst, image og cover.
Tag et kig på det horrible cover og lyt til nummeret 'Slaughterhouse Recollections' herunder: