Copenhell 2013: Stemning i den tidlige aften
Populær
Melodisk black metal fra Ungarn i form af bandet med navn som – men ikke direkte efter – den danske ø Bornholm viste sig at være glimrende, lørdag efter regnvejret.
Iført læder og nitter, men uden corse paint, som bandet ellers benyttede i de unge dage, gik Bornholm på scenen i væsentligt bedre vejr end under Grave-koncerten på samme scene et par timer før. Måske er der alligevel noget om det her med ”solskins-ø”? Sandheden er dog, at "Bornholm" også er en smertefuld sygdom, hvorfor bandet har taget navnet. Det skal dog som bonus nævnes, at navnet kommer af, at sygdommens første tilfælde blev observeret på Bornholm.
Og det gør da heller ikke noget, at der sådan flettes lidt nordisk ind i en anmeldelse af det ungarske band, for den melodiske, atmosfæriske black metal havde sine fællestræk med skandinavisk black metal. Pakket ind i en lyd, der gav god mulighed for at blive ramt af den stemningsmættede musik, var bandet en fin fornøjelse, selvom udtrykket ikke var så voldsomt originalt. Det var dog velspillet og med tydelig passion for musikken.
Musikken var ret umiddelbar og specielt de numre, som blev holdt i et langsomt tempo, fængede instinktivt. Man kunne godt have ønsket sig lidt mere show i bandets performance, for at det kunne havet rykke sig det sidste ud over scenekanten. God musik og headbanging gør det ikke altid alene, og her virkede det lidt statisk i perioder, desværre.
På en festival er det kun få bands forundt at spille efter mørkets frembrud, men Bornholm ville have gjort sig godt med en mere dyster lyssætning i nattemørket.